Er der overhovedet håb for græsk økonomi?

authorimage
BLOGS
Af: Bo Bejstrup Christensen
02. jul 2015

I disse dage handler nærmest alle diskussioner om, hvorvidt Grækenland overlever. Holder banksystemet? Kollapser økonomien? Får Grækenland en ny aftale?

Vi har flere gange ytret os om, at der på den ene eller anden måde nok skal findes en løsning og et kompromis, som kan tilfredsstille begge parter. Men selv hvis det viser sig at være rigtigt, så møder vi i stigende grad undren og forvirring om, hvorvidt græsk økonomi – selv med en ny hjælpepakke – virkelig kan vokse, og om ikke bare landet for evigt er dømt til lav - eller måske ingen vækst.

Vi er lodret uenige i denne konklusion. Trækker vi os et skridt tilbage fra den nuværende situation og ser på, hvad der skal ske med græsk økonomi over de næste par år, så er det for os tydeligt, at en stor del af konflikten og uenigheden mellem parterne relaterer sig til de nuværende strukturer og institutioner i Grækenland.

Her er problemerne

Lytter vi til EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, som i mandags holdt en lang og til tider følelsesladet tale om den nuværende situation, så drejer forhandlingerne sig også om at forbedre de nuværende græske institutioner og strukturerne i græsk økonomi.

For eksempel peger Juncker på, at der i Grækenland ikke er en uafhængig skatteinddrivelsesmyndighed. Diskussionen har længe gået på, at den græske stat inddriver for lidt i skat. Men hvis ikke man har en velfungerende og – ikke mindst – uafhængig skattemyndighed, kan man jo aldrig få løst det problem.

Det drejer sig i lige så høj grad om at reformere pensionssystemet. Ifølge Juncker var der ingen nedskæringer i hverken lønninger eller pensionsydelser i det seneste forslag, som de græske kreditorer spillede ud med. Derimod var der forlængelse af pensionsalderen, netop for at sikre den langsigtede stabilitet i såvel det græske pensionssystem som i den samlede græske offentlige økonomi. Dertil kommer, at Juncker også insinuerede, at der foreligger manglende vilje på græsk side til at adressere interessekonflikter, som handler om, at få mennesker eller få grupperinger i det græske samfund nyder uretmæssige fordele.

Vi bliver nødt til at eftergive gæld

I forlængelse af dette mener vi også, at man bør se på hele diskussionen om gældseftergivelse. Langt de fleste fornuftige mennesker må inderst inde vide, at vi selvfølgelig er nødt til at eftergive grækerne noget af den gæld, de har over for os.

Den nuværende græske regering vil have gældseftergivelse allerede nu. Men hvilket incitament har kreditorerne til at eftergive gælden til låntagere, som gang på gang ikke har opfyldt, hvad de lover, ikke gennemfører de aftalte reformer, og lige nu udviser nærmest historisk modvilje mod at forhandle?

Vores bedste bud er, at gældseftergivelsen kommer, når kreditorerne engang har større vished om, at selve fundamentet for den græske stat og det græske samfund i form af institutioner og offentlige finanser er stærkere.

Når alt dette er sagt, mener vi i bund og grund, at dette er langt mindre vigtigt at fokusere på i forhold til, hvad der skal ske i løbet af de næste par år. Den græske økonomi og den græske befolkning står midt i depressionslignende tilstande. Den økonomiske aktivitet er faldet med over 25 pct., og arbejdsløsheden er tårnhøj. Men for at forstå, hvorfor vi mener, at Grækenland sagtens kan vokse – og endda relativt stærkt – på den korte bane, er vi nødt til at forstå, hvorfor økonomien endte i denne voldsomme recession.

Hvis vi sammenligner med USA

For at sætte den græske situation i relief, vender vi os et øjeblik mod USA. Der er efterhånden generel enighed om, at følgende tre faktorer spillede en stor rolle i forhold til at presse den amerikanske vækst ned på et relativt lavt niveau frem til 2013. 

De tre årsager er: Historisk stram finanspolitik, høj usikkerhed omkring den politiske udvikling og den økonomiske politik samt et finansielt system, som først for alvor inden for de sidste par år er begyndt at normalisere sig. Vi tager de tre ting i samme rækkefølge:

Amerikanerne strammede finanspolitikken med cirka 1,5 pct. om året i tre år til og med 2013. Fyrer vi ansatte i den offentlige sektor, og sænker vi de offentlige investeringer i så høj grad, så koster det på væksten.

Men det stopper ikke her – alene usikkerheden om, hvad den offentlige sektor gør, og hvordan og hvornår den gør det, skaber usikkerhed for den private sektor. Tidligere centralbankchef Ben Bernanke har citeret akademisk research, der peger på, at usikkerheden omkring den økonomiske politik i form af fx diskussionen om gældsloftet har kostet op imod 2 millioner job i den private sektor, svarende til over 1 pct. af beskæftigelsen.

Slutteligt kom chokket fra det finansielle system til realøkonomien. Det er svært at beregne, men et kvalificeret bud er, at det var omkring negative 3,5 pct. af BNP, da det stod værst til. Lad os sammenligne dette med Grækenland.

Så hårdt blev grækerne ramt

Grækenland har over en periode på omkring fem år strammet finanspolitikken med omkring 30 pct. I 2010 hvor det gik værst til, var stramningen måske op imod 7,5 pct. af BNP - til sammenligning med de 1,5 pct. i USA.

Vi kan ikke kvantificere effekten af den generelle usikkerhed. Men det giver sig selv, at den har været langt hårdere end i USA, fordi vi decideret taler om Grækenlands overlevelse og medlemskab af euroen.

Slutteligt er det vores vurdering, at der på højdepunkterne af den græske krise i tiden omkring 2010-2012 var tale om et stød fra det finansielle system på omkring negative 12,5 pct. af BNP.

Mange vil gerne diskutere, hvor konkurrencedygtig Grækenland er, og om Grækenland har de rigtige institutioner og strukturer. Og selvom vi selvfølgelig understreger, at disse ting er vigtige, så er det efter vores vurdering fuldstændig afgørende for væksten i græsk økonomi i de kommende år, at der ganske enkelt bare er tale om en normalisering af nogle helt ekstreme forhold, herunder altså en meget stram finanspolitik, ekstrem høj usikkerhed og et fuldstændigt dysfunktionelt banksystem.

Kan snildt vokse med 3 pct. årligt

Det mest tragiske er, at vi faktisk var nået dertil sidste sommer og efterår. Græsk økonomi var tilbage i vækst, og den var efter vores vurdering kommet over 3 pct. Nu kan vi bare stå tilbage og observere, at det endnu engang er smadret, fordi politikerne i Grækenland har formået at skabe en ny krise.

Hvis vi skal skære helt ind til benet, så er græsk økonomi blevet ramt af en serie af meget hårde, negative stød gennem de sidste fem år. Den offentlige sektor er skrumpet og skrumpet. Bankerne vil ikke låne penge ud til husholdninger, der vil købe biler og huse. Og den politiske situation har skabt et klima, hvor ingen tør sætte penge på spil. Hvis blot bankerne vil låne lidt penge ud, og hvis blot politikerne kan finde et mildt form for kompromis, så kan Grækenland efter vores vurdering snildt vokse 3 pct. eller mere om året frem til 2020.

Profil
Bo Bejstrup Christensen authorimage Bo Bejstrup Christensen blogger om udviklingen på aktiemarkedet, og hvornår man som investor bør skrue op eller ned for aktier og obligationer. Har man penge på spil, er han den rigtige at kigge over skulderen.

Som chefanalytiker i Danske Invest og Danske Capital har Bo Bejstrup Christensen 791 mia. kr. under forvaltning. Han er uddannet ved KU og Cass Business School med en MSc i Finansiering, Økonomi og Økonometri og har ti års praktisk erfaring.

Tidligere bloggere på borsen.dk