Dansk aktieinteresse mere i højden end bredden

authorimage
BLOGS
Af: Per Hansen
15. apr 2015

Mere end 25 nye danske indeksrekorder i 2015; Novo Nordisk med 1.000 mia. i markedsværdi; A.P. Møller Mærsk forgylder investorerne; etc. Sådan kunne man blive ved med at berette om de positive og gode historier, som hver dag præger ikke mindst det danske aktiemarked. Da det er dagens gode historier, som lægger grobunden for morgendagens risikovillighed, skulle man tro det nærmest væltede ind på fondsbørsen med nye virksomheder. Det er dog langtfra tilfældet.

Stigende aktiekurser = stigende risikovillighed

Den gode stemning får normalt mennesker til at sænke risikoparaderne. Når der lige er vundet penge på casino, er der drikkepenge til croupieren. På aktiemarkederne betyder stigende aktiekurser og markante gevinster, at investeringspengene bliver brugt lidt mere risikorundhåndet. Der bliver investeret i flere aktier og efter at de største (og oplevelsesmæssigt mindst risikokable aktier) er steget meget, er normen at den stigende risikovillighed skulle sprede sig som ringe i vandet.

Fra ”Stor til mindre kapital”

Først ved at brede sig til small- og mid cap selskaberne. Efterfølgende skal det afspejle sig i øget lyst til at tilføre nye selskaber på Børsen den risikovillige kapital, som nyere selskaber normalt har behov for, for at finansiere sin vækst. Det er dog ingen ingenlunde sket.

Risikovillighed: Hvor mange Novo Nordisk skal du have?

6 år efter finanskrisen kan man lidt tørt konstatere, at den danske risikovillighed mere drejer sig om ”hvor mange Novo Nordisk du skal have i din portefølje”, end at der på fondsbørsen er mange nye navne som er blevet investeringsvelklingende. De nye selskaber som er blevet børsnoteret, har næsten enslydende været kapitalfondsexit. En række selskaber har været på vej til en notering, men det er af forskellige årsager blevet ved ”lige ved og næsten”. For de mindste vedkommende kan Norge og især Sverige være blevet ”det nye investeringsland”.

Det er på den ene side unormalt og mærkeligt. På den anden side er det måske netop et vidnesbyrd om, at finanskrisen i mere end en forstand har ændret de danske investores mind set:

  • De større danske selskaber er ikke kun i international konkurrence og benchmarking hver eneste dag, når det drejer sig om omsætning og indtjening. De møder også den internationale investor. Benchmark for Novo Nordisk i den henseende er måske snarere S&P 500 selskaber end danske og mere nationale selskaber.
  • En række small- og mid cap selskaber tænker mindre i ejerledede baner, end investorerne bryder sig om. Nogen af dem ville i dag ikke kunne få tilført kapital, hvis de skulle nynoteres på fondsbørsen, idet de ikke er investeringsattraktive nok.
  • Pensionskasser investerer mere i ”asset allocation” end i enkeltaktier, end det nogensinde har været tilfældet før. Det efterlader de private investorer med større opgaver og økonomihuller at fylde.
  • Bankerne kan ikke tjene tilstrækkelig mange penge ved at børsnotere mindre selskaber. Hverken på det tidspunkt hvor de skal noteres eller til at retfærdiggøre en efterfølgende analysedækning.
  • Politikerne skriger på nye arbejdspladser og risikovillig kapital. Samtidig gør de ikke meget for at stimulere aktiekulturen (som jo skal drive efterspørgslen efter risikovillig kapital). For at føje spot til skade, er den danske aktiebeskatning høj i international henseende.
  • Nogle af de selskaber som investeringsmæssigt byder sig til er har mindre eller ikke stresstestede modeller og er ganske enkelt ikke klar til at blive børsnoteret. Ikke alt eller snarere langtfra alt der glimter viser sig at være investeringsguld, men kan være efterstræbt aktiekapital, som mere rimer på venturekapital end børsnotering.

Private som risikotrækhest

Tilbage står at selskaber ikke vælger Danmark til som noteringssted, når små og nye selskaber skal have tilført kapital. Bankerne kan ikke ”regne” den hjem. Politikerne satser på gratis omgange og mangler at sætte økonomi bag ambitionerne om de mange nye arbejdspladser, og de større investorer vil hellere have mindre end mere selskabsrisiko. Tilbage står de private investorer, som alene skal trække risikolæsset.

Behørigt skuffet, men mindre overrasket

Man har alt i alt god grund til at være skuffet, men ikke særlig overrasket over, at lysten til at tilføre Danmark ny risikovillig kapital ikke er større end den er. I tillæg til at finanskrisen måske fortsat sidder tungere i investerings Danmark end vi vil være ved og har opfattelsen af.

Profil
Per Hansen authorimage Jeg har arbejdet med investering i mere end 20 år. Primært med aktier og virksomhedsforhold. Men også med de forhold som skaber forudsætninger og rammebetingelser for virksomhederne og som påvirker investorernes lyst til at investere.

I mere end 10 år har jeg intensivt beskæftiget mig med perspektivering af udviklingen på de finansielle markeder og samspillet mellem investorerne, medierne og virksomhederne. I starten som analytiker og de seneste fem år som aktiestrateg.

Hos Nordnet kommer jeg som Investeringsøkonom til at fortsætte perspektiveringen af finansielle forhold og samspillet med investorerne. Udgangspunktet vil være at stå på de private investores side og forsøge at guide dem igennem og afmystificere investeringsprocessen.

Privat bor jeg i Århus; er gift og har 2 børn. Jeg er uddannet Cand. Merc. I Finansiering.

Tidligere bloggere på borsen.dk