Kina fører ikke verden ind i ny recession

De seneste uger har budt på turbulens på de finansielle markeder. Denne gang stammer uroen fra usikkerhed omkring udviklingen i den kinesiske økonomi, som over en længere periode har vist tegn på svaghed. Især har der været udbredt bekymring blandt investorerne for, at Kina over de seneste år har baseret sin vækst på en lånefinansieret fremgang, som også har ført til opbygning af bobler på kredit-, bolig- og aktiemarkedet. Hvis disse på et tidspunkt brister er der meget større risiko for, at Kina står over for en såkaldt hård landing, hvor væksten falder mærkbart under de 7%, som regeringen har opsat som mål for den årlige fremgang i økonomien.

Eftersom Kina er verdens 2.største økonomi er der bekymring for, at en hård landing i Kina også vil få mærkbar effekt på udviklingen i resten af verden. Det er den primære årsag til, at også aktiemarkederne i resten af verden har reageret negativt på udviklingen i Kina, om end reaktionen har været noget mere behersket.

Selvom Kinas betydning for verdensøkonomien er tiltaget betragteligt over de seneste år er det dog vigtigt at slå fast, at betydningen for Danmark er væsentlig mindre. For os er udviklingen i Europa og USA fortsat af meget større betydning. Danmark afsætter nemlig en meget større andel af eksporten der end i Europa. Til gengæld udgør importen fra Kina med 8% en ret stor andel af den samlede danske import.

De lande, der er meget afhængige af eksport til Kina, er især råvareproducerende lande. Kina er nemlig verdens største importør af råvarer, hvorfor Kinas efterspørgsel efter råvarer også påvirker prisen på råvarerne. Derfor rammer en afmatning i Kina disse lande hårdt, fordi det både resulterer i lavere priser og lavere afsatte mængder af f.eks. olie, stål og andre råvarer.

Beregninger viser da også, at effekten på de avancerede økonomier af selv en hård landing i Kina er relativt begrænset. Og det gælder næsten som en tommelfingerregel, at jo længere væk landet befinder sig fra Kina, desto mindre bliver effekten. Japan, Sydkorea og Australien bliver f.eks. ramt hårdere end de europæiske lande, fordi handel mellem lande dybest set drejer sig om afstande.

Men det er klart at også et land som Norge kan opleve en betydelig negativ effekt på væksten fra de lavere oliepriser, ligesom den danske statskasse også kommer til at mangle nogle ekstra milliarder fra Nordsøen.

Alligevel skal det huskes, at de lavere råvarepriser – herunder olieprisen - for langt de fleste lande betyder højere vækst gennem den stigende købekraft for virksomheder og husholdninger, ligesom turbulensen på de finansielle markeder i kombination med de svagere inflationsudsigter ogsåkanbetyde, at det varer længere tid inden verdens centralbanker påbegynder en stramning af den ultra-ekspansive pengepolitik. Det virker også som en stabilisator på de negative effekter fra nedgangen i Kina.

På den baggrund er det min vurdering, at man for tiden ikke skal overgøre effekten af den økonomiske afmatning i Kina. Selv en hård landing i Kina vil ikke føre til en ny recession i den vestlige verden, men blot til at opsvinget bliver lidt svagere end det ellers ville.