Vores mand i Cairo

authorimage
BLOGS
Af: Yasmin Abdel-Hak
13. maj 2015

Man kunne nemt få det indtryk, at præsident Sisi sidder trygt og godt på magten i Cairo. Han rejser verdenen rundt, møder andre statsledere, afholder konferencer og forsøger at reetablere landets tidligere førende position i den arabiske verden.   

Han ynder at blive portrætteret som landets nye stærke – civile – præsident, der har genoprettet ro og orden, bekæmper islamister og forsøge at genopbygge landets økonomi.  

En vigtig komponent i genopbygningen af landets økonomi er et betydeligt cash flow fra Saudi Arabien. Sisi var under den tidligere konge, Abdullah, garanteret en stabil indførsel af kapital til landet. Forud for militærkuppet i 2013 var det angiveligt et decideret krav fra ham overfor Saudi Arabien, at få garanteret midler, før han end ville overveje at gennemføre kuppet. 

Som bekendt blev kuppet gennemført, og Sisi efterfølgende valgt til præsident.    

Men i dag er situationen i Saudi Arabien en ganske anden. Med den nye konge på magten, rykker det i foruroligende grad sikkerhedsgrundlaget for Sisi i Cairo. Den tidligere konge, Abdullah så Sisi som en garant for stabilitet i landet; en bedre løsning end det Muslimske Broderskab, der var ved at splitte landet i intern uro.  

Den nye konge, Salman ser angiveligt ikke på Sisi med helt samme øjne. Det eneste Saudi Arabien er interesseret i fra Ægypten, er stabilitet. En særdeles stabil en, om man vil. Den vare ser Sisi ikke ud til at kunne levere. Tværtimod ser landet ud til at blive mere og mere ustabilt. 

Den politiske vold er eskaleret voldsomt i landet siden Sisi kom til magten. Militæret bruger størstedelen af deres ressourcer på at bekæmpe den tiltagende islamisme på Sinai-halvøen og det sydlige Ægypten, hvor Islamisk Stat forsøger at etablere sig.  

Da Sisi forlod militæret og stillede op til præsidentvalget, gjorde han det som civil person. Han har ikke noget stærkt parti apparat at læne sig op ad. Han har ikke formået at danne politiske alliancer, der kan have en interesse i hans politiske overlevelse. Han har med andre ord skabt sin helt egen politiske platform og magtposition, uden et politisk sikkerhedsnetværk til at holde ham på magten. De første revner er begyndt at slå. Det er særdeles interessant, at der for nylig blev lækket aflytninger af Sisi i private samtaler, hvor han omtalte sine donorer fra Saudi Arabien i særdeles usmigrende vendinger. Disse aflytninger blev lækket blot to uger efter den nye konge, Salman, tiltrådte magten i Saudi Arabien. Det kan næppe siges at være en tilfældighed.  

To vigtige observationer kan man udlede af dette stunt: De pågældende aflytninger må være et insider-job begået af landets efterretningstjeneste, for nogle, der måtte have en interesse i at miskreditere og underminere Sisi´s position overfor Saudi Arabien. Han har med andre ord en intern fjende, der ønsker at ramme ham på hans svageste punkt; hans afhængighed af Saudi Arabien som fast donor. Sisi står således særdeles svagt i Cairo, hvis den faste pengestrøm fra Saudi Arabien stopper.  

Den nye konge Salman i Saudi Arabien har på den anden side rigeligt at håndtere i egen baghave. Først og fremmest har han haft travlt med at positionere sig selv som ny konge, lavet rokader blandt prinser og ministerier, og ja, sidst men ikke mindst, startet sin proxy-krig mod Iran med angreb på Yemen og Houthi-stammerne.  

Saudi Arabien er ikke ovenud begejstret for USA´s forhandlinger med Iran om atomprogrammet. En ophævelse af den økonomiske embargo mod Iran vil blot yderligere forstærke Irans position i området. Dette vil kun gøre den sekteriske komponent endnu tydeligere mellem Saudi Arabien som ”beskytter” af den sunnimuslimske befolkning, og Iran som ”beskytter” af den shiamuslimske.   

Samtidig lover den nye koalitionsregering i Israel med Netanyahu i spidsen med deltagelse af det yderste højre, bestemt ikke godt for Israel/Palæstina konflikten. Og med Irak, Syrien og Libyen som kollapsede stater, der er legeplads for Islamisk Stat, så ser det ærligt talt – og uden at overdrive - småt ud med stabiliteten i regionen.   

Derfor har Saudi Arabien mere end noget behov for stabilitet i Ægypten. Men hvis Sisi – som det umiddelbart ser ud – ikke er i stand til at levere denne stabilitet, så kan andre måske? Spørgsmålet fra Saudi Arabiens side er, hvem skulle dette så være?  

Og kan man i givet fald da regne med en stabilisering af et land, der nu allerede i to omgange har vist, at befolkningen i særdeleshed kan mobilisere en revolution om nødvendigt? 

Spørgsmålet er hvor længe ”vores” mand i Cairo hedder Sisi.   

Profil
Yasmin Abdel-Hak authorimage Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder og mellemøstlige forhold. Hun har i mange år arbejdet med menneskerettighedskrænkelser i Mellemøsten. Yasmin er endvidere stud.mag. i mellemøststudier. Her på bloggen skriver hun om politik, økonomi og menneskerettigheder i Mellemøsten. Om Danmarks rolle i forhold til regionen. Om mediernes rolle og den politiske diskurs i forhold til området.
Tidligere bloggere på borsen.dk