Britisk valg med store perspektiver

Valget i Storbritannien den 7. maj kan blive skelsættende for ikke bare det britiske folk, men i den grad også for EU. Valget kan være begyndelsen på enden for EU, som vi kender det. Men det kan også blive et non-event.

Lad mig begynde med det politiske overblik. Aktuelt ledes den britiske regering af de Konservative og de Liberale Demokrater. Genvinder de magten, eventuelt med støtte fra det nationalistiske og stærkt EU-kritiske parti, UKIP, kommer der en afstemning om medlemskabet af EU inden 2018. Måske allerede næste år.

I perioden efter valget, og mens verden venter på et skelsættende EU-valg, vil der sandsynligvis være stor usikkerhed om britisk økonomi. Det vil udmønte sig i nedgang i investeringerne og spekulationer om, hvorvidt London efter et muligt nej til EU fortsat kan være et af verdens førende finansielle centre.

Aktuelt hælder meningsmålinger mod et nej til EU, men når valget begynder at blive en realitet, kan det skifte. Desuden afgøres meget af kampagner og tv-debatter op til valget. Det så vi i Skotland, da befolkningen der skulle stemme om uafhængighed. Uanset hvad, giver situationen usikkerhed, og usikkerhed påvirker økonomien negativt.

Hvis Labour vinder
Bliver det derimod det nuværende oppositionsparti, Labour, der vinder magten med mulig støtte fra det skotske nationalparti, SNP, og de Liberale Demokrater, får briterne en meget EU-venlig regering. Labour har dog meldt ud, at partiet ikke vil samarbejde med SNP, og om de Liberale så nemt kan svinge fra en konservativ regering til en Labour-ledet regering, må de kommende forhandlinger vise. Med en Labour-ledet regering bliver der dog ingen afstemning om medlemskabet af EU. Det vil fjerne en del usikkerhed, selvom modstanden i befolkningen stadig vil være markant, hvilket kan styrke UKIP og de Konservative op mod næste valg, der sagtens kan blive udskrevet før tid.

Regimeskifte
Det er også bemærkelsesværdigt, at valget ser ud til for alvor at gøre op med det engelske topartisystem, idet regeringen nemt kan komme til at bestå af to eller tre partier – uanset udfaldet. Det er en udfordring for det engelske parlamentariske system, og det udstiller den engelske valgmodel, hvor det er den kandidat, der får flest stemmer i en valgkreds, der kommer i parlamentet. Et system, der faktisk kan give flertal i parlamentet, uden at der er flertal blandt vælgerne. Et system, der gør det svært for nye partier at blive valgt.

Usikkerhed
Genvinder de Konservative magten, falder de økonomiske konsekvenser i to tempi. I den første del op til EU-afstemningen vil regeringen forsøge at forhandle forskellige indrømmelser med EU for eventuet at kunne bakke ud af EU-valget. Det bliver en svær proces, hvor befolkningen vil stirre sig blind på valget. EU vil være fodslæbende i forhold til indrømmelser, og eventuelle resultater vil sandsynligvis ikke tilfredsstille kritikerne.

Efter et EU-valg vil den politiske dagsorden være præget af at få lavet en aftale med EU, der skader EU og britisk økonomi mindst muligt, men som politisk opfattes som en udmeldelse. Det kunne være en aftale, der ligner den, som EU har med Norge. Det vil sige, at Storbritannien kan ende med ikke at have politisk indflydelse i EU og have nogle af de økonomiske fordele, som landet - ligesom Norge - kan komme til at betale dyrt for.

Perspektiverne
Selvom realiteterne ved en udmeldelse af EU for Storbritannien nok er til at håndtere, kan en udmeldelse skabe meget uro og økonomisk usikkerhed – ikke bare i Storbritannien, men også i resten af EU. For eksempel vil Skotland ikke ud af EU. Og hvad med Wales?

Og hvad med alle de andre EU-skeptiske lande, som i tilfælde af et britisk EU-exit vil kunne se et klart billede af, hvordan også de kan komme ud af EU’s politiske klør og alle de begrænsninger, medlemskabet indebærer. EU-kritiske partier i disse lande vil være stærkt optagede af at analysere og fortolke på de økonomiske og politiske betingelser, som Storbritannien måtte få. Hvor store fordele kan man trods alt bevare ved at træde ud, og hvad er prisen?

Det kan blive blotlagt, hvor attraktivt eller slemt, det bliver at melde sig ud. Og lige som uafhængighedsafstemningen i Skotland, der også handlede om en mulig uafhængighed for Catalonien og Baskerlandet i Spanien, vil det sende kraftige politiske rystelser gennem hele EU, hvis et så stort land som Storbritannien kan træde ud. Især hvis EU om nogle år stadig kører på laveste gear med lav vækst, stor gæld og arbejdsløshed. Der er ingen tvivl om, at det britiske parlamentsvalg er spændende – og afhængigt af udfaldet har den politiske situation potentiale til at forblive spændende i meget lang tid.