Se!

authorimage
BLOGS
Af: Line Rosenvinge
28. apr 2015

 

 

En dansk kunstsamler ejer dette maleri. Jeg er lidt misundelig. Ikke kun fordi det sandsynligvis har en værdi i størrelsesordnen 100 millioner kroner, men også fordi det med sikkerhed er et rigtig godt kunstværk. Faktisk så godt, at jeg håber, at ejeren ikke har det installeret i en toldfri freeport men har det hængende fremme i sin privatresidens eller på sit erhvervskontor.

Egentlig burde et værk som dette være langtidsudlånt til et museum, hvor ikke kun en begrænset kreds har glæde af værket, men hvor mange – alle – er velkomne.

Kunstsamlere med vægtige værker vælger nogle gange denne løsning; måske fordi de simpelthen ikke har mere vægplads, fordi de ikke tør have et bekosteligt kunstværk i eget hjem eller fordi de generøst mener, at kunstværket hører til på et museum.  

Desuden kan det have en bonuseffekt at lade sit kunstværk udlåne. En middelgod kunstner, der står overfor et karrierehop, har direkte gavn af at få et værk udstillet på et væsentligt museum. Nogle gallerister har med fordel praktiseret denne fidus, som sådan set er til alles bedste. Ligesom enkeltkunstnere, som er udfordret på lagerplads oggerne vil have et væsentligt værk udstillet på et offentligt tilgængeligt museum, med fordel kan udlåne et værk på ubestemt tid. Mange museer takker høfligt nej til tilbud, de kan have deres grunde, blandt andet den åbenlyse, at kunstværket skal have museumskaliber.

Det ligger i sagens natur, at museer kun bør vise det ypperste og er sat i verden til at beskytte den fælles kulturarv. Siden tidernes morgen har kunstskatte og kunstkamre været brugt til at vise ejerens magt og status. Kunstsamlinger har alle dage været forbundet med prestige. Museer er ofte et statsligt anliggende. Det forpligter. Når noget én gang er kommet på museum, kan det ikke komme ud igen. Sådan siger loven her til lands, selvom det med jævne mellemrum debateres, om statsstøttede museer skal have lov til at sælge ud af samlingen.

Hvis jeg var ejer af det ovenstående Peter Doig maleri, så ville jeg aldrig sælge. Kun dele. Som museumsgæst har jeg forleden lånt maleriet. Jeg har lånt det med mine øjne. Ikke bare dette ene maleri, men så meget som jeg kunne rumme fra de øvrige kunstværker på udstillingen. Det var fortættet og helt klart kropsligt-visuelt. Når jeg ser på kunstværker som disse, så bliver jeg mæt i øjnene. Her er andre værker af samme kunstner:

 


Peter Doig:
Grande Riviere, 2001-02, olie på lærred, 228,8 x 358,4 cm. Tilhører National Gallery of Canada, Ottawa. 

 

 


Peter Doig:
Figures in red Boat, 2005-07, olie på lærred, 250 x 200 cm. Privatsamling, New York. 

 

 


Peter Doig:
Okahumkee (Some Other People's Blues), 1990, olie på lærred, 204 x 241 cm. Tilhører Kunsthalle zu Kiel. 

 

 


Peter Doig:
Pelican (Stag), 2003, olie på lærred, 276 x 200,5 cm. Privatsamling, courtesy Michael Werner Gallery, New York og London. 

 

Der er påfaldende inaktivitet og nærgående maleriskhed. Menneskene i billederne foretager sig ikke rigtig noget. De hænger ud, driver i en båd og glor lige frem. Det samme med husene. De bare står. Lidt umotiveret. Måske pyntet med en guirlande, måske tilvokset bag noget junglekrat. Der er noget dagdriver-Hemmingway-agtigt over det, som i en roman med sval handlingskurve. Men her er ingen historisk bevidsthed eller fornemmelse for drama, slet og ret visualitet og nærvær.

Overfor rigtig kunst med malerisk kvalitet som Peter Doigs, falmer amatørenes klatmalerier betragteligt. Se! Siger jeg bare. Se på den rigtige kunst og ikke dét som vil ligne noget, det aldrig bliver. 


Peter Doigs værker (30 malerier og et større antal papirarbejder) kan aktuelt opleves i en særudstilling på Louisiana Museum of Modern Art, udstillingen kan ses til den 16. august 2015. 

Billedet øverst er Peter Doigs Country Rock (1998-99) som tilhører Faarup Collection, København, © kunstneren. Kunstneren har lavet tre billeder med "regnbuetunnelen" nær Toronto. Tunnelen er malet i 1972 af grafittikunstneren B.C. (Berg) Johnson og siden restaureret. Doig har boet Toronto, men malede sit billede i London. 

Profil
Line Rosenvinge authorimage Taler ofte og gerne om kulturens væsentlighed, har høje tanker om kunstens værd og stiller krav til kunstens kunnen. Deler det, som er godt og vurderer også det, som går galt. Her på bloggen får du en fornemmelse for aktuelle hændelser fra kulturens verden med tanke på bredere relevans. Men du får også indblik i afkroge af kunstlivet, som du ellers ikke møder den i dagspressen.

Rosenvinge er siden 2005 selvstændig via Tender Task som kunstkritiker, forretningsudvikler og salonværtinde.

Få Lines indlæg
som RSS-feed her




Tidligere bloggere på borsen.dk