Erhvervslivets kamp mod terrorismen

Mange erhvervsfolk vil nok mene, at terror ikke har noget med dem at gøre. Det må der være andre der tager sig af, såsom politiet. Der har også tidligere været en tendens til at betragte terrorisme som noget, der foregik i udlandet, og det er nok de færreste bestyrelser, der sætter terrortruslen på dagsordenen til næste bestyrelsesmøde.  Men med weekendens drab er terroren rykket tættere på, og der kan være grund til at overveje, hvordan man håndterer en ny virkelighed.

Et almindeligt synspunkt er, at sikkerhed er en betingelse for at drive virksomhed. Der er noget, der er vigtigere end økonomi. Netop derfor skal erhvervslivet ikke blande sig, men overlade arbejdet til politikerne og de kompetente myndigheder, der har ressourcerne til at tage kampen op. Holdningerne her kan spænde fra ligegyldighed til dyb loyalitet over for myndighederne.

Et andet synspunkt er, at virksomhederne skal blande sig og har en legitim grund  til  at gøre det netop fordi terror er skadelig for forretningen. Nogle vil på den baggrund opfordre politikerne til at undgå provokationer, der gør Danmark eller danske virksomheder til et terrormål. Argumentet er for eksempel, at et lille land som Danmark kan holde lav profil og dermed reducere risikoen.

En tredje opfattelse er, at erhvervslivet kan spiller en mere fremtrædende rolle i kampen mod terror. Ikke ved at kæmpe, men ved at drive forretning. Store arbejdspladser som ISS, McDonalds eller Ikea spiller en rolle for den økonomiske integration af indvandrere. En kriminel og samfundsfjendtlig subkultur har svære ved at trives, hvis alle er i beskæftigelse.  Det der flytter holdningerne hos de unge er  ikke bare ord, men nok så meget lysten til at få en Iphone 6 eller at være populær blandt de andre på arbejdspladsen. Muligheden for at få et ordentligt arbejde motiverer derudover også mange til at tage en uddannelse.

Liberale filosoffer som Montesquieu, Adam Smith, og David Hume, der lagde fundamentet for den moderne kapitalisme, fremhævede netop "doux commerce", altså at handel og erhvervsliv havde en formildende virkning på samfundet ved at fokusere gemytterne på samarbejde med kunder og kolleger frem for dominans gennem vold og krig. Den holdningsændring, der følger med, indebærer, at idealet ikke længere er at være den drabeligste kriger, men derimod at udrette noget, andre efterspørger. Adam Smith fremhævede, at ordentlighed og punktlighed følger med, når et land åbnes for samhandel. Grunden er indlysende;. Ellers er det svært at få beskæftigelse eller kunder i butikken.

Psykologen Steven Pinker har i bogen ”The Better Angels of Our Nature” påvist, at netop den livsholdning har medvirket til at nedbringe volden årti for årti så episoder som weekendens drab bliver stadig sjældnere.  Fra den synsvinkel er erhvervslivet terrorismens værste fjende.

Det tager dog tid at erstatte de tankemønstre der skaber volden, og ikke alle lande eller samfundsgrupper er nået lige langt i processen. Men erfaringen viser, at det på længere sigt vil lykkes.

Fra den synsvinkel spiller danske og udenlandske virksomheder en rolle, når de etablerer sig i udlandet og medvirker til at ændre grundholdningerne rundt omkring i verden fra konflikt til handel. Af samme grund er boykotter og handelsrestriktioner på længere sigt en hindring for fredelig sameksistens.

Steven Pinker påviste, at mordfrekvensen har været kontinuert faldende gennem århundreder. Det går noget langsommere i lande, hvor statsmagtens legitimitet er svækket for eksempel som i USA efter en borgerkrig og med etniske forskelle. Hvis myndighedernes legitimitet anfægtes, bliver det mere acceptabelt at lægge sig ud med retssystemet gennem vold. Selv den slags vanskelige forhindringer kan dog ikke på længere sigt holde fremskridtet tilbage.

Erhvervslivet spiller altså en rolle og ovenikøbet en  vigtig rolle i kampen mod terrorismen.