Det kom som et chok. Rentestigningen altså.

authorimage
BLOGS
Af: Teis Knuthsen
21. maj 2015

 

Et flertal af Børsens læsere har nok i en sen nattetime stået på et dansegulv og vippet med fødderne til Danseorkestrets hit ”kom tilbage nu”. Sangen starter sådan her…

 

”det kom som et chok

da hun forlod mig,

den nat hun blev væk

den dag hun sendte brevet til mig”

 

… og mens du læste teksten, begyndte du næsten med sikkerhed at nynne med.

 

Desværre blogger jeg ikke om dansk popmusik, men om finansmarkederne, så vi må i stedet en tur om det chok, der ramte det danske obligationsmarked i april og maj.

 

Fakta først. Renten på en dansk 10-årig statsobligation faldt til det absurd lave niveau på blot 0,1% i februar, og steg så fra slutningen af april til medio maj til 0,9%, altså en stigning på 0,8%-point. I kurstermer faldt kurserne med 10 point.

 

 

Rentestigningen gav en del panik, ikke mindst i medierne, og det virkede nærmest som om folk måtte gå fra hus og hjem. Faktum er dog, at rentestigningen først og fremmest har neutraliseret et utroligt kraftigt rentefald over de foregående måneder, og at renten nu blot er på niveau med hvad den var for seks måneder siden.

 

 

Ser man på renten i et lidt længere perspektiv, f.eks. siden Danseorkestret debuterede med Kom tilbage nu i 1985, kan vi kun netop ane forårets drama.

 

 

Roder man lidt med teknikken bag en obligationsrente, kan man præcisere hvor rentestigningen kom fra. Skåret ud i pap steg renten først og fremmest i den lange ende af rentekurven, dvs. det var primært renten på de lange obligationer der steg. De korte obligationer (ja, altså dem med en kort løbetid, vi taler ikke om pygmæer her) skete der ikke noget med, fordi de er forankret tæt på de pengepolitiske styrerenter.

 

Det man kalder for rentekurven blev altså stejlere. Det synes jeg personligt er fint nok, fordi jeg anser forskellen mellem korte og lange renter som værende for lav, dels i forhold hvor lave de korte renter er, dels i forhold til at lange obligationer ikke rigtig tilbyder en attraktiv kompensation for at man som investor skal løbe den større risiko i de lange obligationer.

 

Roder man videre kan man også nå frem til, at den rente der steg, var det man kalder realrenten. Det kræver nok en forklaring. En obligationsrente giver dig som en investor dels en kompensation for den fremtidige inflation, dels en realrente for at løbe en risiko/udskyde et forbrug. Det der med at bestemme hvad den fremtidige inflation bliver, er ikke helt trivielt, men i de obligationsmarkeder, hvor staten udsteder både almindelige (nominelle) obligationer og såkaldte inflations-indekserede obligationer, kan man direkte aflæse den inflationsrate, hvor investor er ligeglad med at få den ene eller anden type obligation. Den inflationsrate kalder man for break-even inflation.

 

I figuren nedenfor viser jeg den tyske real rente og break-even inflationen. Man kan se at inflationen steg noget gennem vinteren, men at det store rentehop i maj kom fra realrenten.

 

 

Man kan også se at realrenten er negativ på omkring -0,5%. Jeg skal ikke trætte med en gennemgang af nationaløkonomiske teorier, men det er altså pænt skørt med negative renter, og ikke noget man skal ønske sig som en normaltilstand i længere tid. Derfor vil det være at foretrække hvis vi stille og roligt kan vende tilbage til en situation med positive realrenter. For at det skal ske, skal renten altså stige.

 

På lang sigt er der en naturlig sammenhæng mellem renter og økonomi. I år er det åbenlyst, at de økonomiske nøgletal har overrasket positivt i Europa, og at der er gode chancer for et vedvarende opsving i det kommende år. Alt andet lige kan man derfor forvente, at renteniveauet bør være stigende. Prøv f.eks. at se den enkle figur nedenfor, der viser ændringer i tyske renter og ændringer i et tysk industribarometer (Ifo).

 

 

Pyha. Renten er altså steget fordi den var for lav og fordi det går bedre. Ja, men så enkelt er det ikke alligevel. Når renterne er faldet så meget i de foregående måneder, skyldes det i høj grad, at den Europæiske Centralbank (ECB) er begyndt på det man kalder kvantitative lempelser, hvor man køber obligationer i markedet. Faktisk har man forpligtet sig til at købe næsten dobbelt så mange obligationer, som der udstedes (netto) af de europæiske stater frem til oktober næste år. Man støvsuger altså markedet for obligationer, og der er grund til at overveje, om vi ender med en situation hvor private investorer ikke længere med rimelighed kan eje obligationer.

 

Oven i dette skal man forholde sig til, at ”markedet” er anderledes nu end det var i årene inden finanskrisen. Bankerne er underlagt en strammere regulering, hvilket bl.a. betyder at bankernes handelsafdelinger ikke har så store lagre af værdipapirer som tidligere. Samtidigt foretages der langt flere computerstyrede handler. Når ud og efterspørgselssituationen ændrer sig, som det skete i maj, kan det give meget store bevægelser, hurtigt. Vi har også set det på aktiemarkedet, bl.a. med det såkaldte ”flash crash” i 2010. Jeg tror vi skal forvente flere sådanne abrupte markedsbevægelser i de kommende år.

 

For mig er konklusionen, at udsigterne for pengepolitikken vil fastholde de korte renter på et ekstremt lavt niveau i de kommende år. Dette gælder for ECB’s renter, hvorimod Nationalbanken nok kan forventes at løfte de korte renter en anelse efter de kraftige rentesænkninger i januar/februar. For de lange renter er udgangspunktet, at en økonomisk fremgang bør lede til en stigning i realrenten. I bedste fald bør denne stigning ske moderat over de kommende år. Er du låntager skal du nok overveje at låse en del af din finansiering. Er du investor skal du nok overveje at lade centralbankerne købe dine lange obligationer. 

 

Profil
Teis Knuthsen authorimage Teis Knuthsen har det makroøkonomiske overblik og kan se de store linjer. På bloggen her finder man originale vinkler på verdensmarkedets udvikling.

Teis Knuthsen er cand.polit. og investeringsdirektør i Kirk Kapital. Tidligere har han været både investeringsdirektør i Saxo privatbank, Nykredit og Global Head of FX Research hos Danske Bank.

Få Teis indlæg
som RSS-feed her




 
Tidligere bloggere på borsen.dk