Hvad jeg ville gøre, hvis jeg var erhvervsminister?
Lad os begynde med et tankeeksperiment:
Forestil dig, at det var en person med mange års erfaring fra medicinalindustrien, der stod i spidsen for en medicinalvirksomhed.
Forestil dig dernæst, at det var en landmand, der drev et landbrug.
Synes du, at vi er inden for kanterne af noget sandsynligt?
Så prøv at forestille dig, at den person, der sad for bordenden i Erhvervsministeriet kom fra… erhvervslivet.
Ja? Nej. Du er uden for skiven.
De seneste 15 års erhvervsministre har været fuldtidspolitikere, skolelærere og politibetjente. Jeg har checket kongerækken. Hvis du vil have detaljerne om fuldtidspolitikerne, så var én i en sparekasse nogle år, før næringsvejen blev politik, en anden nåede at arbejde to år i en edb-virksomhed, og en tredje var studentermedhjælper, før Christiansborg kaldte. Så har vi det hele med – det hele - når det gælder de sidste 15 års erhvervsministres erfaring med det pulserende erhvervsliv. Troværdigt?
Derfor er de næste linjer endnu et tankeeksperiment. Nemlig; Hvis en regering faktisk hentede en erhvervsmand ind til posten som erhvervsminister, hvad kunne så blive prioriteret?
Her er tre opgaver, jeg vil anbefale at tage fat på:
1. Realkreditsektoren
For en almindelig, jævn forretningsmand som mig ser det ud som om, at noget er galt i realkreditsektoren. Ja, ikke for realkreditinstitutterne, men for os virksomheder og borgere, der er kunder. Den håndfuld realkreditinstitutter, der udgør hele sektoren, har øget deres bidragssatser med 62 pct. siden 2009. Det viste en analyse i Børsen for nylig. Det ville være til at forstå, at realkreditinstitutterne måtte hæve deres bidragssatser, hvis vi havde konjunkturer med store tab på udlån og et næsten dødt boligmarked. Men det er omvendt. Sektoren har historisk lave tab på nødlidende boligejere, og konverteringerne buldrer afsted. Hvor er konkurrencen om kunderne i den sektor? Vi har at gøre med en samfundsinstitution, der sætter rammerne for store dele af aktiviteten i dansk økonomi. Noget er helt galt. Noget bør ændres!
2. Mere marked – mindre monopol
På nogle områder er markedsøkonomien faldet i søvn i Danmark. Jeg tror, at vi har brug for at få kigget nogle ydelser igennem, hvor vi tager prisen for givet. Forleden opdagede jeg for eksempel, at jeg betalte fem kroner pr. transaktion, hver gang jeg betalte en regning via Betalingsservice. Den service var i mange år ejet af landets pengeinstitutter, men ejeren er nu en kapitalfond, prisen hæves løbende, og konkurrenter findes ikke. Som liberalist og erhvervsmand kan jeg ikke se den anden vej. Enten må vi have konkurrence på området, eller også må vi finde en måde at regulere prisfastsættelsen på. Det bør være en sag for erhvervsministeren at tage initiativet her!
3. SKAT
Når man er erhvervslivets minister vil jeg anbefale, at man taler virksomhedernes sag, også når deres udfordringer ligger hos andre ministerkollegaer. Her er intet over og intet ved siden af SKAT. Det er gruopvækkende beretninger, jeg er stødt på, når jeg har talt med mindre erhvervsdrivende, der har haft kontrolbesøg af SKAT. Jeg anerkender fuldt ud, at det skal kontrolleres, om bilag og regnskab stemmer, men vi skal også have rimelighed i tingene.
Vi har ganske simpelt glemt, at mennesker, der driver en mindre virksomhed, har fortjent opbakning fra samfundets side. De må selv klare skærene, hvis de blive syge, de får ikke feriepenge eller pension, og rammes de af personlig modgang som skilsmisse eller lignende, har de kun deres egen opsparing at tære på. Ærligt talt, SKAT – brug den aggressive tilgang et andet sted end i de små virksomheder.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak