Derfor ryger Grækenland ikke ud af euroen

authorimage
BLOGS
Af: Bo Bejstrup Christensen
19. jun 2015

Siden valget af den nye regering i Grækenland i januar har vi været vidner til et cirkus af historiske dimensioner. Den ene deadline efter den anden er blevet brudt, og det ene topmøde efter det andet er brudt sammen uden en løsning på Grækenlands udfordringer.

Nu er Grækenland ved at løbe tør for penge. Dermed tilspidses situationen, og retorikken fra alle involverede parter er skærpet. Det oplagte spørgsmål er: Ryger Grækenland ud af euroen?

Vores holdning er et klart nej - af tre primære årsager.

For det første mener vi, at Grækenlands økonomi kollapser i tilfælde af et exit fra eurosamarbejdet. Den europæiske centralbankchef, Mario Draghi, sagde i sidste uge, at ECB pt. stiller likviditet til rådighed til det græske banksystem svarende til 65 pct. af græsk BNP. Årsagen er den ganske simple, at græske indskydere løbende trækker deres euro-indskud ud af de græske banker, dels grundet frygt for en konvertering til en ny græsk valuta (det vender vi tilbage til), dels i frygt for begrænsninger i adgangen til deres indskud. Derfor må de græske banker vende sig mod ECB for at sikre likviditet til den daglige drift. Den likviditet er blandt andet blevet brugt til at købe græske skatkammerbeviser og statsobligationer.

I det tilfælde, at den græske stat vælger ikke at overholde sine forpligtelser, fordi den ikke har nogen penge, bliver græske banker lynhurtigt insolvente. Dermed kan ECB juridisk ikke stille likviditet til rådighed. Konsekvensen er et totalt kollaps i det græske banksystem. Det betyder groft sagt, at helt normal daglig økonomisk aktivitet som betalinger i supermarkedet, hos bageren og til elektrikeren samt kontanthævninger i pengeautomaten ikke kan lade sig gøre. Kort sagt – den græske økonomi kollapser. Det ved græske politikere selvfølgelig godt.

Kan ikke printe egne sedler

Det andet argument er basalt set lavpraktiske forhold. Lad os for et kort øjeblik antage, at Grækenland løser den første problematik, og at de vil indføre en ny valuta. Hvad er værdien af den valuta? Hvor meget er den valuta værd, når der skal handles i udlandet!? Og hvem har tillid til den? Vores bedste bud er meget få! Sandsynligvis ikke engang de græske borgere selv. Hvad skal den nye valuta købe?

Overvej følgende – Grækenland importerer mere end 99% af landets olieforbrug. Grækenland er ikke selvforsynende i adskillige basale ting som fx medicin. Endnu mere lavpraktisk – sedlerne skal printes og mønterne præges. Og dét i en kvalitet, så forfalskninger ikke bliver et stort problem. Det kan Grækenland ikke, de har ganske enkelt ikke teknologien eller produktionsapparatet til det. Det skal altså også ”betales” med den nye valuta, hvis købekraft i udlandet er begrænset.

Overordnet set – i tilfælde af et græsk exit og indførelsen af en ny valuta kan Grækenland eksempelvis hverken forsyne sig selv med olie, medicin eller endda de mønter og sedler, de vil håbe på at introducere. Resultatet er ligetil – totalt socialt kollaps af den græske stat.

Det tredje primære argument er rent politisk. Kigger vi først på indenrigspolitikken, viser nylige meningsmålinger, at et stort flertal på 75-80 pct. af befolkningen ønsker at forblive i euroen og i EU.

Sat på spidsen viser en anden nylig opinionsundersøgelse, at sat overfor et valg mellem at acceptere det forslag, som EU og Grækenlands långivere kommer med versus at træde ud af euroen, svarer omkring 50 pct., at de vil vælge de eksterne forslag. Kun omkring en fjerdel vil vælge at træde ud. Premierminister Tsipras vil således gå imod et markant flertal i befolkningen, hvis han ikke formår at finde en løsning og blive i samarbejdet.

Med kreditorernes briller

Tager vi de eksterne briller på, så vil vi groft sagt pege på tre forhold.

Det første er Grækenlands geografiske position. Hvis den græske stat kollapser, og vi får et socialt kollaps, sker det i en del af verden og på et tidspunkt, hvor situationen allerede er dybt kritisk, givet situationen i Nordafrika og Mellemøsten og dertil hørende flygtningestrømme - for ikke at glemme ustabiliteten i Østeuropa.

Vi tvivler endvidere stærkt på, at ledende europæiske politikere – herunder Merkel – ønsker at gå over i historien som dem, der ikke kunne finde ud af at holde sammen på eurozonen.

Slutteligt taler vi om et land, der er blandt de fattigste i samarbejdet.

Dermed mener vi, at der på begge sider af forhandlingsbordet er både indenrigs- og udenrigspolitiske årsager, der taler for en løsning.

Summerer vi op, mener vi, at der på den græske side er absolutte økonomiske, sociale og statslige nødvendigheder, der peger mod vilje til et kompromis. Ser vi på den anden siden af forhandlingsbordet, mener vi, at der er højt prioriterede politiske og sociale faktorer på spil for at finde en løsning og holde Grækenland i eurosamarbejdet.

Hvad foregår der egentlig?

Lad os hurtigt konstatere, at vi selvsagt ikke har insiderviden – vi er ligeså forbløffede over dette forløb som mange andre. Men vi mener groft sagt, at vi pt. er vidner til græsk spil for galleriet. Det græske folk føler, de er blevet trådt på og krænket. De higer efter en leder, der i det mindste kæmper en kamp. Og det gør Tsipras! Når det uundgåelige kompromis bliver indgået – og det bliver det – kan Tsipras i det mindste gå tilbage til sine vælgere og sige: det er dette eller totalt kaos!

Hvad sker der så herfra?

Som de seneste måneder har vist, kan begge parter finde en masse midlertidige løsninger og huller i lovgivningen for at forlænge processen.

Dermed er det svært at finde ud af, hvor den endelige deadline ligger. Men den skærpede retorik - specielt fra græsk side - understreger, at vi snart er tæt ved vejs ende, og at en løsning er nødvendig.

Indtil den dag, hvor løsningen findes, vil de europæiske finansielle markeder i høj grad handle på denne usikkerhed. Og selvom det er blevet populært at sætte sandsynligheder på, hvorvidt Grækenland forlader euroen, så mener vi fortsat, at risikoen er meget lille.

Aktiemarkedet vil rette sig

Den er dog ikke nul - desværre. Historien viser, at pressede situationer kan føre til fejlslagne beslutninger. Og Tsipras står over for en kæmpe udfordring med dele af sit parlamentariske grundlag – folkevalgte medlemmer, som groft sagt er imod enhver løsning med Grækenlands kreditorer.

Summa summarum forventer vi mere usikkerhed på den korte bane. Men når der engang findes en løsning, vil der falde ro på markederne igen. Til den tid vil markederne skifte fokus mod den nu relativt fornuftige vækst i Europa, som i skrivende stund ligger pænt over 2 pct. Får vi endvidere ret i vores forventninger om, at væksten – primært drevet af et sundere banksystem – fortsætter i niveauet omkring 2 pct., så vil de europæiske finansielle markeder ultimativt rette sig, og europæiske aktier stige igen i løbet af efteråret og ind i 2016.

Profil
Bo Bejstrup Christensen authorimage Bo Bejstrup Christensen blogger om udviklingen på aktiemarkedet, og hvornår man som investor bør skrue op eller ned for aktier og obligationer. Har man penge på spil, er han den rigtige at kigge over skulderen.

Som chefanalytiker i Danske Invest og Danske Capital har Bo Bejstrup Christensen 791 mia. kr. under forvaltning. Han er uddannet ved KU og Cass Business School med en MSc i Finansiering, Økonomi og Økonometri og har ti års praktisk erfaring.

Tidligere bloggere på borsen.dk