En belejlig idiot

authorimage
BLOGS
Af: Yasmin Abdel-Hak
17. jun 2015

Med det igangværende folketingsvalg har der været en del mere eller mindre farverige idioter, der uheldigvis har fået lov at pryde fjernsynsskærme og avisspalter, og dermed fået lov til at præge den generelle debat om udlændinge og demokratiet.

Fornylig blev en salafist interviewet til tv, hvor han højtlydt agiterede for, at muslimer ikke skulle stemme. Hans udtalelser udløste naturligt nok straks en lavine af fordømmelser fra hele det politiske spektrum. Og meget belejligt blev hele udlændingedebatten pludselig vinklet således, at det gik fra at handle om én mands ekstreme udtalelser, til at omhandle alle udlændinge generelt og krav om strammere asylregler.

Der er noget dejligt belejligt ved ekstremister i en valgkamp. De er gode til at chokere, levere en wauw- og chok-effekt, og så er det strategisk klogt og praktisk for kandidater at få deres budskaber ud med brug af forhåndenværende skræmmebilleder.

Der er bare et eller andet hult over at stille op til Folketinget med bekæmpelse af ekstremisme som hovedoverskrift. Ekstremisme er jo netop som ordet beskriver – ekstremisme. Der er ikke tale om en hovedstrømning, men derimod en gruppe af et lille fåtal af – ja, idioter – der ene og alene lukrerer på den omtale de får i medierne. Det er netop kendetegnet ved ekstremister. De definerer sig selv ud fra offer-rollen: Jo mere de bliver forfulgt i medierne, jo bedre for dem. Det er lige præcis medie-hetzen mod dem, der bliver deres brændstof.

Hvis man skal følge den logik til dørs, må man spørge sig selv, hvem der nu er den belejlige idiot? Er det ekstremisten, der udtaler sig imod demokratiets grundsten og dermed bliver behændigt skræmmebillede og effektivt kampagnevåben for folketingskandidater at positionere sig på?

Eller er det folketingskandidater, der qua deres udtalelser mod ekstremisme sørger for en konstant eksponering af disse mennesker og deres ekstreme holdninger? Jo mere de bliver eksponeret og ”forfulgt” af medierne, jo bedre for dem. Det er lige præcis denne medie eksponering de er dybt afhængige af.  Jo mere eksponering, jo tydeligere bliver grøften gravet mellem ”dem” og ”os”.  Denne grøft er en helt eksistentiel vækstbetingelse for ekstremisme. Den konstante eksponering er med andre ord kun til gavn for ekstremisternes sag.

Forstå mig ret: Lad os altid kalde en spade for en spade. Ekstremisme forsvinder ikke fordi vi ignorerer problemet. Men vi bidrager i allerhøjeste grad med at udbrede kendskabet til denne kerne af ekstremisme ved den konstante medieomtale den gruppe af mennesker nyder. Ved denne evindelige italesættelse af en ekstrem gruppe, bliver de ophøjet til et niveau, hvor de slet ikke hører hjemme. Dels fordi de qua deres ekstremisme pr. definition aldrig kan være repræsentative for almindelige velfungerende samfundsborgere. Dels fordi ekstremisme i ordets reneste forstand jo netop er i den yderste kant af et spektrum, og derfor slet ikke fortjener den opmærksomhed. Af samme grund burde de aldrig have været hevet ind i valgkampen.

Det ville være interessant at høre de medier, der valgte at bringe interview med den pågældende ekstremist, deres bagvedliggende grunde for at ville bringe interviewet til torvs. Hvilke højere formål tjente interviewet som sådan? Var der et public service hensyn, der lå bag den beslutning? Næppe. Tværtimod var der tydeligvis en ganske gedigen wauw-effekt, der var interessant at servere for folk over aftenkaffen derhjemme i de små stuer.

Nu er det heldigvis en frihedsrettighed at være idiot. Alle har som sådan frihed til at være idiot.  Ordbogen definerer sådan en størrelse som en ”person som opfører sig meget dumt, mærkeligt eller irriterende”.

Denne valgkamp har set en del af ovenstående persongruppe. Medierne burde have været klogere til ikke at bruge denne komponent af ekstremisme i dækningen af valgkampen. Man må håbe, at fremtidige valgkampe bliver ført på mere intelligent vis af både medier og politikere.

God valgdag.

Profil
Yasmin Abdel-Hak authorimage Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder og mellemøstlige forhold. Hun har i mange år arbejdet med menneskerettighedskrænkelser i Mellemøsten. Yasmin er endvidere stud.mag. i mellemøststudier. Her på bloggen skriver hun om politik, økonomi og menneskerettigheder i Mellemøsten. Om Danmarks rolle i forhold til regionen. Om mediernes rolle og den politiske diskurs i forhold til området.
Tidligere bloggere på borsen.dk