Nul tolerance eller moralske imperialisme
Er den vedvarende fokus på Zero Tolerance om bestikkelse- og korruption gennemførebare? Det var spørgsmålet som vi stillede i de 2 seminarer vi afholdt i onsdags. Den ene hos Copenhagen Charter on Bribery Fraud og Corruption (BFC) hos DTU og den anden hos Djøf sammen eftermiddag. Konklusionen begge steder, trods mangfoldighed i deltagerskar, var det i udgangspunkt ikke var muligt at håndhæve ’zero tolerance’ globalt. Det var dog en forudsætning, at desto hurtigere virksomheden kunne kom på denne rejse, desto bedre er den i stand til at opnå denne gylden målsætning om nul tolerance overfor BFC.
Derudover var der bred enighed om at bestikkelse og korruption bekæmpelse er langt nemmere for de helt store selskaber, selv om de har nogle interne kommunikations problemer pga. størrelsen og diversitet i forretningsenheder, tradition m.v. De store vil nok kunne håndtere og stå fast på nul tolerance på grund af deres politiske gennemslagskraft, ressourcer, erfaring m.v. I modsætning til de små og middelstore virksomheder som ofte konfronteres og havner i et "comply or die" i korruptionens spindelvæv.
Vi skal huske at alle virksomheder i vesten kunne få fradrag for smørelse i deres regnskaber indtil omkring 1990. Efterfølgende kom et EU direktiv som slår hårdt og vil ikke tillad fradrag og dermed gjorde bestikkelse ulovligt. Direktivet blev gennemført til trods for, at tilsvarende amerikanske lov, var langt stengere (FCPA), men tillod smørelse til private virksomheder (ej til myndighederne) og tilsyneladende stadig gør det.
Omfattende globale jurisdiktion
Bekæmpelse af bestikkelse har traditionelt haft stor opmærksomhed i Danmark or Norden. Den danske straffelovens § 122, § 144 og § 299 indeholder regler, som forbyder bestikkelse. I flere andre lande som er nu blandt Danmark’s vigtigste samhandels-lande, er der også vedtaget lov, der forbyder korruption og bestikkelse. Det nye er, at de nye love har omfattende globale jurisdiktion. Erfaringen viser at lovgivningens gyldighed gøres gældende blot f.eks. at virksomheden afregner i den pågældende landes valuta eller blot har salg i nogle lande hvor den pågældende lovgivning håndhæves.
Derfor har det en stor effekt på danske virksomheder, som er aktive på det globale marked; for eksempel gennem et datterselskab eller en agent, hvorfor sådanne virksomheder er nødt til at sikre sig, at deres forretningsprocedurer ikke strider imod international lovgivning. Overtrædelse af international lovgivning kan medføre bødeansvar, der i nogle tilfælde kan være ubegrænset of voldsomt tab af image m.v.
Korruption er en aktivitet, der korrumperer
Derfor er det en skam, at det primære fokus for den globale lovgivning på område ikke går i retninger af at forbyde storskala bestikkelse, svig og korruption, men får virksomheder til at bruge unødigt stor kræfter på processer og kontroller for at undgå de små facilitation payments. Denne overdrevne opmærksomhed på en uvæsentlig del af den samlede lovgivning resulterer i, at virksomheder mister compliance overblikket fordi de ofrer unødig opmærksomhed på de processer, der styrer små drikkepenge eller facilitation payments.
I samme kontekst – lad der ikke være nogen tvivl: Korruption er en aktivitet, der korrumperer. Det undergraver den normale forretningsproces, hvor den forekommer, og er til skade for økonomien i ethvert land i de virksomheder, hvor den forekommer.
Moralske imperialisme
Det samlede budskab fra seminarar var at vi i Vesten ikke kan blive ved med at basere den nye verdensorden og internationalt samkvem alene på sine egne værdier uanset hvor positive og rigtige de er i vores øjne. Vi er nødt til at respektere andres meninger og kultur i denne globaliserede verden. Vi skal selv sagt arbejde for hvad vi tror på, men næppe så ultimativt og enøjet som vi undertiden gør det. Det er nemt og fint at sidde på moralens høje hest, selv en sådan hest er afhængig af at den kan, en gang i mellem, få lidt at spise.
Danmark som det mindst korrupt land og et land med orden i de demokratiske processer og et glimrende management kultur har en vis forpligtelse til at gennemføre fornuftige- og praktiske forretningsprocesser. Derfor Copenhagen Compliance afholder en række møder og seminar.
Mumbai http://www.copenhagencompliance.com/2015/mumbai/
Istanbul http://www.copenhagencompliance.com/2015/turkey/index.htm
Stockholm http://www.copenhagencompliance.com/2015/stockholm/
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak