Danmarks digitale førertrøje bliver måske kun til låns

EU’s verdensbillede er ikke altid det samme som resten af verdens. Det må man konstatere, når Danmark på sammen tid kommer ud som EU’s mest digitalt parate land i The Digital Economy and Society Index mens vi er degraderet til en 15. plads – pænt under de øvrige nordiske lande – i World Economic Forums liste af samme type, Networked Readiness Index.

En dybere analyse af kriterierne for placeringerne giver naturligvis en forklaring på den meget store forskel, men uanset hvem der har ret mener jeg, at vi skal passe på med at klappe os selv alt for voldsomt på skulderen i forhold til den europæiske førsteplads. Der er gode takter, men sandelig også meget arbejde foran os.

På plussiden mener jeg, at det offentlige, digitale Danmark rykker os fremad i feltet. KL og kommunerne arbejder med en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi from til 2020 og der pågår også spændende strategi arbejde i regi af Digitaliseringsstyrelsen.

Det gør mig til optimist, når det gælder fremtidsudsigterne for digitalisering i det offentlige. Jeg synes, der er mange gode tanker og overvejelser – men jeg er stadig spændt på, om det vil lykkes os at rykke hurtigt, når det gælder om at få implementeret systemer, der kan øge anvendelsen af data og analyse til optimering af offentlige processer, sundhedssektoren, monitorere udbetalinger, mv.

Fra overvågningsfrygt til databaseret viden
Der bliver stadig brugt rigtig meget energi på diskussioner omkring beskyttelse af persondata mens vi bruger for lidt energi på at tale om, hvad vi kan opnå ved hjælp af data og analyse. Men jeg hælder også her til optimisme og aner heldigvis en stigende erkendelse af at data og analyse er afgørende komponenter for at fremtidssikre og optimere vores velfærdsystemer.

Til gengæld er jeg mere bekymret, når det gælder fremdriften i det private erhvervsliv, som ellers har alle forudsætninger for at komme i gang - og hellere i dag end i går.

I en verden hvor såkaldt disruptive forretningsmodeller baseret på digitale forretningsmodeller vinder frem og hvor ”the internet of things” kommer til at ændre strukturer for mange industrier, er der behov for, at dansk erhvervsliv er i front på det digitale område.  Men når de gælder evnen til at bruge data som en katalysator for innovation og optimering, tror jeg desværre, at alarmklokkerne snart kan begynde at ringe, når det gælder vores konkurrenceevne. Det gælder både i forhold til vores nordiske og europæiske naboer og hele det globale marked.

Danskere taler ikke nok Hadoop
SAS Institute har i begyndelsen af 2015 lavet en nordisk analyse af modenhed, som viser at kun 53 procent af danske virksomheder ser et stigende behov for indsamling af ustruktureret data mod 76 procent af finske virksomheder. Danske virksomheder har eksempelvis den laveste grad af modenhed i forhold til dataplatformen Hadoop, som muliggør at opbevare og analyse store mængder af ustruktureret data. Hadoop er ikke blevet et husholdningsnavn i Danmark endnu, men jeg anser den for en væsentlig teknologi som virksomheder bør overveje, når de ser på Big Data. Men få danske virksomheder har tager konkrete skridt set i forhold til, at barrieren for at komme i gang med at bruge Hadoop er relativ lav.

PwC har i indeværende år lavet en global toplederundersøgelse som viser at 78 procent af danske topledere vurdere at udnyttelse af mobile teknologier er strategisk vigtigt i forhold til kunder, hvilket er nogenlunde på det globale niveau. Til gengæld vurderer kun 63 procent, at dataindsamling og analyse som jo er kernen i Big Data er strategisk vigtigt, mod 80 procent på globalt plan.

Det giver anledning til en begyndende bekymring for Danmarks fremtidige konkurrenceevne, som i min optik er stærkt bundet op på vores evne til at agere på reelle data i stedet for mavefornemmelser. Det bliver man bedre og bedre til ude i verden, skal jeg hilse og sige. Så det bliver et tillykke med forbehold, når jeg skal kippe med flaget i forhold til en dansk, digital europæisk førsteplads.