Nøgen kvinde kan spinde

authorimage
BLOGS
Af: Line Rosenvinge
09. mar 2015

Apple-stifteren Steve Jobserklærede, et sted i sin selvbiografi fra 2011, at det ikke handlede om at lave gode computere for at tjene mange penge. Det handlede om at tjene mange penge, for at kunne lave gode computere.

Nogle gange skal der nogle midler til, for at kunne realisere sit mål. Men pengene er midlet, ikke selve målet. Den samme sunde tankegang finder man hos kunstnere. I en sådan grad, at man nogle gange ryster på hovedet i forundring.

Akkeja.

En undersøgelse blandt medlemmerne i Billedkunstnernes Forbund (BkF) viste, at kunstnere bruger mange midler på selve produktionen, men ikke altid sørger for, at der er noget tilovers til dem selv (undersøgelsens resultater blev publiceret i BkF-bladet Billedkunstneren nr. 1 marts 2009).

BkF spurgte deres medlemmer om "hvor meget af det, du tjener, skal du bruge på at sikre selve den kunstneriske produktion, og hvor meget har du tilbage at leve for?" Flere svarede, at de bruger 50-75% , dvs. der er 50-25% tilbage at leve for. Det kan lyde af meget, men hvis du sidder med et årligt produktionsbudget eller en årlig bruttoindtægt (inkl. evt. statslig og privat støttemidler) i størrelsesordnen 200.000 kroner, så er der ikke meget at råbe hurra for.

Det er en usund forretningsmodel, som ville dumpe på CBS, for her handler det om at producere billigt og sælge dyrt for at opnå maksimal profit. Cost & Benefit. Return of Investment (ROI) osv.

Akkeja.


Afmagtsovertagelse
Den 14. juni 2001 holdt en flok kunstnere pressemøde ved et langbord i Kulturministeriets gård. Det var en Afmagtsovertagelse, arrangeret af Thomas Beck Sørensen. Aktionen er omtalt i teksten Kunstnere gennemfører statskup. Kunstnerne præsenterede (helt seriøst) deres idéer til samfundsomlægning.

Billedkunstner Kirstine Roepstorff ville, i sin egenskab af kulturminister, afskaffe værnepligten og udbytte den med en pligt til at møde nye kulturer og lære at være "fremmed". Det vil sige, at alle borgere skulle opholde sig i minimum 12 sammenhængende måneder i et andet land end Danmark. Dette for at hindre snæversyn og sikre udsyn i en globaliseret og forholdsvis tilgængelig verden.

Billedkunstner Simone Aaberg Kærn –  ja, hende der malede det Rambo-lignende portræt af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) – ville som arbejdsminister ændre ministeriets navn til Ministeriet for Starwars og Stasi, og talte også om at indføre specialist-taxier, så man kunne blive briefet af en berømt herboende hjernekirug fra for eksempel Iran (som underforstået kørte taxi fordi vi ikke kan finde ud af at ansætte kvalificerede udlændinge) ... inden man som overlæge skulle ind på Rigsospitalet til et avanceret indgreb.

Billedkunstner Peter Land ville som justitsminister også begynde med at ændre ministeriets navn, for at vægte menneskerettighederne. Han talte i øvrigt besnærende om en forestående fremtid, hvor det ikke længere ville være nødvendigt at have nedskrevne love, fordi alle mennesker i deres hjerter kendte forskellen på godt og ondt.

Billedkunstner Bjørn Nørgaard var nationalminister. Adspurgt, hvor pengene skulle komme fra, svarede han, at kunstnere er vant til at lave noget uden at have nogen penge, sådan er det bare. Tingene sker alligevel.

Der skete ikke så meget mere i dagene efter hin junidag for snart fjorten år siden. Men drømmene består, og det er måske også primært dét, kunstnerne skal kunne. Selv blot dette, kan være et tungt kors at bære.

I 1969 gik Nørgaards hustru, Lene Adler Petersen, ligeledes billedkunstner, nøgen gennem Børsen bærende et kors. Det er et kunstværk, en aktion, som det ikke kræver meget at realisere rent økonomisk.

To planker og et søm. En fotograf eller en ven, som sørger for at dokumentere begivenheden.

Det er ikke en dyr bronzestøbning, men som værk har det monumental og blivende værdi. Adler Petersens meget enkle og yderst signifikante kunstværk står stærkere end så meget andet, som blev produceret i dét årti.

Det er et generøst kunstværk.

Netop generøsiteten er det, som det hele synes at handle om: Kunstnerne (og kulturarbejderne) arbejder på trods. De realiserer projekter, også når der ikke er midler, hverken til produktion eller løn.

Gennem de seneste cirka fem år er det lykkedes rimelig flot for kunstnerne herhjemme at skabe en politisk lydhørhed og sikre en vis anerkendelse af værdien af eget arbejde.

Kunstnernes arbejdsvilkår er i minimal bedring.

Spørger du en kunstner, vil svaret helt sikkert være, at det langt fra er godt nok, men man må holde fast i, at det er blevet bedre. Kunstnere har mulighed for at søge flerårige arbejdslegater, og museumsvederlagsordningen giver mulighed for en form for lejeindtægt af kunstværker, der udstilles på statsstøttede institutioner, ligesom kunstnere kan søge om løn for at producere værker, når disse ikke er salgbare, men af det siddende projektstøtteudvalg under det offentlige organ, Kulturstyrelsen, vurderes at have høj æstetisk kvalitet og/eller anden form for samfundsrelevans.

Måske ved de det godt inde i Kulturstyrelsen, hvor kunstnernes ansøgninger behandles, men tidligere har det været sådan, at en kunstner i en projektansøgning inkluderede en budgetpost, som hed "leje af udstyr", fordi dette var den eneste mulighed for, at en kunstner kunne opnå en form for arbejdsfortjeneste. Kunstneren lejede nemlig udstyr af sig selv.


Ønskeliste
Det er lettere at finde sympati for den stakkels kunstner. Det er kunstneren, som har idéerne og evnerne. Det er kunstneren, som føder værket. Men her bør ikke glemmes, at det kan være en rigtig god idé også at have en fødselsmedhjælper. Sådanne er typisk humanister og forskellige former for kulturarbejdere, som enten fungerer indefra en statslig/privat institution eller organisation, alternativt som frie agenter, der arbejder på tværs.

En ønske- og arbejdsliste til politiske beslutningstagere kunne derfor se sådan ud:

* HVAD:Omdirigere projektmidler og jobtilskudsordninger til regulær driftsstøtte i kulturlivet. HVORDAN: Skabe tværpolitisk forståelse for kulturens værd og argumentere for det hensigtsmæssige i gennemskuelighed (vil vi have et kulturliv, som er afhængig af frivillige amatører og humanister på socialydelser eller ønsker vi et kulturliv drevet af professionelle specialister?). HVORFOR: For at sikre kvalitet og kontinuitet, kultur og dannelse.

*HVAD:Høste erfaringer fra Storbritannien, hvor kunst- og kulturlivets fødekæde har alle sine led intakte, selvom bevillingerne er faldet og markedet er presset. HVORDAN: Tal med eksempelvis Co-Director, Artangel, James Lingwood; Founding Director, Artwise, Susie Allen og også gerne Director of Arts & Business, Philip Spedding. HVORFOR: Fordi de kender til balancegangen i en praksis, hvor kulturlivet indretter sig med statsstøtte suppleret af egenindtægt og sponsorer i form af virksomheder, fonde og privatpersoner. Storbritannien har statsstøttet kultur i højere grad end USA, men adskiller sig alligevel fra andre europæiske lande, idet der er en tydelig tradtion for patronrelationer og strategiske samarbejder med økonomisk motivation.

* HVAD:Gå i dialog med repræsentanter fra den arbejdsstyrke, som det er relevant at styrke (hvem er de, hvad kan de, hvordan kan de gøre det bedre). HVORDAN: Aktivér Foreningen af danske kunstkritikere AICA Danmark, Danske Filmkritikere, Litteraturkritikernes lav, Foreningen af Danske Musikkritikere (klassisk musik), Musikanmelderringen (rytmisk musik) og Foreningen af Danske Teaterjournalister. HVORFOR: Fordi kulturlivet ikke kun drives af institutioner, men også af individer, og fordi de ovenfor nævnte organisationer tilsammen repræsenterer samtlige kunstarter og har over 200 medlemmer, som er en direkte indgang til forståelse af kulturlivets indretning og den fødekæde (biodiversitet), som bør opretholdes.

En indsats ville direkte gavne hele kunst- og kulturlivet, og dermed indirekte også samfund og borger.

Nød lærer nægen kvinde lærer at spinde, siges det. Altså, ikke som i "hun siger kattelyde" men som i "hun træder rokken, holder tenen, vinder garnet, tråder væven osv." Men hvorfor dog lade hende bruge en masse tid og en masse kræfter på at lære at spinde. Hvorfor blive ved med at opfinde den dybe tallerken. Hvorfor ikke bare sørge for vilkår, så hun kan gå i gang med det samme. I stedet for at lade hende bære rundt på sit kors blandt fnisende jakkesæt med hoveder hvis øjne er fikserede på tallister og kursændringer.

 

Lene Adler Petersens omtalte nøgenaktion er som dokumentation del af udstillingen What's Happening? som åbner på SMK (Statens Museum for Kunst) den 26. marts 2015, mere her. Billedet i indlægget herover er et foto fra aktionen, der har den fulde titel Uddrivelsen fra templet / Den kvindelige Kristus, og som blev blev realiseret den  29. maj 1969 på Børsen i København (... ikke avisen, men den smukke bygning i nederlandsk renæssancestil ved Christiansborg, en bygning, som siden 1620erne har været brugt som handelssted)  © Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen, fotograf John Davidsen. 

Mere om Afmagtsovertagelsen her. Foruden nationalminister Bjørn Nørgaard talte regeringen følgende kunstnere: Henning Christiansen (Minister of Balance and Division), Kaspar Bonnén (Minister of Architecture), Peter Land (Minister of Justice and Human Rights), John Kørner (Minister of Creation and Problems), Martin Erik Andersen (Minister of Multitude and God), CUDI: Lasse Lau & Lise Skou (Ministers of Support), Anja Franke (Minister of Enlightenment and Knowledge), Viera Collaro (Minister of Conflict-solving), Kirstine Roepstorff (Minister of Export and Charter), Simone Aaberg Kærn (Minister of Starwars and Stasi).

Profil
Line Rosenvinge authorimage Taler ofte og gerne om kulturens væsentlighed, har høje tanker om kunstens værd og stiller krav til kunstens kunnen. Deler det, som er godt og vurderer også det, som går galt. Her på bloggen får du en fornemmelse for aktuelle hændelser fra kulturens verden med tanke på bredere relevans. Men du får også indblik i afkroge af kunstlivet, som du ellers ikke møder den i dagspressen.

Rosenvinge er siden 2005 selvstændig via Tender Task som kunstkritiker, forretningsudvikler og salonværtinde.

Få Lines indlæg
som RSS-feed her




Tidligere bloggere på borsen.dk