En farce af en dødsdom

authorimage
BLOGS
Af: Yasmin Abdel-Hak
27. maj 2015

Fornylig blev Ægyptens først demokratiske og folkevalgte præsident Morsi idømt en dødsdom for terrorisme under sin regeringstid. Dommen var ikke en overraskelse for nogen, end ikke for Morsi selv. Det kunne næsten ikke være anderledes al den stund, den nuværende præsident har travlt med at dæmonisere Det Muslimske Broderskab og dets medlemmer. Dommen over Morsi og 100 andre medlemmer af Broderskabet var i sig selv en farce. To af de dømte var døde på tidspunktet for de angivelige begåede forbrydelser, mens andre af de dømte har siddet i fængsel i Israel siden 1996.

Det er interessant, at den officielle amerikanske reaktion på dødsdommen alene kunne manifestere sig til en udtalelse om ”dyb bekymring” over dødsdommen. Signalværdien er vigtig her. For det første var det ikke en fordømmelse over dommen, men blot en ”bekymring”. Det svarer sådan cirka nogenlunde til lidt hvad man kunne svinge sig op til mens man sidder og piller tæer, eller læser boligsektionen i søndagsavisen. For det andet, var det heller ikke præsident Obama selv, der udtalte denne bekymring. Det var en embedsmand, der fik til opgave at udtale sig om dommen. Beskeden er ganske klar fra Washington til Cairo: Der er ikke nogen alvorlige reaktioner fra amerikansk side over denne farce af en dom.

Det er interessant at observere hvordan både Obama selv og FN´s generalsekretær Ban Ki-Moon i egne høje personer bestemt ikke holdt sig tilbage med at fordømme dommene over tre journalister i Cairo tidligere. Naturligvis er der forskel på at være en journalist, der forsøger at dække en revolution, og så at være præsident, der grundet manglende lederevner har kastet sit land ud i større kaos end tidligere. Men det er bestemt tankevækkende, at man fra den vestlige verden ikke ønsker at sende et stærkere signal. EU har på karakteristisk vis udtalt samme ”bekymring” som USA.    

Lad der ikke herske nogen tvivl: Som præsident var Morsi en gudsbenådet klaphat af dimensioner. Hans regeringstid var i den grad præget af inkompetence og kaos. Hvad andet kunne man egentlig forvente af en mand, der ingen ledelseserfaring havde? Manden havde siddet i fængsel det meste af sit liv. Og nej, han var ingen Mandela. Han havde ingen karismatisk udstråling, og ingen evner til at forene landet. Men han var demokratisk valgt. Terrorist var han ikke.

Kun Norge har udtalt, at dommen er uacceptabel, ligesom det tyske parlament fornylig nægtede at mødes med præsident Sisi grundet den manglende demokratiske udvikling i Ægypten. Det er et interessant signal at sende fra tysk side. Men hvorfor er det, at resten af den vestlige verden ikke kan mobilisere en større forargelse over en farce af en dødsdom over en demokratisk valgt præsident? Fordi mandens tilgang til politik var religiøst funderet? Fordi det ligger for fjernt i forhold til vores egne værdier? Det er da særdeles sigende, at det amerikanske senat ved en høring for nylig blev rådgivet om, at det var langt bedre for amerikanske interesser at holde fast i præsident Sisi trods dennes efterhånden ret hårdhændende styreform, fremfor den folkevalgte Morsi.

Så længe Vesten ikke kan mobilisere et langt større pres over det nuværende regime i Cairo, så blåstempler man et regime, der overtræder helt grundlæggende menneskerettigheder, mere end nogensinde før. Det er der såmænd ikke noget nyt i. Det har vi haft for vane at gøre i alt for mange år.

Med andre ord, Vesten foretrækker ”de gode gamle dage i Cairo”.

Hellere have en tyran end en klaphat.   

Profil
Yasmin Abdel-Hak authorimage Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder og mellemøstlige forhold. Hun har i mange år arbejdet med menneskerettighedskrænkelser i Mellemøsten. Yasmin er endvidere stud.mag. i mellemøststudier. Her på bloggen skriver hun om politik, økonomi og menneskerettigheder i Mellemøsten. Om Danmarks rolle i forhold til regionen. Om mediernes rolle og den politiske diskurs i forhold til området.
Tidligere bloggere på borsen.dk