Student fra Svendborg, 2015: Mod en lysende fremtid

Som repræsentant for 50’års jubilarerne havde jeg æren og fornøjelsen af at holde jubilartalen ved 2015 translokationen fra Svendborg Gymnasium. Her er talen i en udvidet udgave.

Kære studenter. Tillykke med eksamen. Ligeledes tillykke til jeres glade forældre og pårørende og tillykke til lærerne, for hvem det sikkert ikke altid har været lige nemt.

Jeg har arbejdet med fremtidsforskning det meste af mit liv og vil bruge lejligheden til, selv om det er svært at spå, især om fremtiden, at give jer nogen bud på tilstanden i den verden, I kommer til at leve i.

Jeg har rigtig gode nyheder til jer. Verden får det stadig bedre og I går en lysende fremtid i møde.

• Der bliver flere, men ikke for mange mennesker
• Middeltiden vil fortsætte med at vokse
• Menneskene bliver stadigt rigere
• Energi og råstoffer bliver fortsat rigeligere og billigere
• Verden vedbliver med at udvikle sig til et fredeligere sted
• Flere og flere mennesker kommer til at bo i byer
• Menneskenes aftryk på naturen topper og aftager og den store ”rewilding” begynder for alvor.

Og hvor ved jeg så det fra? Det ved jeg, fordi fremtidsforskning er en disciplin baseret på Historie. Den analyserer tendenser over hundreder og tusinder af år, såkaldte megatrends ved at se på de væsentlige tal og de lange tidsserier og fjerne støjen og skævvridningen fra døgnets jammer og klage, som kommer fra medier, politikere og organisationer, der ønsker at skaffe sig magt og penge ved at skræmme livet af folk.

Nu er det ikke nok at identificere de vigtige megatrends. Man skal også prøve at forstå, hvorfor det går sådan, ellers kan det jo være en tilfældighed, og udviklingen kan stoppe hvad øjeblik, det skal være.

Der er heldigvis en simpel og kontant forklaring på fremgangen i menneskelig velstand og viden.

Den skyldes menneskelig initiativ og kreativitet.

Det har ikke noget at gøre med vejret eller klimaet, som f.eks. beskrevet af Johannes V. Jensen, der mente, at istidernes skiften havde gjort nordboerne særlig hårdføre og livsduelige. Eller med let tilgang til råstoffer, se bare på Mellemøsten, som svømmer i olie, og på samme tid står til halsen i problemer

Sagen er den enkle, at frie mennesker i åbne samfund har en ubegrænset evne til at skabe nye muligheder og løse alle problemer.

Denne utrolige vækstmotor kan sættes ud af kraft. Det skete f.eks. i fjortenhundrede tallet i Kina, hvor den daværende kejser, Zhu Gaochi og hans mandariner vurderede, at nu havde den menneskelig udvikling nået Zenith for alle kinesere. Der var noget om det. Kina var det største og rigeste land i verden og havde en teknologisk formåen, der langt overgik alle andre lande i verden. Så det kunne ikke gøres bedre. Der var derfor ingen grund til at handle og tale med omverdenen eller til at bruge tid og penge på at opfinde nye ting. Nu skulle livet nydes. Kejseren beordrede derfor, at den kinesiske flåde, som var den største i verden, skulle brændes, og at al forskning og teknologisk udvikling skulle stoppes.

Resultatet kender vi. Kina stagnerede, mens Europa og USA galopperede derudad. Og først nu, 600 år senere er Kina igen ved at indtage sin retmæssige plads som en af verdens store magter.

Så udviklingen kan tvinges i stå. Jeg føler mig dog tryg ved, at de ikke kan ske i dagens verden, som er decentraliseret i høj grad både økonomisk, politisk og kulturelt. Hvorfor det er svært sig forestille sig, at nogen, som den kinesiske kejser, kan monopolisere den globale magt og sætte udviklingen i stå i hele verden.

Stagnation og direkte tilbagegang kan sagtens finde sted i enkelte lande og regioner. Det har verdenshistorien legio eksempler på. Men heldigvis er verden nu så åben og kommunikationen så hurtig, at hvis et land begynder at skeje ud med ”økologiske ligevægtssamfund” eller forbud mod gennembrudsteknologier, vil dets befolkning hurtigt opdage, at det sakker voldsomt bagud fra den øvrige verden, og enten sætte mørkemændene på døren eller selv flytte sig til andre og bedre dele af verden.

Et afgørende og spændende træk ved kreativiteten er, at der løbende udvikles teknologier, der er så avancerede, at de helt kommer bag på os, selv kort tid før de opstår.

Som den store science fiction forfatter, Arthur C. Clarke, udtrykte det:

Any Sufficiently Advanced Technology is Indistinguishable from Magic

Jeg vil illustrere dette fænomen ved at slå ned på to tidspunkter, 1915, hundrede år før nu og 1965, hvor min årgang dimitterede.

I 1915 var der 1 nysproglig klasse på SG, som dimitterede med 8 studenter (2 kvinder og 6 mænd). En af dem, det vides ikke hvem, var med som 50 års jubilar i 1965.

Disse studenter blev født i slutningen af 1880’erne, hvor levetiden ved fødslen i Danmark var ca. 47 år. Allerede i 1915 var levetiden steget til ca. 57 år.

Studenterne blev dimitteret i en verden med ca. 1.8 mia. mennesker. Hvor første verdenskrig netop var startet. Studenterne har sikkert været meget bekymrede over krigen. Og om muligt ville de have været endnu mere bekymrede, hvis de havde vidst, at krigen kun var den første af 2 store verdenskrige, at der i 1918 ville opstå en pandemi:den spanske syge(med 50 mio. døde) og at der i 1917 ville komme en revolution i Rusland, der lukkede 1/3 af verdens befolkning ind i et kommunistisk fangelejr, som de først kom ud af trekvart århundrede senere. Det ville sikkert have forekommet dem ubegribeligt, at verdens befolkning, på trods af dette enestående spild af menneskeliv og menneskelig skaberkraft, alligevel ville blive tredoblet og at indkomsten pr. indbygger ville stige 5 gange inden de kommende hundrede år.

Et lyspunkt i 1915 var, at kvinderne fik valgret i Danmark og på Island.

Helt afgørende nye teknologier, som ikke var kendt i 1915, var fjernsyn, atomkraft, insulin og ikke mindst penicillin, hvilket medførte, at folk stadig døde af i bundter af banale infektionssygdomme.

Da min årgang på 143 blev studenter i 1965, var levetiden steget til godt ca. 72 år. Verdens befolkning var vokset til 3,3 mia. Man var var så småt begyndt at tale ”overbefolkning”. Men uden at vide, at ”problemet” var i færd med at blive løst, da den demografiske transition -  at folk får meget færre børn, når de bliver rige nok - var i fuld gang, og at den relative globale befolkningstilvækst derfor allerede var toppet samtidg med at vi startede i gymnasiet.

Vi havde dog en meget konkret og reel grund til bekymring i gymnasiet på den tid. Risikoen for global atomkrig, som ville have bombet menneskene tilbage til stenalderen og forårsaget masseudryddelse, var overhængende og klassens følsomme og kloge piger skrev lange, bange stile om: ”Når krigen Kommer”. Vi kom igennem det. Og risikoen for global atomkrig er nu på et lavt niveau.

Afgørende nye teknologier, som vi ikke kendte i 1965, var PC’ere, IPads, Smartphones, Internet, Facebook, gensplejsning, reagensglasbørn og 3D printere.

Så sent om i 1977 mente den ellers begavede direktør for Digital Equipment Corporation (eksisterer ikke længere) Ken Olsen at:

There is no reason anyone would want a computer in their home

Nu har de fleste hjem i DK mange computere (inklusive tablets og smartphones).

Her i 2015, hvor SG dimitterer 403 studenter, er levetiden steget til ca. 80 år. Og der lever godt 7 mia. mennesker på jorden.

I 2065, når I holder 50 års jubilæum, vil befolkningen været fladet ud til ca. 10 mia. og der vil være udbredt bekymring for befolkningsstagnation og tilbagegang med en resulterende stadig større aldrende del af befolkningen.

Levetiden vil fortsat stige og sikkert nå over hundrede år. Ligesom det ikke er utænkeligt, at mindst en af os fra årgang 1965 kan være med til 100 års jubilæet. Så hvem mon det bliver?

Vi vil være ca. dobbelt så rige per hoved som nu. Og den teknologiske udvikling vil fortsat accelerere i en sådan grad, at den de kommende 50 år vil frembringe lige så meget nyt som i de forrige 500 år.

Et par konkrete eksempler på sandsynlige nye teknologier i 2065:

• Lokal kollektiv trafik vil være irrelevant, idet alle vil have adgang til billige og rene selvkørende biler
• Stærke, venlige, kloge og kønne robotter vil passe hus, have, børn, syge og ældre
• Nanorobotter i vores blod vil holde os sunde, og forbinde os med internettet, underholdning og spil i 3D sanserealistiske verdener
• Skoler og gymnasier findes ikke længere, da alle mennesker fra fødslen bliver udstyret med en kunstig intelligent avatar, som er meget klogere end den dygtigste lærer og som har alverdens viden og data direkte til rådighed. Avataren vil bibringe sin elev de nødvendige færdigheder og viden i takt med behovet.
• Vores fodaftryk på jordens natur er reduceret betydeligt og klonede mammutter bevæger sig majestætisk rundt i store danske indhegnede naturparker

Det er ikke sikkert, at det hele bliver til noget. Til gengæld er det helt sikkert, at der vil blive udviklet nye og revolutionerende teknologier, som vi slet ikke kan forestille os i dag.

Hvordan skal I studenter så forholde jer til denne udvikling? Først og fremmest skal I glæde jer over, at verden ikke er af lave, men tværtimod. Dernæst skal I uddanne jer til det I er gode til, så bliver det også sjovt.

Og især til I unge kvinder vil jeg sige: pas på med ikke at uddanne jer for meget. Man lever ikke for at uddanne sig. Verdens rigeste mand, Bill Gates, blev aldrig færdig med sit studium. Tænk over det. Det kunne være skønt med et par stykker af den slags her fra Svendborg Gymnasium. Det ville være godt for jer selv. For Svendborg, hvor vi står her på A. P. Møllers Vej, og for Danmark.

Endnu en gang. Tillykke med eksamen.