This is what a feminist looks like

Forleden fejredes Kvindernes internationale kampdag verden over, alt imens vi herhjemme igen, igen kan konstatere, at Danmark et meget ligestillet land. På World Economic Forums liste har vi en imponerende femteplads, når det gælder ligestilling mellem kønnene – generelt. Så langt så godt. Men måler vi på ligestilling på chefgangene, befinder vi os helt nede på en 72. plads.

Er det et problem? Ja, det er det, hvis man ser på den store investering, som det danske samfund gør i at uddanne kvinder. Der er jo flere kvinder end mænd på de videregående uddannelser. Og tror man på, at der er bare minimum af ledelsestalent at høste blandt de her kvinder, så kan vi ikke være tjent med, at de sjældent kommer i nærheden af topledelse. Det er simpelthen en ringe udnyttelse af talentmassen og en stor samfundsinvestering.

Vi kan evaluere og diskutere, hvorfor det er sådan herfra til evigheden. Men vi kan også som chefer begynde at gøre noget ved det lige nu og her.

Det første, man som chef kan spørge sig selv om, er, om man har vidvinklen på, når man kigger efter talent. Da jeg nedsatte min første ekspertgruppe, var det en mand, som måtte gøre mig opmærksom på, at det da var mærkeligt, at der ikke fandtes kompetente kvinder inden for feltet. Jeg havde end ikke set, at jeg havde sammensat en total homogen gruppe. Omvendt opdagede jeg på den hårde måde, at vores organisation næsten udelukkende havde kvindelige ansatte i den fødedygtige alder, da halvdelen på 1,5 uge meddelte, at de skulle på barsel.

Siden hen er jeg blevet meget mere bevidst om vidvinklen, når jeg skal ansætte og i øvrigt sammensætte grupper. Der skal naturligvis være et kompetencematch til opgaven – men diversitet slår til enhver tid de homogene grupper.

Det gælder også alder. Vi har en tendens til at se efter ledelsestalent i begyndelsen af 30’erne. Der kunne næsten ikke være et værre tidspunkt for kvinderne. Der er man hjemme på barsel eller ”hugger” med sin mand om, hvem der skal tage barns første sygedag igen, igen. Men man kan jo dyrke ledelseskarrieren lidt senere i livet. Jeg var selv 36 år, da jeg fik mit første chefjob, og var derfor i det mindste på den anden siden af lange barsler.

Samtidig kan man lade kvinderne regne barsel med som erfaring på CVet. For barsel lærer man meget af. Selv har jeg sjældent på en gang været mere stresset og haft behov for mere overblik end livet med to blebørn. Bestyrelsesmøder go home…

Vi kan også som chefer og rollemodeller begynde at snakke udfordringerne ved at være chef ned. Helt ned. Der er en tendens til at understrege de mange timer, det store ansvar og den manglende søvn. Men døgnet har kun 24 timer, så der er grænser for, hvor meget mere man arbejder som chef. Ansvar kan selvfølgelig betyde søvnløse nætter, men ærlig talt: det er sjovt at have indflydelse – og en stor del af jobbet er lystbetonet. Og man kan typisk bedre selv tilrettelægge sit arbejde, får råderet over sin kalender og bedre løn.

Hvis man gerne vil have flere kvindelige ledere, så skal man måske også indse, at kvinder har brug for et lille skub. Jeg ved, at det er en stereotyp, men jeg tror på den. Indrømmet, jeg er biased, fordi den passer på mig selv.

Jeg var ALDRIG blevet chef, hvis ikke to (mandlige) chefer, havde skubbet il mig. Som mange af de kvindelige medarbejdere, som jeg har haft gennem tiden, så var jeg nervøs for, at det ikke kunne hænge sammen med familielivet. Men som den ene sagde: ”Du kan jo prøve. Hvis ikke det går, kan du holde op igen.” Kan man ikke lide det, så er der jo ingen, som tvinger én til at være chef resten af livet.  

Sidst men ikke mindst – på den helt lange bane:  Vi kan opdrage vores døtre til, at alt er muligt. Men skal du gøre karriere, skal du vælge din mand med omhu. Det er fuldkommen umuligt at gøre karriere, hvis ikke du har en mand, som bakker dig op. Ikke bare praktisk og fysisk – men mentalt. Han skal helhjertet støtte dig. Og fx kunne rumme, at du måske kommer til at tjene mere end ham. I samme åndedrag kan vi jo starte med at opdrage vore sønner til at være den støtte, som de kommende generationer af kvinder også får brug for. Uden et dedikeret partnerskab går det ikke.