Grækenland: Hvad kommer efter kaos?

authorimage
BLOGS
Af: Per Hansen
29. jun 2015

På samme måde som helten som bekendt ikke duer uden mad og drikke, kan de græske banker ikke holde åbent, hvis de ikke har noget ”varelager. Derfor giver udmeldingen om at de græske banker ikke åbner mandag og ej heller hele ugen op til næste søndags folkeafstemning, mening. ECB vil naturligt nok ikke stille yderligere likviditet til rådighed, og så mangler bankerne et pengemæssigt åbningsalibi. Den græske regering fortsætter med at overraske og udsagnet om at ”ingen kender dagen, før……” kan helt sikkert bruges om netop den politiske situation i Grækenland. Risikoen for et Grexit er steget, men det er fortsat det mest sandsynlige, at grækerne, hvis ikke der bliver lavet om på folkeafstemningen næste søndag, stemmer ja til Europa og tvinger Syriza til at gå af. Imens bølger de finansielle markeder frem og tilbage.

Grexit risiko steget

Efter udskrivelsen af en folkeafstemning til afholdelse søndag den 5/7, har den græske regering igen vist sig fra sin mest uforudsigelige side. Risikoen for at grækerne ikke betaler deres gæld; ikke får nye lånetilsagn; trækker sig ud af EUR zonen og går statsbankerot er klart steget i weekenden. Det er dog fortsat mindre snarere end mere sandsynligt, at Grækenland trækker sig ud af alle forpligtelser. Det skyldes ikke mindst, at flertallet af grækerne fortsat ønsker at forblive i det europæiske fællesskab.

Banker og børs lukket mandag - Kapitalkontrol

Søndag meddelte ECB, at de fortsat vil stille likviditet til rådighed for de græske banker i samme størrelsesorden som var gældende fredag. Det betyder på den ene side, at ECB ønsker at bankerne skal fortsætte med at operere. På den anden side er den manglende udvidelse af likviditetsrammerne også ensbetydende med at stække bankernes muligheder. Grækerne vil naturligvis forsøge at trække så mange penge ud af bankerne som muligt og derfor er det en naturlig beslutning af lukke bankerne (og børsen) mandag (hele ugen) for at undgå et ”bank-run”. Reelt svarer det til at indføre kapitalkontrol.

Endnu en afgørende uge

Den kommende uge bliver igen en spændende en af slagsen set med finansielle øjne. Den 30/6 skal Grækenland betale 1,5 mia. EUR til IMF/EUR. Hvis beløbet ikke betales, vil det af IMF blive betragtet som at lånet er misligholdt. EURzone ministrene har afvist at forlænge fristen for betalingen til grækerne. Det er meget naturligt. Ikke kun fordi den græske regering har vist sig at være svær at forhandle med, men også fordi grækerne selv har skubbet betalingsfristen.

 Det eneste vi med sikkerhed ved, er at vi ikke med sikkerhed ved  hvad der kommer til at ske. For nærværende synes det at være det græske folk, som førstkommende søndag skal afgøre Grækenlands videre og fortsatte skæbne. Det mest sandsynlige er dog at der de kommende dage bliver ”puttet” en hel del andre ting i på programmet som vi aktuelt ikke kender i en føljeton som hele tiden udvikler sig.

Hvad nu hvis – Grækerne stemmer nej

Hvis folkeafstemningen gemmeføres på søndag (alt er øjensynlig muligt) og grækerne siger nej til den aftale som EUR/IMF har lagt på bordet. Så vil der efter al sandsynlighed ske følgende:

  • Grækenland går statsbankerot
  • Bankerne går konkurs. Dels fordi landet går statsbankerot, men især fordi EUR vil blive erstattet af Drachmer og den nye vekselkurs for Drachmer i forhold til EUR vil falde dramatisk. Bankerne har brug for EUR til at betale deres udlandgæld og dem har de ikke og kan ikke betale dem efter Drachmer nedskrivningen. Deres forpligtelser vil stige dramatisk.
  • Kreditorerne mister penge. De største EURzone lande er dem som har mest i klemme og til gode. Det er Tyskland, Frankrig og Italien.
  • Aktierne vil falde. Et bud kunne være 3-5 %. Når faldet trods alt ikke bliver større, skyldes det at USD forventes at stige (er steget 1,5 % mandag morgen), og det afbøder faldet for de mere eksportorienterede europæiske selskaber. Samtidig vil et Grexit trods alt komme mindre uventet.
  • Renterne i ”Nordeuropa” (herunder Danmark) falder, mens de stiger i Sydeuropa som en risikomæssig rygmarvsreaktion på, om der kunne være andre (syd)europæiske lande som kunne tænkes at få de samme tanker som Grækenland. Det er meget usandsynligt, men investorerne vil ikke desto mindre reagere på den måde.
  • Den amerikanske centralbank, FED kan tænkes at udskyde den første renteforhøjelse med i hvert fald 1 møde for at vurdere konsekvenserne af et Grexit.

Hvad nu hvis – Grækerne stemmer ja

Hvis Grækenland siger ja til den aftale som IMF/EUR har lagt frem

  • Grækenland får adgang til nye midler
  • Grækenland undgår en statsbankerot
  • Den græske økonomi vil fortsat være bundrådden og mange års oprydningsarbejde vil fortsætte
  • De finansielle markeder vil drage et lettelsens luk. EUR vil styrkes. Sydeuropæiske renter vil falde let, mens renten i ”Nord” vil stige let.
  • Syriza vil blive tvunget til at gå af.

Hold øje med USD og DAX indekset

De første reaktioner på weekendens udskrivelse af folkeafstemning har været som forventet. USD er steget og aktierne især i Europa indikeres til at falde. For investorerne er det værd at holde øje med udviklingen i netop USD og det tyske DAX aktieindeks som risikomæssige pejlemærker for i hvilken retning forventningerne drejer.

Næppe et Lehman event

Nogen har sammenlignet udviklingen med hændelsen den 15/9 2008, da den amerikanske investeringsbank, Lehman Brothers gik konkurs og fik de finansielle markeder til mere end blot at skælve. Jeg mener det er en overdrivelse. Både fordi låntagningen (gearingen) hos kunderne var større dengang, men også og især fordi Lehman B. konkursen kom meget uventet. Ingen kan tillade sig at være overrasket over de græske økonomiske problemer, udfordringer og modvilje.

En ny uge venter. Det eneste vi ved aktuelt, er at vi ikke med sikkerhed ved hverken hvordan ugen vil forløbe og hvordan den slutter af. Alt er muligt.

Profil
Per Hansen authorimage Jeg har arbejdet med investering i mere end 20 år. Primært med aktier og virksomhedsforhold. Men også med de forhold som skaber forudsætninger og rammebetingelser for virksomhederne og som påvirker investorernes lyst til at investere.

I mere end 10 år har jeg intensivt beskæftiget mig med perspektivering af udviklingen på de finansielle markeder og samspillet mellem investorerne, medierne og virksomhederne. I starten som analytiker og de seneste fem år som aktiestrateg.

Hos Nordnet kommer jeg som Investeringsøkonom til at fortsætte perspektiveringen af finansielle forhold og samspillet med investorerne. Udgangspunktet vil være at stå på de private investores side og forsøge at guide dem igennem og afmystificere investeringsprocessen.

Privat bor jeg i Århus; er gift og har 2 børn. Jeg er uddannet Cand. Merc. I Finansiering.

Tidligere bloggere på borsen.dk