ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nordiske virksomheders bæredygtighedsproblemer.

authorimage
BLOGS
Af: Kersi F. Porbunderwalla
22. juli 2015

Foranlediget af den vedvarende globale finansielle krise, skandaler, den stagnerende vækst og det øgede virksomhedstilsyn i Norden, så er bestyrelser og ledere på udkig efter God selskabsledelse, risikostyring, compliance og it-sikkerhed (GRC) som svar på, hvordan man kan imødegå de potentielle trusler og farer, redde omdømme og komme sikkert videre.

De nordiske lande er normalt ikke forbundet med de store erhvervsskandaler, der involverer svig, korruption, bestikkelse eller kreativ bogføring. Men det indtryk, at nordiske virksomheder er renere end Persil,åbne og bæredygtige, er ved at krakelere.

Korrekt afspejling af det sande GRC scenario.

De nordiske lande oplever i øjeblikket flere store skandaler med varierende grader af kriminalitet, som indebærer uetisk og/eller ulovlig virksomhedsadfærd, dårlig risikostyring, grådighed, manglendedue diligenceog bestikkelser, som tilsammen afspejler uansvarlig eller uhensigtsmæssig virksomhedsadfærd.

Og det har resulteret i vildledende eller utilstrækkelige oplysninger til stakeholdere om, hvordan virksomheden gennemfører GRC tiltag og aktiviteter.

Stik imod den normale svenske virksomhedskultur er svenske virksomheder i øjeblikket kastet ud i voldsom uro. Lederen af et af de mest magtfulde forretningsimperier blev fyret efter en skandale, som begyndte med direktørers private brug af virksomhedens fly. Skandalen afslørede senere også et system af krydsejerskab, hvor ledere sad på flere bestyrelsesposter og godkendte hinandens udgifter og rejseafregninger. Det vedrørte administrerende direktør Anders Nyrén fra det store investeringshusIndustrivärden,der havde kontrollerende aktieposter i virksomheder som Volvo, Handelsbanken, Ericsson og SCA, det store svenske selskab inden for skovbrug og papir.

De danske skandaler omfatter Genans regnskabs- og bedrageriskandale, Atea som bestak embedsmænd for at få IT-kontrakter, OW Bunkers børsintroduktion på basis af et børsprospekt fyldt med guld og glitter, og som otte måneder senere kollapsede på grund af en kombination af påstået svindel begået af ledende medarbejdere og primært på grund af dårlig risikostyring.

Norske virksomheder har også ondt i God selskabsledelse og er blevet kritiseret for manglende overholdelse af flere Governance komponenter: Statoil for negative miljøvirkninger i forbindelse med olieudvinding; Intex mineselskab for omfattende ødelæggelsen af økosystemer; Telenor for bestikkelse, korruption, dårlige arbejdsforhold og børnearbejde blandt underleverandører, og Yara for global korruption. Flere af anklagerne er sandsynligvis sket på grund af utilstrækkelig tredjeparts due diligence.

Ledelsens rolle, opgaver, ansvar og personlige ansvar

Emner som åbenhed, transparens og ansvarlighed i den ’nordiske’ Governance kodex kræver, at bestyrelsen og den øverste ledelse har en klar opfattelse af virksomhedens ansvar, men også af deres egne roller, opgaver og personlige ansvar. Derfor har skandalerne fået disse GRC emner sat på bestyrelsens dagsorden for at fremme en sundere virksomhedskultur ved at styrke "tone-at-the-top" tilgangen for at måle, opdage og efterforske problemer i organisationen og implementere rammeværker som kan monitorere de kritiske GRC komponenter og leve op til de nye komplekse monitoreringskrav, som bestyrelse og direktionen står overfor.

På den 9. årlige europæiske GRC konference i Stockholm den 22.-23. september 2015, vil vi tage fat på disse og andre cases med udgangspunkt i virksomhedsskandaler. Vi skal bortviske det plettede ry som nordiske virksomheder er ved at få. Konferencen uddyber, hvordan deltagere kan fokusere på de vigtige bæredygtighedskriterier, komponenter og compliance, således at virksomhederne kan genvinde deres interessenters krav om tillid, rentabilitet og overlevelse. 

Profil
Kersi F. Porbunderwalla authorimage Kersi Porbunderwalla fokuserer på God selskabsledelse, Risikostyring og Compliance (GRC) aktiviteter. Han har erfaring fra store implementeringer fra selskaber som IBM, Shell, Volvo m.fl.. Efter sin pensionering som Business Controller fra ExxonMobil, har Kersi været med til at udvikle og implementere GRC applikationer i operationelle rammer og miljøer som konsulent, underviser, forsker, kommentator og konference arrangør på 4 kontinenter. www.copenhagencharter.com, www.copenhagencompliance.com
Tidligere bloggere på borsen.dk