Vi lever længere

Menneskearten er en stor succes. Vi er blevet mange flere og meget rigere. Alligevel er der (alt) for mange, der bekymrer sig om jordens bæreevne, om den økologiske dommedag, om globaliseringen og om ulighed etc.

Det er dog et succeskriterie, som de fleste kan enes om er positivt, nemlig den næsten mirakuløse stigning i levetiden, som er sket i moderne tid.

Ikke nok med, at levetiden er forlænget, den del af livet, hvor menneskene er fuldt aktive og ved godt helbred er forlænget tilsvarende.

Og uanset, hvor meget man kan klynke over, at livet er ikke helt så godt, som det kunne være, så foretrækker langt de fleste det lange liv frem for alternativet, en tidlig død (eller slet ikke at blive født).

På samme måde som med den demografiske transition, er der en direkte sammenhæng mellem velstand og levetid.

I denne figur fra Gapminder er vist sammenhængen mellem BNP pr. indbygger og levetiden med Danmark fremhævet fra år 1800. Økonomisk vækst er entydigt positivt for det vigtigste af alle kriterier for livskvalitet, nemlig levetiden.

Udviklingen er storslået, fra en levetid i jæger/samler kulturer på omkring 25 år til det nuværende globale niveau på 71 år og til det danske niveau på knap 80 år.

En stor del af forklaringen er naturligvis, at børnedødeligheden er raslet ned. Men ikke kun det. Mere viden, bedre kost og bedre sundhedssystemer har haft sin vigtige andel.

Men kan denne udvikling fortsætte? Ja da, bestemt et stykke tid endnu, idet den fysiologisk mulige levetid med dagens viden om sundhed og det nuværende menneskenes genetiske set-up er pænt på den anden side af hundrede år.

Men der er grænser, som blandt har at gøre med, at det ikke i fortiden har været en evolutionær fordel at leve længe ud over den fertile alder.

Så hvis der skal ske radikale ændringer, forudsætter det massive sundhedsteknologiske gennembrud, sandsynligvis på et genetisk niveau.

Flere aldersforskere, bl.a. Aubrey de Grey vurderer, at det er meget sandsynligt, at det vil ske, da vi har gang i en accelererende teknologisk udvikling på alle vigtige områder, og med mindre denne udvikling af en eller anden grund, som vi ikke kan se i dag, stopper op, vil vi med stor sikkerhed nå frem til en situation, hvor livet kan forlænges med hundreder af år og oven i købet på en måde, så man vedligeholder sine fulde fysiske og mentale ressourcer, måske endog i forbedret udgave.

Nyd endvidere Nick Bostrøms fabel om den tyranniske drage, hvor han argumenterer for det totalt uetiske i, at vi hvert år tillader, at mere end 50 millioner mennesker verden over ofres til dragen og dør.

Underligt nok er der mange mennesker, der ikke bryder sig om, at livet måske vil kunne forlænges. Det kan der være flere grunde til. En af de mere spøjse er bekymringen for at komme til at kede sig eller blive mæt af dage. Ganske fantasiløst i betragtning af, at en verden med en teknologi, der gøre det muligt at leve meget længe, er en verden med stadig accelererende muligheder for at udfolde sin skabertrang og nysgerrighed med idræt, kunst og videnskab, med rejser i rummet, opslugt i virtuelle verdener eller noget helt andet fantastisk, som vi ikke kan forestille os i dag.

Men heldigvis lever vi i en fri verden, så fordi man kan leve længe, er det jo ikke sikkert, at man vil leve længe. Hvert enkelt menneske må i denne, som i andre vigtige anliggender, træffe sit eget valg. Det er ikke sandsynligt, at jeg får det valg. Hvis jeg gjorde, ville jeg elske at leve længere, men jeg håber da, at mine børn og i det mindste mine børnebørn får tilbudt denne storslåede mulighed.