Livet er for kort til lange strømper
Jeg er fan af journalister. På trods af meningsmålinger, der gang på gang kårer dem til landets mindst troværdige stemmer i selskab med brugtvognsforhandlere, ejendomsmæglere og spindoktorer - samt politikere, så lægger jeg vellysten øjne og ører til deres formidling af verdens spektakler.
Men at klæde sig, det er ikke journalisters stærke side. Som Stig Olesen, superfortæller i mange år hos Jyllands-Posten, har skrevet, var og er journalister “gentlemen of the t-shirt”. Jo, der er undtagelser. Det kan også sne i Rom. Men altså.
Problemet bliver akut, hvis journalister skal på skærmen. Så skal de klædes ordentligt på. Oprørstrangen og de antiautoritære fundamentaler skal dresseres. Den er svær. Prøv at spille tennis med venstre hånd. Kønt er det ikke. Det hele er vilje. Elegancen er væk.
Her følger lidt dokumentation fra det forløbne år for journaliststandens kamp med herremoden.
Det er aften. Der er fest. Og så skal man da have gang i farver og mønstre, ikke? Nej, faktisk ikke. Brug det kulørte dagtøj om dagen, og tag den enkle sorte smoking på om aftenen. Det er slet ikke indviklet.
Overskud, glæde, et glimt i øjet, det er noget, Tv-Felix og kammerat kan. Og herremoden … ok, den er straks sværere at klare på charmen. Tv-Felix er trukket i en jakke med skulderpuder til sine i forvejen høje skuldre, og vennen har spændt musklerne og knappet jakken igennem, så man rigtigt kan se, hvor voldsomt mand og tøj strides.
Lad os sjove jakkesættet op med en trøje med print. Søren Reedtz, Peter Møller og de andre på DR-sporten går forrest gang på gang. Det er kækt, det er skævt - det er den rene muzak.
TV2 Lorry er et skatkammer for tvivlsom brug af klassisk herremode. Den unge mand ovenfor kløjes på side 1 i grundbogen og kombinerer et slips og lommetørklæde af samme silkevare. Det er kostumestil for licens- og reklamekroner. Det er sartoriel blasfemi.
De brændende aktuelle nyheder på DR2. Troværdigheden er i højsædet. Jakkesæt, skjorte og stor slipseknude er fightet på, og hver en knap i jakken knappet. Det er meget seriøst, det er stor komik.
Slips, nej tak. DR’s Ask Rostrup foretrækker den minimalistiske grå stil.
Livet er for kort til lange strømper. Måske er det krasse Martins motto. Han serverer i hvert fald gerne et stykke med bart og meget hvidt underben til DR2 Deadlines 150.000 seere.
Charmetrolden Mikael Kamber i nyeste stramme habitmode. En tur til forandringsskrædderen havde nok været en god ide. Så kunne de ujævne skuldre evt. have været glattet lidt ud, mere vidde i jakken være tilført, så den ikke gaber foran, og ærmerne været forlænget.
Tom Jones-stilen med nedknappet skjorte. Den er pågående, den er privat - den har slet intet at gøre på en nyhedsvært. Hverken med eller uden måtte på brystet.
Foto: Stiljournalen

- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak