Her er FREMTIDEN

authorimage
BLOGS
Af: Teis Knuthsen
23. jun 2015

 

Her er en række bud på, hvor verden bevæger sig hen de kommende 25 -50 år. Det er nok ikke det hele, der går i opfyldelse, men det meget er så realistisk, at det er værd at tænke lidt over.

 

#1 Ubegrænset energi

 

Solceller vil udvikle sig eksponentielt i de kommende år, og deres evne til at omsætte solens lys til energi vil stige kraftigt. Solceller vil følge Moore’s lov om en fordobling af ydeevnen hvert andet år (se her), ligesom meget andet af vores teknologi. Solens stråler dækker rigeligt vores samlede behov for energi, sikkert og billigt, og vi vil vænne os til at se solceller integreret i bygninger, vinduer og lignende.

 

Sollys er godt, men uden sol er solceller ikke så sjove, så heldigvis vil vi se en tilsvarende udvikling i batterier. Prøv f.eks. at se Elon Musk’ præsentation af Tesla Powerwall her:

 https://www.youtube.com/watch?v=ZVjW9XdPlhg

 

Dermed bliver el-biler bredt tilgængelige, ligesom svært tilgængelige (og måske mindre udviklede) dele af vores planet får adgang til billig og decentral elforsyning.

 

Ved siden af dette bevæger udviklingen af sikker kernekraft sig hurtigt videre. Noget af det, der er værd at holde øje med, er f.eks. travelling-wave teknologien, der genanvender atom-affald som en sikker brændselskilde. Prøv at se Bill Gates’ (ham fra Microsoft) TED-talk om emnet her:

http://www.ted.com/talks/bill_gates

 

En anden, og måske mere realistisk, kilde til fornyet interesse for kernekraft, bliver udviklingen af thorium-baserede reaktorer, der kort fortalt vil kunne forsyne os med sikker energi i 1000 år, og som vel og mærke ikke vil kunne anvendes til våbenproduktion. Læs mere her.

 

Endelig er det værd at nævne fremskridt indenfor den såkaldte compact fussion (se her), der giver os små, sikre, og transportable energienheder, der kan installeres i f.eks. fly, skibe og toge.

 

Sol og kernekraft tilsammen giver os ubegrænset, sikker, miljøvenlig energi til en marginal pris på 0 i 100.000 år.

 

Dermed falder også oliepriserne til nul, og ingen vil gide pumpe olie eller gas op af undergrunden. Vindmøller - der ikke er en skalerbar energikilde - bliver noget vi piller ned.

 

Da vi holder op med at bruge fossile brændstoffer forsvinder samtidig frygten for global opvarmning og miljøkatastrofer.

 

#2 Robotter og kunstig intelligens

Vi står på tærskelen til et kvantespring mod anvendelsen af robotter og udviklingen af kunstig intelligens, der kan operere autonomt af mennesker.

 

Fuld kunstig intelligens bliver sandsynligvis det sidste mennesket opfinder. Enten fordi en maskinintelligens, der udvikler sig eksponentielt, vil kunne gøre alting bedre og hurtigere end os. Eller fordi - som fans af Terminator filmene ved - at det er vores Skynet moment, hvorefter AI ‘en slår alle mennesker ihjel.

 

Inden vi når så langt vil vi se en stadig mere udviklet kobling mellem menneske-intelligens og maskin-intelligens.

 

I følge pioneren Ray Kurzweil (læs hans How to Create a Mind) vil vi omkring 2029 kunne downloade en menneskehjerne. Og i 2044 vil vi kunne uploade den igen. Når vi når så langt, melder spørgsmålet sig om vi nogensinde vil dø, da vil dermed også vil kunne bytte kroppe.

 

 

 

Allerede inden da vil al viden være tilgængeligt for alle hele tiden, og da robotterne står klar til at give en hånd med, vil manuelt arbejde forsvinde.

Kommer robotterne? Ja, de er her allerede og de bedste lige nu kan køre biler, åbne døre, betjene håndværktøj, passere forhindringer og gå på trapper. Se f.eks. her:

https://www.youtube.com/watch?v=8P9geWwi9e0

 

At "gå til lægen" forsvinder som begreb. Alle dine sundhedsdata sendes automatisk til en AI-enhed, der via kendskab til din DNA sikrer dig skræddersyede løsninger. Ligesom banksektoren, må den medicinske diagnosticering forventes at undergå meget store forandringer i de kommende årtier.

 

#3 Peak farmland (der er mad nok)

Der er i dag flere overvægtige end sultende i verden, og på trods af en stadigt stigende global befolkning er fødevarepriserne faldet med 31% siden 2011. Løsningen på denne gåde er, at landbrugets produktivitet er i kraftig fremgang. I USA behøver man f.eks. 65 % mindre landbrugsareal for at producere den samme mængde afgrøde som i 1961.

 

Meget tyder derfor på at vi allerede har passeret toppunktet for det areal vi globalt lægger beslag på for at producere fødevarer - på trods af den stigende befolkning. Den normale reaktion –we are all doomed– passer ikke. I følge forskeren Jesse Ausubel vil vi i de kommende år kunne fritlægge et areal svarende til 2 1/2 gange Frankrigs størrelse. Se hans indlæg her

 

http://longnow.org/seminars/02015/jan/13/nature-rebounding-land-and-ocean-sparing-through-concentrating-human-activities/

 

Fordi ubegrænset energi (se #1) også betyder, at vi uden problemer kan af-salte havvand til ferskvand, så bliver landbrugsdrift i tørkeramte områder problemfrit. De varme og tørre olieproducerende lande i Mellemøsten, der kommer i alvorlige problemer når ingen vil have olie, kan instedet producere... agurker.

 

#4 Kryptopenge

Finanssektoren står foran ikke sit Kodak-, men sit Instagram-moment. Når alting ikke alene digitaliseres, men også overgår til dele-økonomi, vil bankernes rolle i samfundet i stigende grad udfyldes sammen med andre aktører.

 

Blockchain, der ligger bag bitcoins, bliver standarden bag krypto-penge, og betalinger udveksles peer-to-peer uden bankernes indblanding.

Crowdfunding bliver en naturlig del af vores finansiering.

 

#5 Velfærdsstatens endeligt

 

Ikke alt er dog rosenrødt. Science fiction forfatteren Arthur C Clarke sagde engang, at

 

"formålet med fremtiden er fuld arbejdsløshed, så vi kan lege".

 

Men hvis ingen arbejder, hvordan skal vi finansiere velfærdsstaten?

 

Hvad hvis alle robotter og al kunstig intelligens er ejet af Google, Tesla, og Goldman Sachs? Hvordan sikrer vi at alle os, der ligger på sofaen, kan nyde efter behov?

 

Det er et centralt spørgsmål for den kommende generation af politikere.

 

Det vi ved med sikkerhed er, at hvis det du laver kan automatiseres, så vil det ske. Dette kommer til at give en enorm forvridning af arbejdsmarkedet i de kommende generationer.

 

Noget andet vi kan tage for givet er, at staten vil introducere robo-soldater, robo-cops og robo-plejepersonale. Alt sammen for at spare penge, selvfølgelig, og for at kunne servicere dig bedre.

 

Det antages ofte herhjemme, at vi vil mangle "hænder" i den offentlige pleje en gang i fremtiden. Intet kunne være mere forkert. Problemet er ikke at vi vil mangle hænder, men at vi ikke ved hvad de skal lave.

 

Potentialet for konkurrence mellem staterne bliver enorm, og som med alt i den digitale økonomi er der meget til vinderne og intet til resten. De lande, der mangler at styre såvel infrastruktur som arbejdsmarked på vej mod den digitale tidsalder, vil bringe sig afgørende foran., og måske undgå den dystopiske fremtid, vi kender fra …

 

 

Profil
Teis Knuthsen authorimage Teis Knuthsen har det makroøkonomiske overblik og kan se de store linjer. På bloggen her finder man originale vinkler på verdensmarkedets udvikling.

Teis Knuthsen er cand.polit. og investeringsdirektør i Kirk Kapital. Tidligere har han været både investeringsdirektør i Saxo privatbank, Nykredit og Global Head of FX Research hos Danske Bank.

Få Teis indlæg
som RSS-feed her




 
Tidligere bloggere på borsen.dk