Når konkurrenter er velkomne
I enhver udvikling af en virksomhed vil der opstå nye udfordringer i forhold til, hvordan konkurrerende virksomheder skal takles. Men spørger du mig, er der rigtig mange fordele ved at undersøge, hvordan man kan spille sammen.
I min tid som virksomhedsejer har jeg lært, at man aldrig isoleret skal se en konkurrent alene som en konkurrent. Ofte hører man folk sige, at konkurrence er sundt, fordi man forbedrer sit eget produkt, når der er en konkurrent på banen. For mig at se, er der dog en yderligere dimension til dette.
Inden for restaurationsbranchen er konkurrence ikke alene sundt, men også nødvendigt for at skabe det, man gerne vil – og det er det, vi i Copenhagen Concepts er gået til værks efter. Da vi lancerede MASH i 2009, var det nyt i Danmark med den form for steakhouses, men her seks år efter er der kommet en række lignende spillere på banen. Hvis kunderne vil have bøf, så er det klart, at flere melder sig under steak-fanen – det er en del af markedsvilkårene. Men i stedet for at lade sig slå ud af den øgede konkurrence eller lave om på konceptet, skal man i stedet lægge sig i selen for at gøre sit koncept endnu stærkere. Man skal skærpe sin fortælling og lægge vægt på, hvor man differentierer sig fra de andre. Så er det min oplevelse og overbevisning, at ens forretning stikker ud i det større udbud.
Lad mig give et aktuelt eksempel fra min egen forretning. I weekenden åbnede vi MASH i Hamborg lige ved siden af Henssler & Henssler, der er en af de mest succesfulde restauranter i Hamborg bl.a. med en kendt TV-kok bag gryderne. Da vi søgte efter lokaler, kiggede vi selvfølgelig efter en attraktiv lokation og en størrelse, der matchede vores behov. Men at beslutningen landede på det nuværende lokale bunder faktisk også i, at der ligger en stor, succesfuld restaurant lige ved siden af. Med den som nabo har vi fået en platform for at skabe en ny madoplevelse, fordi byens restaurantgæster allerede forbinder gaden og stedet med en stor gastronomisk oplevelse. Om vi bliver første eller andet hjul i det naboskab er ikke så vigtigt, men derimod at vi i naboskabet supplerer hinanden og er med til at sætte kvalitetsbarren højt.
Herhjemme kan den kommende åbning af MASH i anden etape af Tivolihotellet side om side med Sticks ’n’ Sushi, der ligger i det andet tårn, nærmere kaldes et samarbejde end konkurrence. Da vi åbnede på Rungsted Havn i juni, var det også ved siden af Sticks ’n’ Sushi. Men i stedet for at stjæle hinandens kunder, komplementerer vi hinanden. Og jeg er overbevist om, at det samme kommer til at ske, når vi slår dørene op på 12. etage i det nye Tivolitårn.
Så mit råd til andre virksomhedsledere i og uden for restaurationsmiljøet er, husk at se konkurrenter som en mulighed for at skabe en fælles opfattelse og stemning omkring både dit og konkurrentens produkt frem for en spiller, der løber i vejen.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak