Journalistik for journalistikkens egen skyld

BLOGS Af

Det begyndte for et år siden med et brag. Stor åbningsfest på Hornsleth Bar, kendis-DJ, god energi og masser af fanden-i-voldskhed. Det nylancerende medie DOXA havde ambitioner om at skrive alt det, som ingen andre turde, og de tre stiftende redaktører udtalte, at danske kulturjournalister er for indspiste, for slappe og for ukritiske

DOXA har blandt andet skrevet kritisk om fordeling af kulturmidler og inhabilitet i kulturlivet. Redaktørene bedyrede ved lanceringen, at de ville provokere for at få opmærksomhed, men læserne er tilsyneladende faldet fra og respekten er udeblevet. DOXA, som umiddelbart virkede befriende, interessant og relevant, stopper efter et lille års tid med at publicere. Hvorfor?

Fordi mediet udelukkende var bygget på journalistiske motivationer om at skabe debat og dagsordensættende historier. Emnet var rigtig nok kulturlivet, men det kunne ligesåvel have været fødevareindustrien.

Dårlig forretning
Folkene bag mediet havde ikke nogen særlig veneration for eller viden om kunst og kultur. De ville lave skarp journalistik. Som nystartet medie uden sponsorater og uden udsigt til annonceindtægter, skulle alle skribenter levere tekster uden honorar. I stedet skulle aflønningen falde som brugerbetaling fra læserne, idet man efter endt læsning havde mulighed for at betale, hvad man mente, at artiklen var værd. Beløbet ville så gå ubeskåret til skribenten.

DOXA måtte sande, at denne forretningsmodel ikke holder. Med en lille smule research ville de inden opstart kunne have erfaret, at der allerede er en pæn mængde dansksprogede webbaserede medier om kunst og kultur, og at alle disse medier stiller deres artikler til rådighed uden nogen form for brugerbetaling. Blandt de eksisterende  webbaserede medier om kunst og kultur findes også medier som rummer kritik, men kritikken har her et fagligt udgangspunkt. Det er ikke sensationelt motiveret.

Ét er en uholdbar forretningsmodel, noget andet er selve materialets karakter. Det er mit indtryk, at de publicerede tekster på DOXA var af meget varieret kvalitet, hertil faldt mediets informanter fra eller udnyttede mediet til at placere historier farvet af informanternes egen dagsorden.

Ikke-kulturelt kulturmagasin
DOXAs chefredaktør Lasse Marker siger om kulturjournalister og sportsjournalister i et interview, at "De fleste ville i virkeligheden heller have været kunstnere eller sportsfolk selv. De ser op til kunstnerne og sportsfolkene. Det gør jeg ikke. Ingen benovelse. Ingen ærefrygt, og intet ønske om at være venner. Måske er det fordi, at jeg ikke er særlig kulturel".

Her mener jeg, at han tager fejl. Mangt en kulturjournalist, eller i al fald kunstkritiker, har sympati for det emne, som han eller hun skriver om. Men det er ikke et knæfald. Det er et vidende blik, som også evner kritik. Både i forhold til selve kulturproduktet (kunstværket), men også i forhold til de mekanismer og magtstrukturer, som omgiver produktet.  

Når en selverklæret ikke-kulturel chefredaktør står i spidsen for et medie, som skriver om kultur, så ender det med en fesen historie om det upassende i at daværende kulturminister Marianne Jelved tog på natklub den 14. februar 2015, det vil sige dagen, hvor der var et terroranslag i Danmark.

DOXA bragte et billede, som var blevet delt på Facebook, og skrev, at "Kulturministeren havde tidligere samme aften overværet en udsendelse af TV2's underholdningsprogram "Danmark har Talent" og var senere på aftenen inviteret med til After Party på natklubben Sunday. På det tidspunkt, hvor billedet er taget, er Jelved klar over, at der har været et dødeligt angreb mod et debatarrangement om ytringsfrihed på Krudttønden, og at der foregår en menneskejagt i Københavns gader." (DOXA den 23. februar 2015)

Denne kritik kunne passende have været forbeholdt en personlig tråd på de sociale medier, det er ikke værdigt til en selvstændig historie på et seriøst kulturmagasin.  
På DOXAs Facebook-væg har Annette Max Hansen, som er tilknyttet Netudgaven, skrevet "Hvorfor kalder I det egentlig et kulturmagasin?" Og det er et rigtig godt spørgsmål. DOXA evnede ikke at skrive så kulturlivets aktører og forbrugere ønskede at læse med.

Chefredaktøren har meddelt, at Mediestøtten på 150.000 kroner er tilbagebetalt.


 

Se flere blogs



Profil