Ro om kronekursen og godt for det

authorimage
BLOGS
Af: Helge J. Pedersen
27. apr 2015

Efter at have været forsidestof i lang tid er der nu kommet mere ro om kronekursen. Det er lykkedes Nationalbanken at få overbevist såvel de udenlandske spekulanter som de hjemlige skeptikere om, at den faste kronekurspolitik er klippefast.

 

Siden begyndelsen af 1980’erne har fastkurspolitikken været hovedhjørnestenen i dansk økonomisk politik. Og pengepolitikken har lige siden – i tæt samarbejde med finanspolitikken – derigennem bidraget til at sikre en relativt stabil økonomisk udvikling herhjemme. Selvfølgelig har der over de seneste godt 30 år været perioder med høj økonomisk aktivitet, overophedning og bobler på boligmarkedet og andre perioder med stagnation og krise. Men set i det store perspektiv og i sammenligning med andre lande, har udsvingene i den økonomiske udvikling alligevel været begrænsede.  Selv inflationsudviklingen har været mere stabil og i gennemsnit holdt sig tættere på 2% i Danmark end selv i lande som Sverige og Storbritannien, hvor pengepolitikken er indrettet efter at sikre en inflation på netop 2% om året.

 

Så der er gode årsager til, at Danmark fortsat holder sig til fastkurspolitikken. Det giver stabilitet og forudsigelighed. Og rent personligt har jeg også minder fra dengang, hvor der fortsat fandt justeringer sted inden for EMS-samarbejdet (1979-1999), der gør, at jeg synes, at faste valutakurser bare gør tingene så meget nemmere, end når der finder tilpasninger sted.

 

I forbindelse med mit første studenterjob i Privatbankens valutastyring, som jeg fik i 1982, var en af mine opgaver nemlig at møde op på arbejde søndag eftermiddag, når der havde været en tilpasning af valutakurserne i systemet. Det skete hyppigt og altid om weekenden, når valutamarkederne var lukkede. Nogle gange blev den danske krone tilpasset, men typisk var der tale om, at den tyske D-mark blev opskrevet over for systemet, mens den franske franc og italienske lira blev nedskrevet. Min opgave var så på baggrund af indkomne telefax over ændringerne at beregne og udskrive de nye bilaterale valutakurser for D-Mark, franc osv. over for danske kroner med tilhørende udsvingsgrænser.  Så kendte valutahandlerne nemlig de nye handelsintervaller, som ville være gældende, når de mødte på arbejde mandag morgen.

 

Beregningerne fandt sted på den HP-lommeregner (med omvendt polsk notation), som var stillet til min rådighed – og heldigvis lykkedes det mig som regel at ramme de nye kurser med nogenlunde stor nøjagtighed. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg fandt hele systemet besværligt, men derudover lærte mine søndage i arbitrageafdelingen mig også, at enhver justering af valutakurser blot danner forventninger om nye justeringer, og at valutamarkedet til enhver tid vil teste systemets holdbarhed med stor kraft. Derfor giver jeg også fuld kredit til Nationalbankens utvetydige forsvar af fastkurspolitikken. Den mindste slinger i valsen ville blot risikere at kaste mange års pengepolitisk troværdighed overstyr - og måske endda bringe søndagsarbejdet tilbage til nutidens studenter…

Profil
Helge J. Pedersen authorimage Uddannet cand.polit. Startede karrieren i Privatbanken, der siden blev til Unibank og nu Nordea. Har undervist i nationaløkonomi på Københavns Universitet og CBS, og har skrevet lærebogen "Nationaløkonomi på dansk."
Tidligere bloggere på borsen.dk