Er du klar til de magre aktieår?
Aktieinvestorerne kniber sig med rette i armen og spørger om de er vågne og om det vitterligt er rigtigt, at depoterne er steget så meget i værdi som tilfældet er? Hvis det går som Farao jævnfør bibelhistorien drømte, kan der følge 7 magre år i kølvandet på de 7 rigtig fede aktieår. I så fald starter den nye virkelighed i 2016 og den kan afkastmæssigt se anderledes ud i mere end 1 forstand.
Fantastisk aktieridt
Aktierne har været på en fænomenal optur. For de investorer som har set investeringsmæssigt passivt til på den aktive måde, er der tale om en mere end 4 dobling af deres aktiepenge. Meget er indeksmæssigt skabt på bagsædet af Novo Nordisk. Selv om indeksudviklingen i høj grad viser et polariseret billede af aktiedanmark, er der efterhånden kun få aktier, som ikke har været med på opturen i en eller anden form.
Stor nedtur giver stor optur
Det perfekte udgangspunkt for en optur, er en forudgående voldsom nedtur. Efter kursfald og en formuemæssig rundbarbering af investorer, følger en naturlig desillusionering af dem som har turde anbringe deres sparepenge i aktier. Efter opturen fra 2003-2007, hvor aktierne kom foran indtjeningsrealiteterne, fulgte den markante nedtur, og aktierne kom igen bagud. Det tog 4 år at tjene det som blev tabt på nogle få måneder og udtrykket om at aktierne ”tager trappen op og elevatoren ned”, blev virkeliggjort. Den store nedtur og de resignerende investorer blev sædvanen tro det perfekte udgangspunkt for en efterfølgende optur.
Svært at vænne sig til små afkast
De imponerende afkast og den tid som opturen har varet, har på den ene side gjort et behørigt indtryk. På den anden side kan den meget nemt have gjort investorerne både fart- og niveau-blinde. I sidste uge oplevede vi det, for nogen, uvante fænomen, at aktierne faldt og en del gange blev jeg i forbindelse med foredrag mødt med spørgsmålet ”hvad sker der i dag”? Underforstået aktierne falder.
Det illustrerer at der har været tjent mange penge og at fornemmelsen for at der til et givet afkast hører en given og reel risiko, kan være om ikke langt væk, så dog ikke en del af korttidshukommelsen. Det er i hvert fald meget længe siden jeg har fået undrende kommentarer og spørgsmål til udviklingen, efter endnu en dag med stigninger og som investorerne kan have vænnet sig til som en del af dagens orden.
Fra store til mindre afkast
Investorerne kan have vænnet sig til at store afkast og tilmed uden risiko kan være blevet en del af nutiden og ikke mindst fremtiden. Al afvigelse dermed kan være forstyrrende information. Når aktierne over længere perioder stiger (for) meget og (for) hurtigt stjæles der af fremtiden, og det kommer også til at ske denne gang.
Hvis bare det var så vel, at vi kunne gå fra store til mindre eller endda små afkast i en lige bevægelse, så ville om ikke alt så dog meget være godt. Det er dog ikke aktiemarkedets og investorernes langsigtede natur. I stedet er det mere realistisk, at overgangen fra høje til lave afkast på et tidspunkt bliver markeret med en større nedtur, som så igen giver alibiet for at en ny optur kan starte. Efter at investorerne er blevet desillusionerede. Den uperfekte afslutning giver basis for den perfekte start.
Efter fede kommer magre aktieår
Farao drømte, jævnfør fortællingen, om at der kunne komme ”grimme og udmagrede køer” som ville spise de velnærede og ditto smukke. Billedet på at efter de syv fede kommer der syv mere magre år, kan være fortællingen, som også passer på aktiemarkedet. Hvis pengene passer, bør du starte med at lægge til side nu i forventning om helt anderledes afkast fra og med næste år; 7 år efter opturen startede i marts 2009.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak