Det Røde Hus
Det er ikke et hvilket som helst hus, det er parlamentet, og det er rødt. For en uge siden ville jeg se på dette billede, som udtryk for en holdning. I dag ser jeg det som udtryk for en tilstand. En tilstand, der viser et dirrende hus som en beholder, hvor mennesker bevæger sig rundt og forsøger at finde sted. Et hus med et tårn, der vakler og en himmel, som ligner stormfyldte vande. Det ser uskyldigt ud, men der er masser af patos.
Et hus er ikke bare et hus. Forfatningen består, men intet er fattet, facaden har svært ved at holde og jeg tænker på, at de mennesker, som myldrer rundt derinde, allesammen er røde indeni. De går omkring med et lag af hud, matte og fattede, men indeni pumper blodet rundt. Kroppen er ikke rolig. Kroppen er ligeså sitrende som huset. Vi tænker ikke over det, men hjertet pumper og komplicerede processer finder sted i organismen. Vi må have tillid til, at tingene fungerer, som de skal.
Kunstneren, Morten Schelde, som med farveblyant har tegnet dette røde hus, tegner stort set altid alting rødt. Så langt jeg husker tilbage, femten år, måske er det mere, så lang tid har han tegnet med rødt. Én farve skaber alle nuancer. Rød siger STOP. Rød er alarm! Rød er kærlighed. Rød er den dråbe af blod, der drypper fra min finger, når jeg har været uopmærksom i håndtering af skarpe hverdagsgenstande. Rød er hidsighed. Eller varme. Rød er farven i mine kinder.
Hvis man tager alle blodkar fra ét menneskes krop, så ville de nå to gange rundt om jorden. Sønderjyder og syrere, alle har vi blodkar, som kan nå to gange rundt om jorden.
Rød er farven i mine kinder. Rød er farven i hele mit ansigt. Halsen. Jeg ser på kunstnerens farveblyantsbillede, og jeg tænker på de mennesker, som skal bevare fatningen. Deres kroppe.
Billedet er rødt, som i et gammeldags fremkalderrum, hvor fotopapiret ligger i fremkaldervæske. Billedet skvulper. Huset tager form af de mennesker, som indtager det og jeg må have tiltro til, at de gør det vel. Indeni er de allesammen røde.
Kunstværket Red House (Christiansborg) er lavet af Morten Schelde den 17. juni 2015, dagen før folketingsvalget, og måler 120 X 90 cm.
Andre værker af samme kunstner ses herunder, henholdsvis The Staircase (Viel Glück), 140 X 100 cm 2004, privatsamling og Abendland, 150 X 120 cm, 2015, courtesy Galleri Susanne Ottesen.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak



Få Lines indlæg