Kollapser den kinesiske valuta?

authorimage
BLOGS
Af: Bo Bejstrup Christensen
12. aug 2015

For første gang i mange år har vi over de seneste dage oplevet markante fald i den kinesiske valuta målt over for den amerikanske dollar. Således er den kinesiske yuan svækket med 5 pct. på blot to dage.

Disse store bevægelser har spredt sig til resten af de finansielle markeder og kommer i øvrigt i en periode, hvor nærmest alle kinesiske nøgletal skuffer forventningerne og understreger svagheden i kinesisk økonomi. Det oplagte spørgsmål er: Står vi over for et kollaps af den kinesiske valuta?

Vores klare svar er: Nej!

De sidste to dages bevægelse blegner hurtigt

Først og fremmest vil vi gerne træde et skridt tilbage. Gør vi det, og fokuserer vi på de seneste 10 år, hvor den kinesiske valuta er steget med over 30 pct. i værdi over for den amerikanske dollar, så blegner bevægelsen over de sidste par dage betydeligt.

I 2005 lod Kina for første gang i ca. 10 år valutaen stige i værdi over for den amerikanske dollar. På daværende tidspunkt sagde Kina til resten af verden, at man ville styre valutaens værdi over for en kurv af valutaer. Men i praksis har de kinesiske myndigheder groft sagt styret valutaen over for dollar. Siden da er den steget støt af primært to årsager. Dels var den kinesiske valuta betydeligt undervurderet i midten af 00’erne, og dels var valutakursen et varmt politisk emne og genstand for kraftig debat i USA, hvor specielt republikanerne mente, at kineserne holdt valutaen kunstigt svag for at opnå konkurrencefordele.

Spoler vi frem til i dag har denne styring af valutaen over for dollar betydet, at selvom den kinesiske valuta de seneste 12 måneder var mere eller mindre stabil over for den amerikanske, så er den handelsvægtede valuta, dvs. værdien af den kinesiske valuta målt over for Kinas vigtigste handelspartnere, herunder Europa og Japan, steget over 10 pct. i værdi i takt med, at dollaren også er steget over for langt de fleste valutaer i hele verden. Derfor mener vi, at det mest bemærkelsesværdige faktisk er, at de kinesiske myndigheder ikke har gjort noget før nu.

De politiske årsager

Sluttelig er der nogle politiske overvejelser. Et af de helt store temaer for Kina i år er at få inkluderet den kinesiske yuan i IMF’s kurv af betydningsfulde globale valutaer, de såkalte Special drawing rights (SDR). Der foregår pt. intense forhandlinger mellem Kina på den ene side og dets internationale partnere på den anden side, herunder IMF og USA.

IMF tog et meget stort skridt tidligere i år, hvor organisationen offentligt erklærede, at den ikke mente, at den kinesiske valuta var undervurderet længere. Men IMF har samtidig til kendegivet, at den gerne ser mere fleksibilitet i valutaens bevægelser, og at markederne spiller en større rolle i prisfastsættelsen af den kinesiske valuta.

Så groft sagt mener vi, at myndighederne beslutter at røre på sig nu, dels fordi den handelsvægtede kinesiske valuta var blevet styrket for meget, og dels af de politiske årsager. Hvad angår sidstnævnte, er det også et stærkt politisk ønske, at den kinesiske valuta spiller en større rolle i finansielle transaktioner på globalt plan, hvilket selvsagt bliver hjulpet på vej, hvis IMF optager den kinesiske valuta i SDR.

Hvorfor kollapser valutaen ikke?

Kina står i disse år over for en massiv vækstnedgang, anført af bygge- og boligsektoren. Så selvom eksportvæksten har været lav, har importvæksten været endnu lavere, blandt andet som følge af, at importen af råvarer, samt råvarepriserne generelt, er faldet. Derfor er Kinas handelsbalance rent faktisk stigende, dvs. Kina har et stadig stigende overskud på samhandlen med resten af verden, og dermed er der en underliggende naturlig efterspørgsel efter den kinesiske valuta. Det er præcis en af årsagerne til, at der i mange år har ligget et underliggende pres for en stærkere yuan.

Dernæst kommer, at trods en langvarig periode over 10 år med en styrkelse af den kinesiske valuta er vores holdning på linje med IMF, at valutaen i bedste fald er fair prisfastsat og dermed ikke overvurderet.

Det forhindrer selvfølgelig ikke, at valutaen kan falde i værdi. Men modsat et land som fx Brasilien, hvor råvareboomet var med til at gøre den brasilianske valuta kraftigt overvurderet, så står Kina ikke over for et voldsomt behov for at få en mere fair prisfastsat valuta for at skabe makroøkonomisk balance.

Det sidste argument, som taler imod en kraftig svækkelse af den kinesiske valuta, er Kinas evne til at beskytte valutaen, hvis det bliver nødvendigt. Således har Kina i dag en valutareserve på 4000 mia. dollar, opbygget over de sidste 8-10 år i forsøget på at dæmme op for de voldsomme strømme af kapital ind i landet. Bliver det nødvendigt, har Kina således rig mulighed for at intervenere og dermed støtte sin valuta.

Som en ekstra tilføjelse stiller vi det retoriske spørgsmål om, hvorvidt de kinesiske myndigheder, efter at have kæmpet en hård kamp i næsten 10 år for at forhindre en voldsom styrkelse af valutaen, vil bekymre sig specielt meget over, at valutaen svækkes en lille smule. Ikke overraskende er vores svar på det spørgsmål: Nej – det kan de sagtens leve med.

Hvad kan vi så rimeligvis forvente?

Ud over de politiske overvejelser og ud over behovet for mere markedsbaseret prisfastsættelse af den kinesiske valuta, mener vi også, at de kinesiske myndigheder ønsker at sende et signal til de investorer,  kinesiske såvel som internationale, som i årevis har spekuleret i den kontinuerligt stigende valuta. De har nu fået et rap over fingrene, og det bør stå klart for alle og enhver, at det ikke er risikofrit, og at det ikke er en ensrettet gade at investere i den kinesiske valuta.

Har vi ret, står vi over for en snarlig renteforhøjelse i USA, som vil være den første i rækken af mange renteforhøjelser. Imens vil pengepolitikken i mange andre lande, herunder Europa og Japan blive holdt exceptionelt lempelig, og endnu flere lande, specielt i de nye markeder, står over for betydelige problemer med overdreven kreditvækst eller markant afhængighed af råvarer.

Samlet set mener vi således, at vi står over for en længerevarende periode med en kontinuerligt stærkere dollar. Og selvom vi ikke forventer et kinesisk kollaps, er vi bestemt heller ikke superoptimistiske på kinesisk vækst i en periode, hvor Kina er ved at omstille sig til strukturel stagnation på boligmarkedet.

Derfor er det mest sandsynlige scenarie efter vores vurdering en moderat svækkelse af den kinesiske valuta over for den amerikanske dollar. Der vil være uundgåelige bevægelser fra tid til anden, drevet af politiske overvejelser og almindelig markedsparanoia, mens den kinesiske valuta over for dets resterende vigtigste handelspartnere højst sandsynligt vil blive ved med at stige i takt med, at også dollaren bliver stærkere.

Derfor maner vi overordnet set til besindighed. Ja, den kinesiske valuta trækker nogle store overskrifter lige nu og her, og ja, det symboliserer blot nogle af de udfordringer, som de nye markeder som helhed står overfor.

Men vi forventer, at vi i løbet af efteråret vil se den kinesiske valuta så småt ryge tilbage i glemmebogen.

Får det konsekvenser for resten af verden?

I det omfang at Kinas valuta svækkes på linje med andre valutaer over for den amerikanske dollar, repræsenterer det en stramning af de finansielle betingelser for USA. Og den amerikanske centralbank har tydeligt signaleret, at den ønsker en pengepolitik - symboliseret ved den ledende korte rente - som genererer et sæt finansielle betingelser, dvs. aktiekurser, renteniveauer, valutakurser og rentespænd i fx virksomhedsobligationsmarkedet, der passer til økonomiens situation.

Jo mere dollaren derfor styrkes – alt andet lige – jo mindre sandsynligt er det, at Fed hæver renten på den korte bane.

På den lidt længere bane er vores skepsis omkring Kina en af årsagerne til, at vi fortsat anbefaler vores investorer at være meget forsigtige med at investere i de nye markeder generelt. Kort fortalt kan man sige, at hvis Kina som et af de absolut stærkeste lande i de nye markeder har brug for en svagere valuta, er der sikkert også mange andre lande i de nye markeder med betydeligt større udfordringer, der har brug for det.

Men vores overordnede svar på spørgsmålet om, hvorvidt det får betydning for de internationale finansielle markeder - ud over Kinas stigende rolle fra et geopolitisk perspektiv - er, at de sidste dages bevægelser i den kinesiske valuta er en storm i et glas vand!

Profil
Bo Bejstrup Christensen authorimage Bo Bejstrup Christensen blogger om udviklingen på aktiemarkedet, og hvornår man som investor bør skrue op eller ned for aktier og obligationer. Har man penge på spil, er han den rigtige at kigge over skulderen.

Som chefanalytiker i Danske Invest og Danske Capital har Bo Bejstrup Christensen 791 mia. kr. under forvaltning. Han er uddannet ved KU og Cass Business School med en MSc i Finansiering, Økonomi og Økonometri og har ti års praktisk erfaring.

Tidligere bloggere på borsen.dk