ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lad fedtsylene sejle deres egen sø

authorimage
BLOGS
Af: Lars Sander Matjeka
9. juli 2015

De værste ledere er fedtsylene! De som ikke giver noget af sig selv! De som alene giver noget, for at få noget igen! De som bruger alt for meget energi på at holde regnskab!

Middelmådighed og at være fedtet med sig selv er store hæmsko for en leder! For hvem har lyst til at følge en chef, som ikke byder på sig selv, ikke involverer sig, ikke investerer, ikke bidrager og udøver millimeterdemokrati?

Sommeren er for mange den tid på året, hvor der tænkes over fremtiden og drømme opstår! Sådan er det også for mig – og min drøm er et erhvervsliv, hvor den enkelte leder har større fokus på at give end på at få! I drømmen følger hver eneste leder 4 enkle principper for sig selv og virksomheden:

1. Jeg skaber mere værdi end dét, jeg tager betaling for
2. Jeg påvirker flest mulige menneskers liv positivt
3. Jeg sætter andre menneskers interesser over mine egne
4. Jeg er autentisk og byder på mig selv

Nu er det jo bare en sommer-drøm, men kernebudskabet er ikke til at tage fejl af: jo mere du giver, jo mere får du! Det gælder i øvrigt hvad enten, du er leder eller ej! Og ja, vel er det en naiv drøm, men tanken om at være lidt store i slaget og ikke være fedtede med os selv er behagelig.

Sig farvel til fedtsylene og byd de generøse indenfor! Det vil gavne dig, dine medarbejdere, kunderne og i sidste ende din bundlinje!

Rigtig god sommer – må den byde på gode drømme og stor generøsitet!

 

 

 

***

 

 

P.S. Denne blog er inspireret af bogen ”The Go Giver” af Bob Burg & John David Mann. En lille bog med et stort budskab – og hermed også en anbefaling til ferie-litteraturen.

Profil
Lars Sander Matjeka authorimage Lars Sander Matjeka blogger om ledelse, forretningsudvikling og kommunikation, som er blandt de emner, han primært har beskæftiget sig med i sine tidligere jobs som marketing- og kommunikationsdirektør og forretningsudviklingschef

Lars Sander Matjeka er direktør for DG Media og Datagraf Communications, der begge indgår i Aller-koncernen. Han har i en årrække undervist i ledelse og marketing og er desuden aktiv som foredragsholder og bestyrelsesmedlem.

Tidligere bloggere på borsen.dk