Overskud på betalingsbalancen er da godt

Overskuddet på betalingsbalancen bugner. Alene i år bliver det på næsten 125 mia. kroner og udlandet skylder dermed Danmark omkring 1000 mia. kroner. Det er rigtig mange penge. Og det skal vi være glade for. 

Jeg husker nemlig udmærket dengang, hvor vi år efter år havde underskud over for udlandet og udlandsgælden hobede sig op. Kronen måtte devalueres, der blev talt om økonomisk afgrund og vi måtte gennem både kartoffelkur og skattereform i slutningen af 1980’erne for at rette op på tingenes tilstand. Det var hård kost og krisen kulminerede med et kollapset boligmarked og en dramatisk stigning i arbejdsløsheden. Det var næsten græske tilstande, der var tale om i fattig-firsernes Danmark.

Mens jeg ikke er i tvivl om, at det er godt at have et overskud over for udlandet, er spørgsmålet, om overskuddet også kan blive for stort? For det aktuelt meget store overskud er nemlig udtryk for, at der for tiden spares meget mere op herhjemme, end der investeres i f.eks. maskiner, uddannelse og infrastruktur. Det kan være problematisk, fordi det hæmmer den økonomiske vækst på både kort og lang sigt.

Den store opsparing skyldes ikke mindst, at virksomhederne efter finanskrisen er blevet mere usikre på fremtiden og undlader at investere så meget som tidligere, selvom renten er rekordlav. Men også husholdningerne har ændret adfærd og har lagt især det lånefinansierede forbrug bag sig. 

Når der er tale om adfærdsændringer, er udviklingen ikke lige til at rette op på, heller ikke med sædvanlige finanspolitiske tiltag såsom skattelempelser eller investeringsfremmende tiltag. Og alene af den årsag, at finanspolitikken er underlagt stramme EU-krav, som Danmark for tiden har svært ved at holde sig indenfor rammerne af, bør vi også undlade at iværksætte nye initiativer i denne retning. Ligesom der i øvrigt efter min mening heller ikke er behov for at lempe finanspolitikken på et tidspunkt, hvor der er fremdrift i økonomien, og hvor pengepolitikken er ekstremt lempelig.

Derfor er der grund til at vente, at det store overskud på betalingsbalancen er kommet for at blive, hvilket på sin side også betyder, at pengepolitikken vil forblive ekstremt lempelig lang tid fremover. For det store overskud på betalingsbalancen medfører jo et underliggende pres for, at den danske krone bliver styrket, og med mindre Nationalbanken vil bygge valutareserven op, må banken tilstræbe at kapitalen strømmer ud af landet i en lige så lind strøm, som den strømmer ind, eftersom Danmark fører fastkurspolitik over for euroen. Nationalbankens fremmeste middel hertil er at holde den danske rente lavere end renten i euroområdet.  Det er derfor, at vi for tiden oplever negative renter, og eftersom der ikke er udsigt til, at ECB sætter renten op over de kommende par år, varer det altså også længe, inden renten stiger for alvor herhjemme. 

Dermed er det store overskud på betalingsbalancen altså i realiteten med til at kunne sætte yderlige gang i det spirende økonomiske opsving herhjemme.  Og selvom overskuddet nok er lidt større end ønskeligt, må jeg altså endnu engang bare pointere, at det trods alt er langt bedre for et land at have et lidt for stort overskud end et lidt for stort underskud.