Sig det med ...

For en uge siden var min familie på forsiden af International New York Times. Nu hænger udklippet som en kuriositet på opslagstavlen i køkkenet. Det gør mig glad og trist; klart mest det sidste.

Trist, fordi anledningen er grum. Glad, fordi billedet viser en far, der vil fortælle noget til sine børn og ikke bemærker hvad der ellers sker omkring dem. Det ene barn står ret op og ser ned. Det andet barn ses kun som en hårtot mod sin fars skulder. Det kunne være noget uld vundet ind i en af blomsterbuketterne lagt foran den jødiske synagoge i Krystalgade dagen efter en anden families far utilstedeligt blev skudt da han holdt vagt, mens der var fejring indenfor.

Min mand tog indenom Krystalgade, da han var på vej hjem efter at have hentet børnene hos mine svigerforældre i hvis have de havde plukket erantis og vintergækker. Det var nogle af disse, som blev lagt ved synagogen, hvor det nylige anslag giver anledning til samtale voksne i mellem, men også mellem voksne og børn.

Mange har grædt. Mange har lagt blomster. Sådan vil det blive ved med at være.

Blomster bruger vi ved særlige anledninger. Når nogen fødes, forærer vi blomster til de nybagte forældre, når nogen dør, lægger vi blomster på kisten, og når noget skal markeres, alt der imellem, på sygelejet og til jubilæumsreceptioner. Friske blomster er helt igennem smukke og passende ved alle anledninger. Det giver god mening at plukke en blomst, for at tage den med sig og nyde den og dele den. Men alle blomster visner og vandet i vasen vil lugte råddent.

Blomster har altid spillet en rolle i kunsten, ikke kun historisk, også i samtiden, som man kunne se i 2001 på den meget vellykkede udstilling Sub Rosa på Kunsthal Charlottenborg. Denne udstilling havde fokus på blomster i nordisk samtidskunst, men jeg vil her dele den britiske Mat Collishaws blomsterbilleder.

Kunstneren viser os blomster, som er syge, og blomster, som brænder. Det er ikke disse blomster, du rækker din elskede, men blomsterne er stadig smukke, og vi ser ikke væk. Vi må ikke se væk.

Blomsterne er ikke kun i billedkunsten. Mange sange har blomster i sig. Sange fra krig og revolution. Også sange om kærlighed. Vi ser blomster i den islamiske billedtradition, i den europæiske folklore og i nature morte-malerier. Enkelte blomster kan have særlige betydninger for forskellige mennesker til forskellige tider, men vi må blive ved med give blomster og forstå hvorfor.  

Kunstværker af Mat Collishaw fra serierne Infectious Orchid 2004 (courtesy Inverleith House Gallery & Analix Forever) og Burning Flower 2002 (courtesy Galleria Raucchi /Santamaria). Mere om kunstneren her. 

"Sig det med blomster" er et fortærsket reklameslogan, som stadig virker, for det er netop dét, det handler om. Når man ikke har ord for at udtrykke sin sorg eller medfølelse, eller man ikke tør sige, at man er vild med én. Giv en blomst.