Er der ingen ende på de faldende råvarepriser?

authorimage
BLOGS
Af: Bo Bejstrup Christensen
29. jul 2015

Der er stor fokus på råvarepriserne i øjeblikket. Dels fordi der er store bevægelser i markedet, og dels fordi priserne generelt har været nedadgående.

Efter vores mening er der tre store temaer, som i øjeblikket påvirker råvaremarkedet.

Det første er Kina. Igennem de sidste 15 år har Kinas efterspørgsel efter en række råvarer været mere eller mindre umættelig. Efterspørgslen er steget voldsomt, og Kina har været den primære drivkraft på efterspørgslen efter udvalgte råvarer som fx kobber og jernmalm.

Effekten af Kinas aftagende vækst

Den underliggende historie er det voldsomme byggeboom, som Kina har undergået de sidste 15 år. Byggeaktiviteten er eksploderet, og fx er Kinas stålproduktion i dag uden sammenligning verdens absolut største. I 1990’erne overhalede Kina verdens dengang største stålproducenter, USA og Japan. I dag 20 år senere er Kinas stålproduktion ottedoblet.

Fra 2010/11 begyndte den kinesiske vækst at aftage. I de seneste to år er byggeaktiviteten i Kina mere eller mindre holdt op med at vokse, og specielt i de seneste 6-12 måneder er aktiviteten faldet markant.

For et marked som et langt stykke hen ad vejen forventede evigt stigende kinesisk efterspørgsel, har dette været en stor overraskelse. Det er en af årsagerne til, at råvarepriserne er faldet så meget. Eksempelvis er prisen på kobber faldet med 40 pct. siden 2011, mens jernmalm i samme periode er faldet mere end 60 pct.   

Det andet store tema er den global vækst, for det er selvfølgelig ikke kun Kina, der spiller en rolle. Til trods for at både USA og euroland er tilbage i vækst, er der i historisk kontekst tale om en relativt svag vækst.

Det tredje tema er, at råvarer er gået fra at være noget, som først og fremmest blev brugt i industri- og fødevareproduktion, til i dag at være en aktivklasse. Det betyder, at råvarepriserne i dag – modsat for 20 år siden – i langt højere grad påvirkes af de faktorer, der driver udvikling på de finansielle markeder. Det gælder fx risikoaversion og - specielt vigtigt lige nu -  udsigterne for de globale renteniveauer, herunder især hvad der skal ske med amerikansk pengepolitik.

Boomet i den amerikanske olieproduktion

Inden vi giver vores bud på, hvad vi kan forvente os i fremtiden for disse tre faktorer, så kan vi ikke komme uden om olien. Nærmest fra den ene dag til den anden har vi oplevet et voldsomt boom i den amerikanske olieproduktion, drevet af revolutionen i skiferindustrien.

Endnu er der ingen tegn på, at den amerikanske produktion er holdt op med at vokse, og vi bliver til stadighed overrasket over, hvor høj en produktivitetsvækst den amerikanske skiferindustri er i stand til at levere.

Det massive prisfald på olie skyldes først og fremmest, at udbuddet af olie er vokset langt mere end markederne havde forventet, og at den fremtidige produktion realistisk set vil være markant højere end hvad vi havde forventet for blot få år siden.

Det helt specielle ved skiferindustrien er dog, at den reagerer meget hurtigt. Det er meget nemt at bore en brønd, og hvis priserne falder, så kan brøndene lukkes relativt hurtigt.

Derfor er USA groft sagt blevet verdens svingproducent. Sagt med andre ord: Stiger oliepriserne meget, kommer der lynhurtigt et respons fra den amerikanske olieindustri, hvor udbuddet vil stige og dermed lægge nedadgående pres på priserne – og vice versa, hvis oliepriserne falder.

Fokuserer vi specifikt på olie, er vi efter vores mening nu i et miljø, hvor oliepriserne vil være betydeligt lavere end for blot få år siden. Fra 2010 og frem til sidste sommer kostede en tønde brent olie omkring 110 dollar. I dag svinger prisen omkring 50 dollar per tønde.

Udsigterne for de væsentligste faktorer

Vender vi os igen mod det brede råvaremarked og vores tre faktorer, så er udsigterne fortsat pessimistiske, når det gælder Kina. I bedste fald vil byggeriet ligge nogenlunde fladt. Kigger vi tre til fem år frem, vurderer vi, at byggeaktiviteten vil være faldende. Det betyder, at efterspørgslen efter udvalgte råvarer kun vil være nogenlunde stabil og måske endda faldende på tre til fem års horisont.

Vi vurderer, at Kina vil fortsætte med at vokse med en gennemsnitlig BNP-vækst på omkring 5 pct. for resten af dette årti. Men væksten bliver langt mindre råvareintensiv end tidligere.

Det er skidt nyt for de råvarer, hvor producenterne gennem en længere periode har investeret voldsomt for netop at øge udbuddet og møde, hvad man troede var en evigt stigende kinesisk efterspørgsel.

Vender vi os mod global vækst, er vi lidt mere optimistiske. Vi forventer en amerikanske økonomi, som vokser omkring 2,5-3 pct. i de kommende år, og en europæisk økonomi, som vil vokse 2 pct. i en rum tid endnu. Det vil være en understøttende faktor, men efter vores vurdering kan det ikke helt opveje tabet af det kinesiske lokomotiv.

Slutteligt forventer vi, at den amerikanske centralbank begynder at hæve renterne i efteråret. Det er ikke bare en enlig svale. Det er starten på en langvarig rentecyklus, hvor vi forventer, at de korte renter i USA frem mod 2018 vil stige til mindst 4 pct. Højere renter betyder, at alternativomkostningerne ved at investere i råvarer vil være stigende, hvilket vil lægge et nedadgående pres på råvarepriserne.

Så den overordnede konklusion for den langsigtede investor er derfor, at vi er skeptiske omkring afkastpotentialet for råvarer. Vi anser risikoen ved at investere i råvarer for værende højere end normalt.

Fokuserer vi blot på de næste 6-12 måneder, er vores fokus på de to negative drivkræfter, nemlig Kina og pengepolitikken. Så for de kortsigtede investorer mener vi, at risikoen for tab ved at investere i råvarer er ekstra høj.

Er der afledte effekter af lavere råvarepriser?

Lavere råvarepriser vil ramme lande, som er meget afhængige af råvarer. Her har vi flere gange peget på Latinamerika, som en region, der vil få problemer. Det vil selvsagt også få betydning for de lande, som er enormt afhængige af Kinas vækst, herunder tæller også Australien.

Og så det blive et problem for enkelte selskaber, der har indrettet deres forretningsmodel efter evig høj kinesisk vækst.  

Men vi understreger, at der også er positive konsekvenser. Inputomkostningerne i en række industrivirksomheder vil være vedvarende lavere. Det hjælper deres indtjening. Samtidig vil den generelle inflation blive holdt nede, hvilket gavner forbrugeres købekraft og sørger for, at centralbankerne ikke bliver tvunget til at hæve renterne unødigt.

Profil
Bo Bejstrup Christensen authorimage Bo Bejstrup Christensen blogger om udviklingen på aktiemarkedet, og hvornår man som investor bør skrue op eller ned for aktier og obligationer. Har man penge på spil, er han den rigtige at kigge over skulderen.

Som chefanalytiker i Danske Invest og Danske Capital har Bo Bejstrup Christensen 791 mia. kr. under forvaltning. Han er uddannet ved KU og Cass Business School med en MSc i Finansiering, Økonomi og Økonometri og har ti års praktisk erfaring.

Tidligere bloggere på borsen.dk