Kinesisk aktieroulette: Når kursstigninger på 75 % skaber ravage

authorimage
BLOGS
Af: Per Hansen
09. jul 2015

De seneste uger er de kinesiske aktier faldet med mere end 35 %. Den negative stemning har afløst den kursfest og ditto jubel, som startede sidste sommer, da et i hovedsagens likviditetsdrevet boom, drev aktierne markant op. For bedre at forstå nutiden, bør man kende fortiden. Stigningerne var og er ikke relateret til økonomien, men først og fremmest funderet andre steder: Likviditet!

Finansielt jerntæppe koster dobbelt up

Fra 2008 til sommeren 2014 var der ikke meget positivt at berette om for så vidt angår de kinesiske aktier. Efter en noget nær 5 dobling fra 2005-2008, var det tid til tilbagebetaling af de stigninger som i mange henseende var skabt på et overvejende spekulativt grundlag. Ud over den generelle aktiefeber betød stigningerne og lysten til at købe aktier også, at aktier som var parallel noteret i Hong Kong/Kina (helt identisk) blev prissat til det  dobbelte  I Kina (kun for kinesisk indlændinge) af det som Hong Kong investorer (globale investorer) skulle betale. Det er et godt eller skidt eksempel på hvad en manglende markedsliberalisering kan medføre, når alternativerne til opsparing og aktier i et overvejende lukket samfund, ikke er mange og ikke særlig attraktive.

Store kursfald

I 2008 sprang boblen og de kinesiske aktier vendte de følgende 5 år næsen så kraftigt nedad, at det nærmest mindede om en nødlanding. Undervejs nåede ”A” aktierne (som kun kunne købes af kinesiske indlændinge), som i 2008 kostede det dobbelte af ”H” aktier (Hong Kong notering) den samme pris. Hvis der er noget, som med rette kan kaldes en boble, er det dette. Ikke på grund af stigning og fald, men slet og ret fordi identiske varer koster noget vidt forskelligt som følge af finansielle jerntæpper.

Markedsliberalisering

I sommeren 2014 blev markedsadgangen for udlændinge til at investere i Kina liberaliserede. Det som historiske hjælpepakker, faldende reservekrav til bankerne eller lavere centralbankrenter ikke havde formået, kunne markedsliberaliseringen klare med et snuptag: Mange flere købere kunne presse aktierne op.

Indeksfordobling på 1 år

Om det er det ene eller andet som har vejet tungest og skal have æren for den markante aktieindeksfremgang, som på under 1 år har fordoblet aktierne i gennemsnit, er svært at afgøre. Givet er det, at rigtig mange faktorer har været i spil samtidig

Massiv økonomisk støtte til aktierne

Som nævnt er aktierne faldet med 35 % fra toppen de seneste uger. I et forsøg på at undgå yderligere kursfald har de største børsmæglere, som er aktive i de kinesiske aktier tilkendegivet, at de vil anvende op til 20 mia. USD for at stabilisere markedet og købe op i aktierne. Andre tiltag, kan være på vej (lavere centralbankrenter, at udvalgte investorer får forbud mod at sælge (hvilket må betragtes som et kuriosum)), etc.

Forstå nedturen ved at lære af fortiden

For at forstå nedturen er det vigtigt at kende opturens alibi. De stigende kurser skyldes ikke en bedring i den kinesiske økonomi med stigende vækstrater eller stigende indtjening i de største kinesiske selskaber. Den skyldes slet og ret øget likviditet. Måske er det blot en reaktion på de alt for markant stigende aktiekurser vi ser nu?

Efter min mening skyldes nedturen en kombination af flere forhold; herunder bl.a.

  • Mange investorer forstod ikke hvad opturen var baseret på. Derfor forstår de heller ikke nedturen
  • Mange investorer opfatter, at det at handle kinesiske aktier er ligesom at købe danske, europæiske aktier.
  • Mange investorer har opfattelsen af et ”uendeligt” potentiale i Kina
  • Mange investorer ved ikke at de kinesiske aktier historisk har haft en tendens til at ”gå deres egne veje”
  • Mange investorer husker ikke den ekstreme opgang i 2005-2008 og den efterfølgende nedgang fra 2008-2013
  • Mange investorer er ikke klar over de markedsuligvægte der kan bygges op (”H” vs ”A” aktier) og den prisudvikling, som jeg har beskrevet med ”2 x prisen” for den selvsamme varer som kunne købes af 2 forskellige kundegrupper (indenfor og uden for Kina).

Store kursstigninger

Det er ikke usædvanligt, men måske alligevel værd at erindre om, at kursfald skaber væsentlig mere opmærksomhed end kursstigninger. Negative forhold påvirker os meget mere end de positive. Vi bliver mere stressede og der kommer mere aktivitet i vores tankevirksomhed.

Faktum er at aktierne i det gennemsnitlig tilfælde i Kina set igennem indeksværdierne er steget med 75 % over det seneste år. Også efter kursfaldene. På et tidspunkt var stigningen ca. det dobbelte. Kun meget få tog notits af de store stigninger, mens de store, men trods alt mindre fald, skaber tumult, panik, ravage.

Har kinesere købt på toppen?

Kursfald kan ikke true Kinas økonomi al den stund at der jo netto er tale om stigende kurser, fortsat. I det gennemsnitlige tilfælde. Med mindre det i hovedsagen er kinesere, som for lånte midler, bar den aktieoptur videre, som de udenlandske investorer startede med markedsliberaliseringen sidste år?

Profil
Per Hansen authorimage Jeg har arbejdet med investering i mere end 20 år. Primært med aktier og virksomhedsforhold. Men også med de forhold som skaber forudsætninger og rammebetingelser for virksomhederne og som påvirker investorernes lyst til at investere.

I mere end 10 år har jeg intensivt beskæftiget mig med perspektivering af udviklingen på de finansielle markeder og samspillet mellem investorerne, medierne og virksomhederne. I starten som analytiker og de seneste fem år som aktiestrateg.

Hos Nordnet kommer jeg som Investeringsøkonom til at fortsætte perspektiveringen af finansielle forhold og samspillet med investorerne. Udgangspunktet vil være at stå på de private investores side og forsøge at guide dem igennem og afmystificere investeringsprocessen.

Privat bor jeg i Århus; er gift og har 2 børn. Jeg er uddannet Cand. Merc. I Finansiering.

Tidligere bloggere på borsen.dk