Ingen kan alt?

authorimage
BLOGS
Af: Line Rosenvinge
08. maj 2015

Det kan være en fuldtidsbeskæftigelse, et professionelt speciale, at finde den rigtige kandidat til et lederjob. Der er rekrutteringsbureauer, som beskæftiger sig med den slags.

Som regel finder kulturinstitutioner ledere uden brug af bureauer, fordi den gængse opfattelse er, at rekruttering i kulturlivet er noget helt specielt, som skal varetages af kunstfaglige. Men ligesom kunstfaglige gerne vil anerkendes for deres kunstfaglighed, så burde kunstfaglige måske i højere grad være ydmyge og anvende rekrutteringsfaglige, når man skal finde den rette m/k til et lederjob.

I fredags var der sidste frist for ansøgere til stillingen som direktør for Kunsthal Charlottenborg, der er en af de flotteste udstillingshaller i hovedstaden, hvis ikke dén flotteste.  

Den tidligere direktør, Jacob Fabricius, gik af januar 2015 efter to år på posten. Han efterlod en budgetoverskridelse på over 80%. Kunsthallen har på otte år haft tre forskellige direktører, som hver har efterladt sig betydelige budgetoverskridelser. Forgængeren, Mark Sladen, kom fra London til København og blev ikke taget vel i mod af dansk (københavnsk) kunstliv. Måske fordi mange hellere havde set "en af deres egne" i direktørstolen. 

Selvsamme københavnske kunstliv bærer nu Fabricius i kongestol ud af kunsthallen. Fadæsen undskyldes med to argumenter: Dels, at driftsbudget vr alt for lille. Dels, at kunsthallen hører under Kunstakademiets Billedkunstner, hvis rektor derfor er den øverste leder for kunsthallen og kan hæmme kunsthalsdirektørens ambitioner.

Blandt andre Wallner & Weiss giver Fabricius oprejsning. Fabricius arbejdede for Galleri Nicolai Wallner i sen1990erne. Samtidig begyndte han at lave selvstændige curatoriske projekter. 

Dygtig, men ...
Fabricius har gennem de seneste over 20 år vist sit værd som kunstfaglig entrepreneur med internationale aktiviteter. Han er modig, nytænkende og dygtig. Dygtig til at få ideer, dygtig til at skabe muligheder, dygtig til at samarbejde med kunstnere og dygtig til at få andre til at være begejstret over det, han selv er begejstret over. Men han vidste, hvad han gik ind til på Kunsthal Charlottenborg. Han kendte sit budget og sit mandat. Det var en vanskelig opgave. Opgaven blev ikke løst.

Hvis en ansvarshavende underdirektør i det private erhvervsliv gentagne gange overskrider sit kvartalsbudget, så begynder de røde lamper at lyse, og der er ingen kære mor.

Rektor for Kunstakademiets Billedkunstskoler, Sanne Kofod Olsen, tiltrådte den 1. september 2014. En måned senere gik kunsthalsdirektøren på fædreorlov og var i flere måneder helt væk fra insitutionen. Man kunne sige, at det var uheldig timing; det havde været hensigtsmæssigt for kunsthalsdirektøren at være en del af processen med omstruktureringer og nyprioriteringer, som den nytiltrådte akademirektor iværksatte. Man kunne også sige, at det var heldig timing, fordi kunsthalsdirektøren på orlov efterlod budgetoverskridelser til den konstituerede kunsthalsdirektør, som skulle prøve at drive biksen videre mod regnskabsårets afslutning.

Konstitueret leder, Henriette Bretton-Meyer, er plausibel ansøger. Hun er iøvrigt medforfatter til rektors visionserklæring, som ligger fremme og hvoraf det fremgår, at kunsthallen i højere grad skal være et aktivitetshus end et højloftet udstillingssted.

Visionen tager afsæt i en forståelse af de hidtige økonomiske udfordringer og giver udtryk for en opfattelse af, at der kan spares penge ved at lave mindre udstillinger, men mere formidling og flere aktiviteter (åbenbart ud fra en tese om, at det ikke er så bekosteligt at producere formidling og afvikle aktiviteter). Der står ..."at det godt kan lade sig gøre at drive kunsthal i udstillingsbygningen, hvis man blot sætter tæring efter næring og i højere grad drejer fokus mod brugerne og formidlingen af samtidskunst." Der skal produceres to-tre årlige internationale udstillinger "suppleret af foredrag, videokunst screenings, performances, koncerter og meget mere."

For ... "Kunsthallen skal være både et udstillingssted for samtidskunsten og et mødested for kulturliv og brugere. Samtidskunsten kan dog let suppleres af mange tværgående kunstformer og helt andre kunstformer, som kan skabe liv i huset og give et samlet blik på forskelligartet kunstproduktion. Billedkunstskolerne har allerede fine samarbejder med de andre kunstneriske uddannelser og fokus på de tværgående kunstformer. I Kunsthallens rum kan man let forestille sig performances, performance lectures, oplæsninger, ny musik-koncerter, lydperformances, filmvisninger, danseopførelser og meget mere – både af unge under uddannelse, kunstnere, der har specialiseret sig i feltet, og som samarbejde med de mange festivaler og institutioner (f.eks. CPH:DOX, SNYK, Wundergrund, litteraturfestival, PIX, m.m.), der arbejder i dette felt, foruden de andre kunstneriske uddannelser."

Udstillingsarealet begrænses og der etableres i stedet et større fleksrum til koncerter, filmvisninger mv. samt tre mindre formidlingsrum.

I visse kunstnerkredse tales om, at denne strategi devaluerer kunsthallen, hvis værdi i høj grad defineres af den generøse arkitektur. Hvad angår udstillingslokalernes udformning, så har Kunsthal Charlottenborg alt det, som konkurrerende københavner-kunsthaller kun kan drømme om: Rummelighed både hvad angår loftshøjde, men også hvad angår rumfordeling; der er vareelevator, værkstedsfaciliteter, boghandel og café, for slet ikke at nævne den flotte placering i indre by i historiske lokaler. Man kunne derfor mene, at kunsthaller som Overgaden og Nikolaj var mere oplagte som aktitivitetshuse, og at Kunsthal Charlottenborg burde udfolde sig som grandiøs kunsthal.

Aktiviteter i form af diverse live-arrangementer har sin naturlige berettigelse, men gode udstillinger burde være kerneaktiviteten. Studerende og ansatte fra Billedkunstskolerne, som kunsthallen hører under, arrangerer allerede relevante live-arrangementer som performance, digtoplæsninger, koncerter, filmvisninger og boglanceringer på Kunsthal Charlottenborg. Det forekommer naturligt, al den stund uddannelsen og udstillingstedet har til huse i samme slotskompleks.

Det ville være klædeligt, hvis den kommende kunsthalsdirektør fremadrettet i endnu højere grad lader Billedkunstskolernes offentlige aktiviteter finde sted i kunsthallen. Arrangementer, som er organiseret af studerende og ansatte ved Billedkunstskolerne, er desuden næsten gratis for kunsthallen, og eftersom økonomien er i fokus, så er den slags kærkomment.

Øretævernes holdeplads
Kunsthal Charlottenborg er en insitution med årlig driftsstøtte på kr. 1,6 millioner, hvilket ikke er meget, men dog over 50% mere end det har været i årevis, da den pressede kunsthal marts 2015 fik ekstra midler af kulturministeren. Denne øgede driftsbevilling faldt passende kort inden annonceringen efter en ny kunsthalsdirektør.

Der er annonceret internationalt, sandsynligvis fordi potentielle kandidater fra dansk kunstliv er bekendt med, at det er øretævernes holdeplads

De tre seneste kunsthalsdirektører, som forlod stedet med rod i økonomien, har alle en kunstfaglig baggrund. Det er fristende at forestille sig, at en djøf'er ville kunne få skik på stedet. Men dette er ikke løsningen. For alting er slet ikke så firkantet!

Ligesom der findes handelsuddannede med en oprigtig sans for kunst og kultur, så findes der humanister med praktisk forståelse for regneark med tørre tal og afstemte planer.

Visse topledere er amatørkunstnere, som regel indenfor det musiske. Og visse humanister har tillært sig en forretningsforståelse og en planlægningspraksis, som også er bevendt i kulturlivet.

Det må være muligt, at identificere og rekruttere egnede kandidater, som både nyder kunstfaglig respekt og har grundlæggende sans for ledelse, samt tilpas nævenyttighed og personlig gennemslagskraft. Og hvis det er så svært at finde én, som kan det hele, så må man finde to, som supplerer hinanden.

Aarhus Teater nød gennem en årrække at have to ledere, der udgjorde det perfekte match, henholdsvis den tidligere bankdirektør Henning Kærsgaard og den teaterkyndige Stefan Larsson. Sidstnævnte er iøvrigt nytiltrådt som meddirektør for Betty Nansen Teatret, hvor han tiltrådte samtidig med den nye administrerende direktør, Vibeke Windeløv, som er en dreven filmproducent med sans for både business, relationer og kunstliv. Det er hensigten, at man med disse to profiler har passende faglighed og godt lederskab på teatrets direktørkontor. 

Så hvem har søgt det aktuelle job som direktør for Kunsthal Charlottenborg?

Ved ansøgningsfristens udløb var der 23 ansøgere. Kunstakademiets Billedkunstskoler har ikke brugt et rekrutteringsbureau.


Kunsthal Charlottenborg ligger på Kongens Nytorv 1 i et slot fra 1670erne. Foruden kunsthallen har bl.a. Kunstakademiets Billedkunstskoler og Kunstbiblioteket til huse i samme kompleks.

Profil
Line Rosenvinge authorimage Taler ofte og gerne om kulturens væsentlighed, har høje tanker om kunstens værd og stiller krav til kunstens kunnen. Deler det, som er godt og vurderer også det, som går galt. Her på bloggen får du en fornemmelse for aktuelle hændelser fra kulturens verden med tanke på bredere relevans. Men du får også indblik i afkroge af kunstlivet, som du ellers ikke møder den i dagspressen.

Rosenvinge er siden 2005 selvstændig via Tender Task som kunstkritiker, forretningsudvikler og salonværtinde.

Få Lines indlæg
som RSS-feed her




Tidligere bloggere på borsen.dk