En Uber dum leder (på Politikken)

Dette er en kommentar til Politkkens leder d. 4 august, så læs dette først:

En ureguleret 'Uber-økonomi' er en snigende trussel

Man har de ledere man fortjener, siger man. I så fald må os, der læser Politikken have fået Tuborgmanden som lederskribent. En mand der har slidt, slæbt og snakket hele sit liv. Han har passet sit job og krævet sin ret. Betalt loyalt til fagforeningen og A-kassen. 1. Maj er naturligvis både fri- og helligdag. Sådan gør han. Sådan har han altid gjort. Og sådan vil han gerne have det blev ved.

Han sidder nu der på bodegaen, hvor han fortsat må ryge, og fejrer den nylige socialistiske sejr over kapitalismen, i form af udsmidningen og de facto nedlukningen af Ryan Air og dets billige flyrejser til danskerne. Der er bare sket noget. Verden er ikke som i går.

På den anden side af gaden, på cafeen med det gode wifi, sidder de unge mennesker med deres smartphones og computere og arbejder på deres internetvirksomheder. De er iværksættere. De skaber deres egne jobs, bor og arbejder, hvor de vil og når de vil. De bruger internettet og teknologien døgnet rundt. De har muligheder som ingen generationer før dem.

Den 4. August bryder en svedende Tuborgmand bramfrit ud i Politikkens leder, inde i røgen på bodegaen, at vi alle er dårligt tjent på den lange bane, med en verden af daglejere og freelanceansatte. Han bruger en masse ord og undervejs i processen i agt tager han sig selv og konstaterer ”hold op det lyder godt, når jeg først kommer i gang med at tale”. Ingen på bodegaen stillede spørgsmål. Var de helt enige eller er det ok at være substansløs og uargumenteret, når man sidder inde i røgen på bodegaen?

Derfor skal vi dele

Verden lider i dag af et fortsat stigende problem med overbefolkning (i modsætningen til bodegaen). Flere mennesker kommer til, mens vores verden hverken får det bedre eller får mere plads til rådighed, for slet ikke at nævne klimaet, som de sidste 14 ud af 15 år har vist de højeste gennemsnitstemperaturer nogensinde.

Deleøkonomien handler om at dele. Vi deler for at vi på individniveau kan optimere vores eget husholdningsbudget. Vi deler for verdens skyld for, at vi ikke skal blive ved med at producere unødvendigt mange varer. Ligeledes udspringer deleøkonomien på arbejdsområdet ud af, et ønske om flere mennesker ønsker mere frihed til at bo og arbejde hvor de vil og når de vil. Det har teknologien gjort muligt for dem.

Omvendt, så viste finanskrisen os, at det ikke er hensigtsmæssigt at geare hele sin virksomhed med fasteomkostninger. Når vi har succes og kan tilbyde arbejde, samt løn, så ansætter vi. Når vi møder kriser, så regulerer vi hurtigt ned, for at virksomheden skal kunne overleve og bevarer de jobs, som kan bevares. Det er logisk og for alles bedste. Samtidig dokumenteres alt digitalt, al information stilles til rådighed. Deleøkonomien er gennemsigtig og derfor er den lettere at regulere, ikke sværere. Derfor bør vi dele. Også arbejde.

Det er så let at fordømme det man ikke forstår, særligt for Tuborgmanden inde på bodegaen. Deleøkonomien er god for verden. Teknologien løber stærkt. Løsningen er dialog, ikke fordømmelse.

Skal der reguleres? Ja, højst sandsynligt. Jeg gætter dog på, at det ikke er mange offentlige instanser som endnu har inviteret varmt og venligt på en kop kaffe, for at forstå, hvad der sker, derovre på den anden side af gaden, med det gode wifi.