Mindre uddannelse er ikke vejen frem

authorimage
BLOGS
Af: Caspar Rose
22. okt 2011
Videnskabsministeren har for nyligt lanceret ideen om, at unge bør uddanne sig mindre på landets videregående uddannelser. Dette skal ske ved, at de forlader universitetet efter bare 3 års studietid med en batchelor grad i hånden, frem for den 5 årige kandidatgrad. Problemet er bare, at hvis planen gennemføres, vil det få negative konsekvenser for dansk erhvervsliv. Konkurrencekraften i danske virksomheder bygger ikke på store enheder, som kan producere til lave enhedsomkostninger eller fordi vi har nem adgang til naturrigdomme. Derimod er danske virksomheder kendetegnet ved, at medarbejderne har et højt uddannelsesnivau, hvor innovation og vidensbaseret ledelse udgør rygraden i værdiskabelsen. Dette kræver i sagens natur et højt uddannelsesnivau. På den baggrund er det ikke overraskende, at vi normalt betegner danskernes uddannelse, som vores eneste råstof, hvilket ministeren og erhvervslivets organisationer åbenbart mener, vi har for meget af. Hvis innovation ikke skal blive andet end tomme ord på glittet papir kræves, at medarbejdernes analytiske evner og sociale kompetancer styrkes bl.a. ved brug af projektarbejde, som i høj grad praktiseres på universiteterne. Vi vil i de kommende par år se en markent stigning i ledigheden, hvor der frigøres erhvervserfarne hænder som følge af, at virksomhederne mister ordere, i særdeleshed i eksporterhvervene. De mange erfarne hænder som dermed kastes ud i ledighed, er lagt mere at foretrække for virksomhederne, frem for studenter med 3 års studietid bag sig. Faktum er desuden, at virksomhederne lagt fra efterspørger studerende med en batchelorgrad, da den faglige ballast simpelhen er for beskeden. Når man har eksamineret et utal af både batchelor og kandidatafhandlinger og har set, hvilket fagligt spring de studernede har opnået ved kandidatforsvaret, synes forslaget at være udtryk for en bjørnetjeneste for dansk erhvervsliv. Jeg vil derfor opfordre erhvervslivets organisationer, hernder DI til at deltage i nogle tilfældigt udvalgte eksamener på batchelorstudets afsluttende del og dernæst følge de samme studerende ved deres kandidatforsvar. Da vil de opleve, at den selvsamme studerende har rykket betydeligt metodisk og fagligt således, at enhver ide om at skære i Danmarks uddannelsesråstof omgående vil blive bragt til tavshed. Omvendt betyder dette ikke, at vi ikke skal bestræbe os på at få de studerende igennem studet på normeret tid samtidig med, at de får mulighed for at opholde sig på et udenlandsk universitet. Desuden bør universiteterne, især på de humanistiske uddannelser forsøge at åbne de studerendes øjne for, at det offentlige ikke nødvendigvis er det første sted de studerende sender en job ansøgning efter endt uddannelse. Erhvervslivet har særdeles meget at tilbyde de hummanistiske kandidater, som under deres studietid, i højere grad bør inddrage problemstillinger som relaterer sig til erhvervslivets forhold.
Profil
Caspar Rose authorimage Caspar Rose er professor på CBS, Institut for International Økonomi og Ledelse. Hans forskningsområder er veldokumenteret i adskillige internationale tidsskrifter og omfatter både selskabsledelse (corporate governance) samt de finansielle markeder og virksomheder. Desuden rådgiver Caspar Rose virksomheder og organisationer inden for områderne: Bestyrelsesledelse, strategisk risikostyring og investeringsstrategi. Caspar Rose underviser bl.a. på CBS executive bestyrelsesuddannelsen, men afholder desuden egne skræddersyede bestyrelseskurser på privat free lance basis.

Caspar Rose har dels en baggrund som jurist (cand.jur.) og økonom (cand.merc. og Ph.D. i finansiering). Caspar Rose har desuden en betydelig praktisk erfaring bl.a. som juridisk konsulent i Dansk Industri samt chefanalytiker i Danske Bank, hvor han har arbejdet med risikostyring.


Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk