Kan lærere lære af andre?

“Ville du give et eksempel fra folkeskoleledelse, hvis du holdt foredrag i en bank?” spurgte udviklingskonsulenten, da vi evaluerede. ”Ja, for fanden da!” svarede jeg. 

Jeg havde holdt foredrag om forandringskommunikation på et skolelederseminar og nævnt et eksempel fra den finansielle sektor. Hun havde fået en kritisk kommentar over at have valgt en indlægsholder, der ikke var fra ’skoleverden’. Det optog os, fordi vi faktisk havde været meget bevidste om netop den rolle i vores planlægning. Et væsentligt bidrag fra en ekstern konsulent er at skabe videndeling fra andre sektorer, brancher og fag. 

Homogen arbejdsplads

Kommentaren er ret alvorligt: Hvem havde lærere tænkt sig at lære af, hvis de kun skal lære af deres egen slags? Skoler er i forvejen præget af, at én faggruppe udgør hovedparten af medarbejderstaben. Der er nogle få administrative og tekniske medarbejdere samt en pædagog hist og her. Resten er lærere. Andre arbejdspladser tæller typisk mange faggrupper, der rekrutteres fra flere brancher og sektorer og derfor kan bidrage med forskellige perspektiver og forudsætninger. 

Skoleledere, der skal skabe forandring, har derfor en særlig udfordring, fordi den faglige baggrund i medarbejdergruppen er så homogen. Hvis de oveni købet mener, at de ikke kan lære af andre, der ikke henter erfaring i samme hverdag, så bliver det for alvor en lukket verden. 

Del af noget større

Tag nu min parallel til den finansielle sektor. Jeg beskrev, at også her oplever ledere, at forandringer i stort omfang er givet af myndighedskrav, som hverken er genkendelige eller populære blandt medarbejdere. Lovgivning og reguleringer medfører forandringer, som den enkelte leder ikke har indflydelse på og som trækker enorme ressourcer ud af driften. Ledelsesopgaven er at få ressourcerne til at række, og at sikre at organisationen samarbejder om at skabe løsninger. En kompleks udviklings- og formidlingsopgave, der stiller store krav til forandringsledelse. 

Forandringsledelse handler om at skabe samarbejde om udvikling. Vi har brug for at finde løsninger på nye opgaver og under ændrede arbejdsvilkår. Det gælder alle brancher og sektorer. Der er flere fællesnævnere end træk, der adskiller, for det handler grundlæggende om, hvordan vi mennesker arbejder med udvikling og trives med forandringer. 

Hvis en sektor lukker sig om sig selv, så bliver forandringsopgaven vanskeligere. Det er en stor opgave at opfinde alle dybe tallerkner uden inspiration og erfaring ude fra. Det bliver endnu vanskeligere at forstå forandringerne, hvis man ikke ser, at man er del af en større bevægelse og kan genkende paralleller. 

Men vi er anderledes

Alle brancher og sektorer mener, at de er anderledes og har andre vilkår. Vi ser på det, der adskiller os, for sådan lærer vi jo at forstå os selv. Kultur er helt afgørende for en arbejdsplads. Det er jo ’måden vi gør ting på her’. 

Men det er jo netop det felt, vi ofte arbejder i, når vi laver forandringer. Vi udfordrer måden, vi gør ting på. Derfor er det alvorligt, hvis en profession ikke finder  eksempler uden for deres organisation relevante. Alvoren skærpes, hvis det sker blandt dem, der har læring som deres fag og skal oplære næste generation til alle de mange funktioner og den udvikling, der er i et samfund. 

Så jo for fanden da – jeg vil til enhver tid bruge eksempler fra andre brancher og sektorer, og jeg har stor tillid til, at også lærere kan lære af andre.