Kommer der nogensinde en amerikansk renteforhøjelse?

authorimage
BLOGS
Af: Bo Bejstrup Christensen
11. aug 2015

Vi har talt om det hele året efterhånden. Mange - inklusive os selv - fokuserer på det som et af de helt store investeringstemaer i 2015, hvorfor begivenheden i sig selv har  stor betydning for stort set samtlige finansielle markeder i verden.

Men den er stadigvæk ikke kommet, den famøse renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank. Kommer den nogensinde?

Da året startede, forventede vi, at centralbanken ville hæve i juni. Det viste sig at være forkert.

I bagklogskabens klare lys var stødet til den amerikanske økonomi fra de stærkt faldende oliepriser tilsyneladende negativt nok til at overdøve de positive effekter fra et moderat boost til  privatforbruget. Koblet sammen med en hård vinter aftog væksten markant i første kvartal til omkring 1,5 pct. Det var nok til at overtale de mest forsigtige medlemmer i den amerikanske centralbank til, at tiden endnu ikke var inde. Der skulle flere beviser til for, at væksten virkelig er robust og vedvarende.

Nu er væksten imidlertid kommet tilbage. Vores vurdering er, at væksten i juni og juli har været 3 pct. Det bedste symbol på dette er jobskabelsen, som de seneste tre måneder har ligget på den pæne side af 200.000 per måned i gennemsnit.

Var nationalbanken udelukkende fokuseret på vækst, ville vi med stor sikkerhed i stemmen sige, at den ville hæve renten i september. Årsagen til, at vi er så sikre i den udmelding, er, at vi netop har fået den kvartalsvise undersøgelse af bankernes udlånsvillighed. Det brede budskab fra undersøgelsen er, at bankerne fortsætter med at lempe adgangen til lån for den private sektor.

Boligmarkedet er fortsat underdrejet

For os er det allervigtigste, at bankerne lemper adgangen til boligmarkedskredit. Boligmarkedet er groft sagt den sidste sektor i amerikansk økonomi, som efter seks år med vedvarede økonomisk ekspansion stadig er underdrejet. Vi mener, at den vigtigste årsag til dette, er exceptionelt stramme udlånsbetingelser for boliglån. Og for at få boligmarkedet normaliseret skal vi derfor delvist have normaliseret kreditbetingelserne. Det er det, der sker, og derfor er vi meget komfortable med, at økonomien fortsætter med at levere omkring 3 pct. vækst resten af året.

Ledende medlemmer fra den amerikanske centralbank har offentligt udtalt, at vækst omkring 2,5 pct. med tilhørende jobskabelse over 200.000 ikke alene er tilfredsstillende, men faktisk også over det niveau, de mener, økonomien vil levere på lang sigt.

Hvis vi har ret i, at væksten forsætter på 3 pct., så vil hvad end, der er tilbage af ledig kapacitet efter 6 år med vedvarende vækst, snart være ædt op. Dermed er nationalbanken tæt på den ene af sine målsætninger, nemlig fuld beskæftigelse. Igen et argument for at hæve renten i september.

Inflationen halter bagefter

Men den anden del af Feds målsætning er inflation omkring 2 pct. Og der er et stykke vej tilbage. Faldet i oliepriserne har trykket inflationen ned. Og de seneste ugers fornyede prisfald på olie betyder kun, at inflationen over de kommende måneder fortsat vil være lav.

Dertil kommer, at Federal Reserve også har signaleret, at man gerne vil se accelererende lønvækst, og de seneste data peger på, at lønvæksten forsat er meget lav. Disse to ting taler for at vente, og disse to ting, har - trods den fornuftige vækst – overtalt markederne til ikke fuldt at indprise en renteforhøjelse i september.

Hvor står vi i denne debat?

Tungen på vægtskålen for os er væksten på omkring 3 pct. Vi mener, Fed tydeligt har signalleret, at selvom den hæver renten – hvornår det så end bliver – vil pengepolitikken være lempelig. Fed har også signaleret, at den vil gå meget langsomt frem, når den engang begynder at stramme. Slutteligt har centralbanken signaleret, at hvis den ender med at stramme for sent, risikerer såvel løn- som forbrugerprisinflation at løbe ud af kontrol.

Derfor er det i skrivende stund vores vurdering, at Fed vælger at hæve renten i september, men samtidig signalere, at den vil gå meget langsomt frem med en normalisering af pengepolitikken. Vi anerkender dog også, at centralbanken meget vel kan ende med at udskyde til december.

Hvorfor er den forhøjelse så vigtig?

Hvorfor fokuserer vi så meget på renteforhøjelsen, når nu de fleste mennesker er enige om, at én renteforhøjelse fra eller til ikke kommer til at betyde så meget for den økonomiske vækst?

Det gør vi groft sagt, fordi den første renteforhøjelse kommer efter en periode med exceptionel lempelig pengepolitik. Så uagtet, at vi mener, at den økonomiske ekspansion fortætter, og uagtet at vi mener, at virksomhedernes indtjening fortsat vil vokse, er der mange mennesker, som bekymrer sig om, hvad det betyder ikke alene for den økonomiske vækst, men også de finansielle markeder efter en langvarig periode med rigelig likviditet.

Endvidere er der selvsagt dele af global økonomi, som er bedre rustet til at klare det kommende regime med stigende amerikanske korte renter end andre. De mest udsatte lande finder vi i de nye markeder, og nogle markedsdeltagere frygter, at de amerikanske rentestigninger vil være katalysator for nye kriser i de nye markeder.

Groft sagt – nogle af disse spørgsmål skal besvares, og noget af denne usikkerhed skal tages af bordet, før vi kan komme ud af den limbo, der har ramt flere store markeder som fx amerikanske aktier, lange amerikanske renter og den amerikanske dollar

Når alt dette er sagt, gør vi det klart, at vi forventer fortsat amerikansk vækst i de kommende år. Og selvom vi er skeptiske omkring specielt aktier i de nye markeder, så mener vi ikke, at der er store katastrofer forude. Derfor ser vi frem til at få den første renteforhøjelse, så markedets vedvarende fokus kan skifte til andre ting. Vi krydser fingre for september, så vi alle sammen kan komme videre i livet!

Profil
Bo Bejstrup Christensen authorimage Bo Bejstrup Christensen blogger om udviklingen på aktiemarkedet, og hvornår man som investor bør skrue op eller ned for aktier og obligationer. Har man penge på spil, er han den rigtige at kigge over skulderen.

Som chefanalytiker i Danske Invest og Danske Capital har Bo Bejstrup Christensen 791 mia. kr. under forvaltning. Han er uddannet ved KU og Cass Business School med en MSc i Finansiering, Økonomi og Økonometri og har ti års praktisk erfaring.

Tidligere bloggere på borsen.dk