Når enden er god....

authorimage
BLOGS
Af: Karl Iver Dahl-Madsen
27. aug 2015

Vi bliver flere – men ikke for mange, rigere klogere og ældre. Men det er uden for enhver tvivl, at vi påvirker miljøet & naturen. Endog i overordentlig høj grad med vores behov for plads, mad og materielle fornødenheder i det hele taget. Hvad der er mindre åbenbart for mange er, at den rigdom og den teknologiske formåen, vi erhverver os gennem denne udvikling vil medføre, at vores miljø bliver meget rent, og at der på sigt bliver mere og endog rigelig plads til naturen.

Dette forløb er en klassiker inden for miljøøkonomien og kaldes The Environmental Kuznets Curve. (EKC).

Ideen bag kurven er, at meget fattige mennesker reelt ikke har råd til at opretholde et aktivitetsniveau, der påvirker miljøet og naturen ret meget. Efterhånden som de bliver flere, spiser mere mad, bruger mere energi og flere råvarer øges trykket på miljøet. Men samtidig med, at folk bliver rigere, bruger de også penge til at udvikle teknologi, der kan få mere ud af mindre og mindsker trykket på omgivelserne, og deres ønsker for tilværelsen flytter sig fra at sikre umiddelbar overlevelse og større materielt forbrug til at bekymre sig om naturen og miljøet. Kurven topper ud og trykket på naturen ender med at blive acceptabelt lavt. Kurven viser endvidere, at man burde kunne forvente, at udviklingslandene lærer en smule af vores dumheder og tilegner sig noget af vores teknologi, så stressniveauet ikke når så højt op.

EKC er en rigtig god beskrivelse af, hvad der sker i virkeligheden. Man skal dog gøre sig klart, at de konkrete tal afhænger af, hvad for en stressfaktor vi taler om, og er meget forskelligt fra land til land afhængigt af landenes konkrete natur- og kultur.

Der er nogen typer stressfaktorer, der løbende aftager fra det mest fattige niveau, f.eks. den mest primitive landbrugsform af alle, svedjebruget. Ligesom der er nogen stressfaktorer, der stadig er i vækst, eller i det mindste ikke er toppet ud, selv i de rigeste lande, som f.eks. udledningen af CO2 og nogle biodiversitetsudfordringer.

For god ordens skyld skal jeg lige indskyde, at EKC ofte bliver forkætret i den nyeste miljøøkonomiske litteratur, og at der er da en kerne af sandhed i, at simple sammenhænge ikke altid passer med en kompleks verden. Desuden er mange forskere desværre stærkt påvirket af den offentlige diskurs om, at ”jorden går under på fredag” og forholder sig ikke til den tørre virkelighed om, ”at det går nok alt sammen”, og derfor vrider sig lidt over, at noget så enkelt som økonomisk vækst med tilhørende forøget teknologisk formåen sikrer menneskenes og naturens materielle fremtid.

Med mine mange års erfaring og viden om miljø og naturudfordringer fra ind- og udland vil jeg holde fast i, at EKC er en fortrinlig beskrivelse af de virkelige forhold på området. Jeg vil komme med mange konkrete eksempler i det følgende på EKC og jeg udfordrer gerne den lærde læser af denne blog til at komme med konkrete eksempler baseret på data fra det virkelige liv på, at EKC ikke holder.

På miljøområdet, som jeg fortolker som den del af stresset, der direkte påvirker menneskenes sundhed og velfærd (beskidt drikkevand, stærk luftforurening) er det indiskutabelt, at EKC er korrekt. Vi vil ikke finde os i, og har råd og teknologi til at sikre, at vores omgivelser er rene og sunde.

Når det gælder naturen, der som såadn ikke er nødvendig og nyttig for menneskelig velfærd, er der det caveat,  at når det kommer til stykket, er mange folk ligeglade med naturen – ikke når man spørger dem, så vil de sælge deres bedstemor for at hente bisonokser til Bornholm – men når man ser på, hvad de gør og ikke mindst, hvad de vil betale for, så er sociale og kulturelle aktiviteter langt vigtigere for menneskene, så man kan da ikke udelukke, at fremtidens mennesker vil fylde hele jorden med parker og byer. Jeg tror ikke det går sådan, men hvis det gør, er det et valg som fremtidens mennesker har lov til suverænt at gøre uden deres forfædres indblanding. Og hvordan skulle vi også lige kunne forhindre det?

Fundamentale miljøproblemer

De langt største og langt værste miljøproblemer i verden er drikkevand fyldt med lort og indendørs luftforurening ved afbrænding af komøg og andet godt. Dødeligheden er helt unødvendig og abnorm, 1,6 millioner om året af dårligt vand og 1,7 millioner af indendørs røg. Ca. 3 % hver af den globale dødelighed. Heldigvis aftager disse problemer drastisk, bare folk bliver en lille smule rigere, da folk i rask takt får råd til rent vand at drikke. Og på samme måde kan bruge renere kilder, gas etc. til at lave mad og varme med.

Udendørs luftforurening udgør typeeksemplet på EKC, stiger til et vist niveau af BNP/cap og aftager derefter og er stadigt et stort problem i mange lande med en global dødelighed på 800.000 mennesker.

Vi ser lige i disse år, at de store byer (Beijing, Shanghai, Delhi, Mexico city) i de nyudviklede lande har en meget høj luftforurening. De er nu på samme niveau, som London var i 1952, hvor 4.000 mennesker døde af den fæle londonsmog. Luftforureningen i København toppede ud for mange år siden, og var aldrig rigtig slem på grund af rigelig vind. Men der er stadig en vis og for stor overdødelighed i de store danske byer på grund af små partikler i luften.

Eutrofieringen af søer og kyster i Danmark toppede endvidere ud for mange år siden. Den største kilde til kvælstof er dansk landbrugs kvælstoftab, som viser et typisk EKC forløb med en top i 70’erne på 500.000 tons N/år og er nu faldet til ca. 200.000. Det globale kvælstofforbrug, og tilhørende tab, stiger stadig men må forventes at aftage i takt med at menneskene mættes og kvælstoffet udnyttes stadig bedre som vist i Danmark.

Udviklingen i badevandskvaliteten i Danmark følger også EKC bogen til punkt og prikke med en top i 60’erne, hvor sår og bylder var en sikker følgesvend til et bad tæt på byerne. Badevandet er nu så godt som, det har været i mands minde, man kan blandt andet bade midt i Københavns havn.

Natur & biodiversitet

Naturen er ikke nødvendigvis menneskets ven. Den er ofte gold og øde udsat for ekstremt vejr og fyldt med farlige organismer overalt lige fra ebolavirus over malariamyg til havhvepse og flodheste. De færreste mennesker ville uden hjælpemidler kunne overleve ret lang tid i en ægte vild natur.

Menneskets forhold til naturen har al den tid, menneskearten har eksisteret, handlet om at beskytte sig mod naturens luner og bearbejde naturen, så den kan levere de ting, menneskene har brug for, især mad.

Det er useriøst, når nogen gør det til et stort problem, at menneskene nu lægger beslag på en væsentlig del af den globale planteproduktion. Vi har nemlig selv skabt denne forøgelse af produktionen ved at konstruere god landbrugsjord, pløje jorden, så forædlede planter, vande, gøde og bekæmpe skadedyr og ukrudt.

Vi kan sagtens leve uden naturen og i rene kulturlandskaber, se bare Danmark, der kun har en procent oprindelig natur tilbage.

Men vi er nu nået til det punkt på EKC kurven, hvor vi ønsker mere natur. Ligeså farlig og ukomfortabel naturen kan være, lige så smuk og betagende kan den også være. Mange mennesker inklusive denne blogs forfatter mener, at et kompleks økosystem er som et levende væsen, og at vi har en etisk forpligtelse til bevare jordens mange forskellige økosystemer med alle deres organismer og ikke uden skellig grund må destruere livet.

Der er stor herlighedsværdi knyttet til naturen og derfor er der heldigvis mange og måske et stigende antal mennesker, der prioriterer at have adgang til uberørte naturområder eller blot føler sig godt tilpas ved, at de ligger der.

Desværre skæmmes naturdebatten af en grov og vildt overdrevet alarmisme, hvor nogen prøver, at skræmme folk fra vid og sans ved at hævde, at menneskenes aktiviteter er årsag til den ”sjette masseuddøen”, og at selv små ændringer i naturen truer menneskenes overlevelse.

Det sker muligvis i bedste mening for at prøve at tiltrække sig folks opmærksomhed, men vil givet mislykkes og få folk til at trække på skuldrene, når de se at verden klarer sig ganske udmærket selv om, der forsvinder nogen arter.

Men lad os se lidt på nogen tal. Der opstår arter og uddør arter hele tiden. Men ikke altid i ligevægt så artsantallet og den globale biodiversitet ændrer sig dynamisk. På langt sigt er artsantallet stigende. Da livet skaber flere nicher for sig selv og da disse nicher løbende bliver fuldt. Udviklingen er i de seneste 550 mio. år, hvor der har været højere liv på jorden, 5 gange blevet afbrudt af masseuddøen, hvor mere end 75 % af jordens arter uddøde.

 

Lige nu er artsantallet tæt på det højeste nogensinde, bortset fra, at menneskene i den nyeste tid ved jagt og afskovning har taget toppen af antallet.

Det er er svært at vide, hvor mange arter, der overhovedet er på jorden, men ifølge IUCN er 13-14 millioner med revl og krat et godt gæt. Det er ligeledes svært at finde ud af, hvor mange arter, der dannes og udryddes. Der regnes ofte med en baggrundsudryddelse på 0,1-1 art pr. tusind arter pr. tusind år. IUCN regner med, at mere end 98% af alle de arter, der har eksisteret, er uddøde.

Der er ingen tvivl om at menneskene i nyere tid har øget den rate, hvormed arterne uddør. At sammenligne dette med tidligere tiders masseuddøen, som skete over nogle få år fremkaldt af globale katastrofer, som gammaglimt, asteroider og udbrud af supervulkaner, er dog komplet useriøst.

Lad os se på de faktiske tal. IUCN har vurderet i ca. 50.000 arter og har fundet at knap 1000 er er uddøde inden for de seneste 500 år. Desuden vurderer IUCN, at 36 % af arterne er truede.

Det giver en udryddelsesrate på 40 arter pr. tusind arter pr. tusind år.

Her er tallene vist i nedenstående figur fra Millenium Assesment rapporten:

Hvor der også vist fremskrivninger baseret på fra 1.000-10.000 arter pr. tusind arter pr. tusind år.

Nogle væsentligt højere tal. Men her vil jeg tillade mig at blive skeptisk. Dette høje tal er ikke baseret på observationer, men på matematiske modeller af sammenhængen mellem arealet af forskellige biotoper og antallet af arter og på alarmistiske skøn for klimaændringer.

At give alarmistiske miljøbiologer, som denne verdens Paul Ehrlich’er, rådighed over en matematisk model, er lige så farligt som at give et barn en maskinpistol.

Hvis man ser på udviklingen af den faktisk observerede uddøen er der faktisk svage tegn på en EKC.

Nemlig, at den observerede uddøen er toppet ud i slutningen af 1800 tallet. Og at det især er på øer, at mange arter er udryddet af invasive arter, som menneskene har bragt med.

Men selv hvis uddødningsraten skulle stige fra det nuværende niveau på under 100 op til 1.000 pr. tusind / år, hvilket der absolut ikke er nogen grund til at tro, vil det medføre et artstab på 10 procent af de resterende arter i de kommende hundrede år. Ikke godt og dybt beklageligt, men ingen ”ny masseuddøen” eller ”økologisk katastrofe”.

I de kommende 100 år kan vi på globalt niveau og med stor sikkerhed forvente to udviklinger, der vil vende udviklingen fra faldende til stigende biodiversitet: ”The Return of Nature”, den ene er ”peak farmland”, der vil give masser af plads til naturen, den anden er, at vi stadig rigere mennesker på jorden efterspørger store vilde dyr og øget biodiversitet.

Sådan er det gået i Danmark. Skovarealet i DK var under 1 % i 1700 tallet, nu et det steget til 13 % og stiger stadig, helt efter EKC-bogen. Indrømmet det meste er produktionsskov eller ligefrem plantager, men der skal ikke meget til for, at det udlægges til naturskov. Det danske landbrugsareal toppede endvidere for 50 år siden. På nogen områder er der dog stadig tilbagegang for biodiversiteten.

Desuden gennemføres i disse år i Danmark en lind strøm af naturgenopretningsprojekter: bevarelse af snæbelen, gensnoning af Skjern å og mange sønderjyske åer, fjernelse af vandløbsspærringer, gendannelse af Filsø, konstruktion af stenrev ved Læsø, etablering af bæver, bison, ulve og eghjort bestande etc. etc.

Jeg er ikke tvivl om, at eftertiden vil betragte denne periode i danmarkshistorien, som det tidspunkt, hvor vi for alvor fik vendt udviklingen mod mere og rigere natur i Danmark. Uanset om useriøse grønne NGO’er som Danmarks Naturfredningsforening, står og skriger det modsatte.

Klima

Lige præcis CO2 udledningen ser stadig ud til at stige uanset, hvor rig verden bliver. Går vi lidt tættere på tallene kan vi imidlertid se, at EKC også på dette område allerede er ved at slå igennem. I denne gapminder figur er vist sammenhængen mellem CO2 intensiteten, dvs. hvor meget CO2, der udledes for et givet økonomisk resultat i det enkelte land, og BNP / Cap.

Der ses en EKC sammenhæng, som topper ud ved ca. 10.000 USD/cap, hvilket er en anden måde til at vise, at det kan lade sig gøre at afkoble energiforbruget fra den økonomiske vækst.

Men hvad er i det hele taget op og ned på det med kuldioxiden, klimaet og den globale opvarmning?

Lad os lige slå fast, hvad alle er enige om.

Klimaet har ændret sig (meget) i de seneste 550 mio. år. I figuren er vist hvor store udsving, der har været i CO2 og temperatur.

Læg mærke til, at CO2 i tidligere perioder har været 10-20 gange højere end nu også i iskolde perioder. Endvidere har der kun været is ved polerne i 1/3 af tiden. Vandstanden har ændret sig dramatisk +- 100 meter, og kontinenterne har både været samlet i et megakontinent (pangea) og splittet ad som nu.

Menneskene leder CO2 ud og CO2 indholdet i atmosfæren er steget, dog kun halvt så meget som udledningen, fordi en stor del af den udledte CO2 opsuges af havet og af planteproduktionen.

Klimaet forandrer sig og bliver varmere. Siden 1880 er temperaturen steget ca. en grad Celsius. Danmark er desuden blevet lidt vådere.

Der er heller ingen tvivl om, at menneskene har en finger med i spillet. Den fysiske virkning af CO2 – alt andet lige – er en forøgelse af temperaturen på en grad Celsius for en fordobling af CO2. Klimaet påvirkes af vores måde at bruge jordens arealer på. Som alle kan mærke er klimaet anderledes i en skov end på friland. Det er også indiskutabelt, at store byer har et helt andet klima omgivelserne – meget varmere og med større hyppighed af skybrud.

Der er endvidere enighed om, at der er meget stor usikkerhed på, hvor store klimaændringerne evt. bliver.

FN’s klimapanel (IPCC) har en usikkerhed i klimafølsomhed på en faktor tre – fra 1,5-4,5 grad for en fordobling af CO2 indholdet i atmosfæren.

Der er også enighed om, at der ikke har kunnet observeres nogen væsentlige ændringer i ekstreme vejrhændelser på globalt niveau, selv om klimaet er blevet varmere. Så når en eller anden mediemeteorolog står på fjernsynet og udbreder sig om, at det ”ikke kan udelukkes”, at den og den ekstreme vejrhændelse skyldes ”menneskabte klimaændringer” har det intet med videnskab at gøre, men handler kun om politisk korrekthed og om at sælge billetter ved at skræmme folk.

Der, hvor vandene skilles og skeptikere, som mig, er uenige med IPCC, er på følgende områder.

Klimafølsomheden er ikke så stor som IPCC postulerer. Men snarere 1,2-2,5. Disse tal er baseret på faktiske observationer og ikke på gæt og modeller.

Disse lave tal bekræftes af, at stort set alle IPCC’s modeller regner for varmt og ikke har kunnet gengive det plateau i den globale temperatur, der er målt siden slutningen af 1900 tallet.

Forklaringen på, at IPCC regner for varmt er, at IPCC har skønnet, at den menneskelige påvirkning af klimaet er årsag til fra 50-100 % af den observerede ændring i temperaturen. Men det er næppe rigtigt i det både solen og interne svingninger i oceanerne synes at spille en større rolle end IPCC antager. De naturlige årsager til klimaændringer kan sagtens være så store, at klimaet bliver koldere i de kommende år.

En klimafølsomhed på op til 2,5 grader, som det i øvrigt vil tage hundreder af år at udløse, kan menneskene uden problemer tilpasse sig.

Skeptikerne mener heller ikke, at der hverken empirisk eller teoretisk belæg for, at der vil blive flere og mere ekstreme vejrhændelser, hvis temperaturen stiger. En varmere jord vil godt nok levere mere energi til storme, men storme drives mest af forskelle i temperatur mellem ækvator og polerne, og de vil blive (meget) mindre i en varmere verden, da temperaturen ved polerne stiger mest.

Endelig mener skeptikerne ikke, at en mindre opvarmning og en øget CO2 indhold i atmosfæren overhovedet er skadeligt. Klimaøkonomerne samlede opgørelse af klimaændringernes påvirkning af jordens tilstand er, at – med stor usikkerhed, at op til 2 grader er påvirkningen positiv.

 

Det skyldes, at en lidt varmere og vådere verden med et højere CO2 indhold er gavnlig for planteproduktionen og dermed både for produktionen af mad og for naturens mangfoldighed. Endvidere dør der nu 20 gange så mange mennesker af kulde som af varme, og derfor vil den samlede ”temperaturdødelighed” gå ned i takt med, at temperaturen stiger.

 IPCC vurderer selv, at omkostningerne ved klimaændringerne er fra 0,2-2 % af det globale BNP, med nogle forbehold for, at det kan blive værre. Det er der som nævnt ikke noget, der tyder på, snarere er der en gevinst knyttet til en beskeden opvarmning på en 2 til 3 grader.

Det internationale samfund har foreløbigt uden held forsøgt at kommandere CO2 udledningen ned ved ”bindende kvoter” og kunstig fordyrelse af energi ved at give tilskud til forældede former for energiproduktion som vindmøller og brænde. Det er en forfejlet politik, da omkostningerne ved politikken sandsynligvis mange gange overstiger omkostningerne ved klimaændringerne. Kuren er værre end sygdommen. Man bør naturligvis holde øje med udviklingen ikke bruge så meget opmærksomhed på et muligt problem om hundrede år så man glemmer de massive problemer med fattigdom og tilhørende dårligt miljø, som findes på jordens her-og-nu.

En rationel tilgang må bygge på at fjerne alle tilskud til produktion af en hvilket som helst energiform og at maksimere den økonomiske vækst og dermed hastigheden af den teknologiske udvikling mod nye, rene og billige energikilder. Denne tilgang sikrer den maksimale robusthed mod alle ulykker, både menneskeskabte og naturlige. 

Profil
Karl Iver Dahl-Madsen authorimage Karl Iver Dahl-Madsen blogger om grønne udfordringer, vækst uden grænser, biologisk produktion, teknologi og futurisme.

Karl Iver er civilingeniør og uafhængig strategisk rådgiver - fortrinsvis om mad & miljø. Læs mere om Karl Iver på www.dahl-madsen.dk

Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk