Er kineserne gået fra forstanden?

authorimage
BLOGS
Af: Bo Bejstrup Christensen
03. sep 2015

Medierne bugner med historier om Kina: Væksten synes at blive ved med at aftage. Aktiemarkedet kollapser. Og senest har kineserne valgt at ændre den måde, de styrer deres valuta på.

Forvirringen er total. Mistroen til det kinesiske lederskab og dets evne til at styre økonomien og de kinesiske finansmarkeder har nået nye højder.

I sidste uge hed forsiden på The Economist ”The Great Fall of China”, mens blandt andet Financial Times har skrevet om, at det kinesiske lederskabs troværdighed er på spil.

Spørgsmålet sniger sig ind på os alle. Har kineserne mistet kontrollen? Er de gået fra forstanden?

Vores korte svar er: Nej.

Vi mener tværtimod, at der ligger rationelle forklaringer bag de vigtigste kinesiske handlinger.

Træder vi et skridt tilbage, står det i dag klart, at Kinas præsident, Xi Jinping, har konsolideret magten langt hurtigere og langt bredere, end mange havde vurderet muligt, da han tog roret i 2012.

Xi Jinping har allerede igangsat en lang række reformer, og på det politiske plan er en omfattende korruptionskampagne indtil videre den største manifestation af hans kontrol over det politiske apparat.

2015 er et specielt år
Vender vi os mod de finansielle forhold, er 2015 et meget specielt år for både Xi Jinping og Kina. 2015 er året, hvor den kinesiske valuta har mulighed for at blive en del af Den Internationale Valutafonds (IMF) kurv af globale reservevalutaer. Den mulighed opstår kun hvert femte år, og dermed er det først i 2020, at muligheden byder sig næste gang, og til den tid vil Xi Jinping være på vej ud.

Ud over den politiske betydning af at få anerkendt den kinesiske valuta på niveau med den amerikanske dollar og euroen, så ligger der selvfølgelig også nogle vigtige aspekter i forhold til at få udviklet det globale finansielle system og få integreret Kina (verdens største handelsnation) i selvsamme.

Spoler vi tiden tilbage til 26. maj i år, så tog IMF her et meget stort skridt ved officielt at erklære, at den kinesiske valuta ikke længere er undervurderet. Det skete efter mange år med beskyldninger – ikke mindst fra USA’s side -  om, at Kina manipulerede sin valuta og holdt den undervurderet for at skabe vækst blandt andet via eksporten og derigennem stjal jobs fra især USA. Specielt de amerikanske politikere har kørt en hård linje, og der har flere gange været optræk til storm og diskussioner om, hvorvidt det amerikanske finansministerium officielt skulle indføre sanktioner mod Kina som straf for den manipulerede valuta.

Derfor var IMF’s udmelding i maj af stor symbolsk betydning, men også delvist påkrævet, idet den kinesiske valuta over de seneste 10 år er steget mere end 50 pct. i værdi målt mod landets handelspartnere. Kort sagt - Xi Jinping fik det første stik og var i maj på vej mod at få valutaen optaget i IMF’s kurv.

Den kinesiske devaluering er ikke tilfældig
Men 4. august led dette ønske et nederlag, idet IMF offentligt meddelte, at man gerne ser, at værdien af den kinesiske valuta i højere grad bestemmes af markedet. Vi kan i sagens natur kun spekulere, men vi mener ikke, at timingen af den kinesiske devaluering præcist en uge efter er tilfældig.

Ser vi bort fra, at valutaen over to dage faldt 5 pct. og skabte massiv usikkerhed på de globale finansielle markeder, så var det primære budskab fra den kinesiske centralbank, at fremover ville markedskræfterne få lov til at spille en større rolle i prisfastsættelsen af den kinesiske valuta.

Spoler vi frem til i dag, er det interessante, at inden for de sidste handelsdage er den kinesiske valuta rent faktisk styrket over for dollaren. Her er det enormt vigtigt at skele ikke kun til den fundamentale situation i den kinesiske økonomi, men også til de fremtidige politiske aspekter.

For det første har Kina stadigvæk et betydeligt handelsbalanceoverskud. Og så længe råvarepriserne falder, er dette overskud stigende. Lægger vi dertil udenlandske virksomheders direkte investeringer i Kina, så nyder Kina pt. godt af en underliggende indstrømning af valuta svarende til omkring 5 pct. af kinesisk BNP.

Det er den helt fundamentale årsag til, hvorfor valutaen er steget i værdi over de forgangne år, og hvorfor vi mener, at den vil forsætte med at stige over for Kinas primære handelspartnere i de kommende år.

Myndighederne vil skræmme spekulanterne
Helt kortsigtet kan sådanne kapitalbevægelser dog blive overskygget af de mere spekulative bevægelser. I den forbindelse minder vi om, at Kina i specielt de sidste fem år har kæmpet en hård kamp mod spekulanter, som basalt set har draget nytte af
kombinationen af nulrenter i USA, betydeligt højere renter i Kina og en kinesisk valuta, der er steget over for både dollar og langt de fleste andre valutaer. På overfladen en nærmest risikofri gevinst – en såkaldt carry-trade.

Ved den særligt indkaldte pressekonference to dage efter, at den kinesiske centralbank annoncerede ændringen i valutakurspolitikken, sagde centralbanken, at ændringen delvist skyldes, at man vil bekæmpe ”unormale kapitalbevægelser og i øvrigt foretage undersøgelser af, hvad bankerne har foretaget sig”
.
Vores vurdering er ganske enkelt at ved at introducere mere usikkerhed og større bevægelser i valutakursen, agter myndighederne at skræmme nogle af de mere spekulative investorer.

Ser vi fremad, er vi helt på linje med, at der på den korte bane kan være pres på den kinesiske valuta på grund af disse spekulative bevægelser. Specielt nu vi er så tæt på en forestående renteforhøjelse. Men det ændrer ikke på det fundamentale billede om, at Kina fortsat er exceptionelt konkurrencedygtig, hvorfor det løbende overskud med landets handelspartnere betyder, at den kinesiske valuta fortsat vil stige i værdi, når uroen har lagt sig.

Men på den helt korte bane, mener vi, at der er et afgørende vigtigt politisk motiv for, at den kinesiske centralbank ikke vil tillade, at den kinesiske valuta svækkes betydeligt over for den amerikanske dollar. 

Med IMF for bordenden
Til november skal den endelige beslutning træffes om, hvorvidt Kinas valuta skal med i IMF’s kurv af globale reservevalutaer. Til den tid vil IMF sidde for bordenden med kineserne på den ene side og amerikanerne på den anden. Med den kraftige bevægelse i den kinesiske valuta her på kort sigt, er det blevet sværere for de amerikanske forhandlere at argumentere for, at den kinesiske valuta fortsat er undervurderet.

Omvendt har kineserne heller ingen grund til at gøre situationen sværere, end den allerede er for amerikanerne. Derfor tvivler vi stærkt på, at kineserne har lyst til at gå ind i de forhandlinger med en valuta, der er faldet yderligere 10 pct. over for den amerikanske dollar.

Derfor er vores vurdering, at på den korte bane vil den kinesiske valuta holde sig nogenlunde stabil over for dollar. På sigt forventer vi, at den fortsat vil stige værdi over for landets handelspartnere generelt, og på endnu længere sigt må vi se, hvor langt de kinesiske myndigheder er villige til at lade markedskræfterne bestemme.

Men vores primære budskab er ganske enkelt, at bekymringerne omkring den kinesiske valuta er en storm i et glas vand, og at kineserne på ingen måde har mistet forstanden. Deres valg er efter vores vurdering både velovervejet og velbegrundet - om end vi som altid godt kunne tænke os mere klarhed og åbenhed fra Kina! 
 

Profil
Bo Bejstrup Christensen authorimage Bo Bejstrup Christensen blogger om udviklingen på aktiemarkedet, og hvornår man som investor bør skrue op eller ned for aktier og obligationer. Har man penge på spil, er han den rigtige at kigge over skulderen.

Som chefanalytiker i Danske Invest og Danske Capital har Bo Bejstrup Christensen 791 mia. kr. under forvaltning. Han er uddannet ved KU og Cass Business School med en MSc i Finansiering, Økonomi og Økonometri og har ti års praktisk erfaring.

Tidligere bloggere på borsen.dk