If you’re not first you’re last

Det er ikke længe siden, at World’s 50 Best Restaurants blev offentliggjort. Og dét, som mange gastronomer havde frygtet, er nu en realitet. Noma er ikke længere verdens bedste restaurant. Det var en sorgens dag for det gastronomiske Danmark – og alle andre danskere, der kan lide at fortælle om vores lille land ude i den store verden.

Noma har på alle måder været vores lysende fyrtårn udadtil – ligesom Novo og Lundbeck er det for medicinalindustrien, og Lego er det for legetøjsproducenterne. Virksomhederne skaber stor værdi for os danskere. Både når det kommer til stolthed, og når det gælder økonomi. Men nok især sidstnævnte er der også et kæmpe midterfelt af virksomheder, der bidrager væsentligt til – og især i restaurationsbranchen. Her er det ikke den lille elite, der får hjulene til at dreje rundt. Det er tværtimod, de restauranter som almindelige mennesker kan komme i nærheden af. Det er her, størstedelen af danske såvel som udenlandske restaurantgæster lægger deres penge, og derfor er det også her at arbejdspladserne skabes. Men dermed ikke sagt, at Nomas, Geraniums og AOC’s pladser i verdenstoppen ikke har banet vejen for en helt ny spisekultur herhjemme. For det har de. Og det kan vi i høj grad takke Michelin-guiden og World’s 50 Best Restaurants for.

Prøv at forestille dig, at der blev uddelt Michelin-stjerner i legetøjs- eller medicinalindustrien. Eller at World’s 50 Best Restaurants fik samme opmærksomhed, hvis ’restaurants’ blev skiftet ud med ’medical business’ eller ’toy manufacturer’. Hvis disse branchers fyrtårne blev skiftet ud år for år, ville der komme helt nye vilkår for branchernes midte. Og hvorfor så det?  Jo, fordi som nu med Noma i restaurationsbranchen, ville blive skabt plads på scenen til andre i branchen, fordi fyrtårnene ikke konstant stod forrest i rampelyset.

Så selvom det er et kæmpe pres at arbejde under sådan en ’liv eller død’-målestok som Michelin, giver det også enorme muligheder for os uden stjerner, og som ikke rangerer på World’s 50 Best Restaurants.

Som man siger i sportens verden; If you’re not first you’re last. For selvom det er flot at blive nummer tre, så er der ikke mange journalister, der løber over for at interviewe bronzevinderen. Med Noma på en tredjeplads vil det altså betyde mere plads i rampelyset for den del af branchen, som ikke hører til i den lille elite. Og det kan kun gå for langsomt for os og alle de andre store spillere i restaurationsbranchen med at få en fod derind. Now it’s our time to shine.

Men når det er sagt, betyder det langt langt fra, at vi kan komme ind i rampelyset på en badebillet. Tværtimod. Nu skal vi vise vores værd – mere end nogensinde før. Der skal skrues på alle tangenter, og det tror jeg, at restaurantgæster landet over kommer til at mærke.

Derfor vil jeg lade det her være en opfordring til alle mine kollegaer i branchen om at gøre sig ekstra umage nu, hvor der - held i uheld - er plads i rampelyset. Om man bryder sig om de store guides til restauranter eller ej, så skaber de nogle enorme muligheder for sådan nogle som os – og som de knapt så kendte spillere i legetøjs- og medicinalindustrien, der udelukkende måles på økonomi, nok aldrig kommer i nærheden af.