Grækenland vil tabe stort på euro exit

authorimage
BLOGS
Af: Helge J. Pedersen
19. jun 2015

Gårsdagens møde mellem eurolandenes finansministre gav ingen umiddelbar afklaring på den græske gældskrise og spekulationerne om en mulig græsk udtræden af eurosamarbejdet er igen højaktuelle. Forhandlingsklimaet mellem den græske regering og institutionerne, EU, ECB og IMF, befinder sig på et lavpunkt, og tiden arbejder imod, at der kan nå at blive indgået en aftale, så Grækenland kan få udbetalt den næste tranche i sit låneprogram, der udløber med udgangen af juni.

Den græske pengekasse er næsten tømt, og risikoen for, at Grækenland går i betalingsstandsning i løbet af juli er relativt stor. Det er dog ikke ensbetydende med, at Grækenland også må forlade eurosamarbejdet. Ifølge Lissabon-traktaten er medlemskab af eurosamarbejdet nemlig uigenkaldeligt, og en udtræden kræver i princippet, at Grækenland også anmoder om at forlade EU. Det kan ifølge traktaten først finde sted efter en to-årig overgangsperiode.

Så vidt går det næppe, hvorfor det er mere sandsynligt, at der findes en vej til at lade grækerne få deres egen valuta igen, samtidig med at landet forbliver i EU,hvisdet er vurderingen fra begge parter (Grækenland/EU), at dette er den eneste løsning på problematikken. Det kræver blot politisk vilje og lidt juridisk snilde.

Det er i denne forbindelse vigtigt at holde sig for øje at der i Grækenland IKKE er et politisk eller folkeligt ønske om at udtræde af euroen. Samtidig skal man gøre sig klart, at der med en udtrædelse ville blive skabt præcedens for, at også andre lande kan udtræde af eurosamarbejdet, hvilket risikerer at underminere målsætningen om at skabe et fuldt politisk og økonomisk integreret EU.

En græsk udtræden af euroen er derfor ikke nødvendigvis en win-win løsning og er under alle omstændigheder omgærdet med betydelige politiske og økonomiske risici. Derfor er det også fortsat min vurdering, at der findes en forhandlingsløsning – måske i form af en udskydelse af fristen for udløbet af låneprogrammet – så Grækenland forbliver både i EU og i euroen. Men det er klart, at det også kræver græsk velvilje til (helt eller delvist) at overholde de betingelser som låneprogrammet er stillet på baggrund af. 

Ingen lette løsninger

Hvis det skulle gå så galt, at det hele ender med, at Grækenland må forlade eurosamarbejdet, er jeg ikke i tvivl om, at det vil få alvorlige konsekvenser for den i forvejen hårdt ramte græske økonomi. I givet fald må landet så indføre en ny egen valuta, ny-drachma, hvis værdi må formodes umiddelbart at falde markant i værdi.  Bare forventningen herom vil betyde, at mange grækere vil forsøge at sikre sine euroværdier på forhånd ved enten at placere dem i andre mere værdifaste aktiver (ejendomme, kunst, biler …) eller i udlandet. Altså run på bankerne og kapitalflugt. Det må myndighederne i givet fald forsøge at imødegå ved at indføre kapitalkontrol.

Samtidig vil befolkningens købekraft i tilfælde af euro exit falde voldsomt. Udenlandske varer vil blive meget dyrere, inflationen stige dramatisk og renten på statsobligationer eksplodere. Og det må ikke glemmes, at den græske gæld i vid udstrækning er udstedt under international lovgivning. Det betyder, at gælden også fremover vil være denomineret i euro og derfor stige målt i drachmer. Konsekvensen er, at der er stor risiko for, at Grækenland går seriøst statsbankerot i dette scenario.

Læg dertil, at mange græske virksomheder vil afholde sig fra at investere indtil de er sikre på, at tingene er faldet til ro. Det vil sammen med den faldende købekraft i befolkningen føre til, at recessionen vender tilbage med fornyet styrke. Arbejdsløsheden vil stige yderligere – og de politiske fronter trukket yderligere op.

På positivfronten tæller, at Grækenland umiddelbart får en forbedret priskonkurrenceevne, som følge af den svagere valutakurs men fordelen kan hurtigt blive spist op af stigende inflation. Så jeg tvivler på, at der vil være nogle økonomiske fordele af betydning selv på det længere sigte af en exit fra euroområdet for Grækenland. For mig står det klart, at landet kun kan styrke sin langsigtede konkurrenceevne gennem strukturelle reformer – og ikke gennem en devalueringspolitik.

 

Begrænsede risici for euroområdet

Derimod vil en græsk udtræden af eurozonen næppe få økonomiske konsekvenser af betydning for eurozonen. Dels er den græske økonomi lille set i forhold til hele eurozonen, dels holdes Grækenlands gæld i dag primært af officielle kreditorer. Derfor er risikoen for at det finansielle system bryder sammen ved en græsk betalingsstandsning markant mindre nu end i 2012, hvor gældskrisen også blussede op. 

Derimod vil skatteyderne fra eurolandene skulle betale for gildet, hvis Grækenland misligholder sine betalingsforpligtelser, og det kan naturligvis føre til (større) politisk modstand mod europrojektet i flere lande, end tilfældet er det i dag.

Hvis andre gældsplagede lande også vil gøre op med sparekursen, vil Grækenlands udtræden kunne danne præcedens – og dermed føre til at flere lande forlader eurosamarbejdet. Det kan føre til alvorlig turbulens på de finansielle markeder og yderligere eurosvækkelse. På sigt kan det sætte hele EU’s integrationsprojekt på spil. Det er dog også tænkeligt, at kaos i Grækenland, vil føre til, at andre lande ikke ønsker at eksperimentere med en udmeldelse af valutaklubben. Dermed kunne fundamentet for euroen omvendt styrkes. Så konklusionen er absolut ikke entydig.

Danmark som sikker havn

Dansk økonomi vil næppe blive berørt direkte af en Grexit. Danmarks samhandel med Grækenland er ubetydelig i det store billede. Uro på de finansielle markeder kan dog føre til, at efterspørgslen på danske værdipapirer stiger – sikker havn argumentet – hvilket kan føre til et nyt pres på kronen og rentefald. 

Under alle omstændigheder står der meget på spil i denne tid. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg helst ser, at resultatet bliver en forhandlingsløsning, der kan være med til at fastholde visionen om et stærk forenet Europa. At der er risiko for det modsatte, er jeg dog også realistisk nok til at se i øjnene. 

Profil
Helge J. Pedersen authorimage Uddannet cand.polit. Startede karrieren i Privatbanken, der siden blev til Unibank og nu Nordea. Har undervist i nationaløkonomi på Københavns Universitet og CBS, og har skrevet lærebogen "Nationaløkonomi på dansk."
Tidligere bloggere på borsen.dk