Lej en bankboks før din nabo!

Der skrives verdenshistorie i Danmark for tiden. Bankerne sænker nu indlånsrenten for større erhvervskunder til under nul. Renten på danske statsobligationer er lavere end i Japan. Samtidig breder det robuste amerikanske konjunkturopsving sig til Europa, og den effektive kronekurs overfor Danmarks primære samhandelspartnere (bortset fra Tyskland) er faldende. Den særprægede og på nogle måder paradoksale situation opstår som følge af Danmarks fastkurspolitik over for EUR, den europæiske centralbanks forestående pengeudpumpning og markedets nervøsitet for, at tilbagerulning af den historisk lempelige pengepolitik til sin tid vil løbe af sporet. Alt i alt en usædvanlig og set med brancheinteressenters øjne særdeles spændende periode, der også er opstået på grund af de senere mange års betydelige overskud på betalingsbalancens løbende poster. Man kan sammenligne situationen med en båd, der ikke alene mister fremdrift, hvorved roret sættes ud af funktion, men presses tilbage af vinden og bevæger sig uden større mulighed for at ændre kurs. Situationen er på mange måder meget anderledes end ved nedadgående pres på en valuta men ikke nødvendigvis mindre udfordrende.

Situationen lægger stærkt pres på banksektoren, der i forvejen er betydeligt udfordret af svag låneefterspørgsel, skærpede kapitalkrav, stor omkostningsbase og ressourcekrævende men uproduktiv compliance. Navnlig de mindre pengeinstitutter har vanskeligt ved at kompensere for udhulingen af nettorenteindtjeningen gennem gebyrindtægter fra valutaveksling, lånekonverteringer og andre supplerende kilder til indtjening. Derfor bliver det interessant at se, om det langstrakte lavrentescenario ansporer bankerne til at gentænke den klassiske forretningsmodel. Jeg mener, at tiden for bankerne er inde til i højere grad at interessere sig for peer-to-peer lending. Det giver bankerne mulighed for gennem deres diversificerede kundebase at koble låntagere direkte sammen med långivere. Herved mindskes bankens kapitalbelastning, indtjeningen skabes som gebyrer, og kapitalgrundlag samt indlånsvolumen kan mindskes. Resultatet er højere egenkapitalforrentning. Forhåbentlig bliver perioden med negative renter forbigående, men ultimativt lægges grunden til en risiko for run på bankerne, hvis det bedre kan betale sig at hæve sit bankindestående og gemme pengene under madrassen eller lægge dem i bankboksen.

Tendensen med samarbejde mellem banker og peer-to-peer platforme pågår, som jeg har beskrevet i tidligere indlæg, i vid udstrækning i udlandet, og det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før strømningerne i højere grad aflejrer sig i Danmark. Katalysatoren til den nye form for markedsbaseret låneformidling var finanskrisen, der i nogle dele af verden skabte kreditklemmer, hvor kreditværdige virksomheder havde vanskeligt ved at låne under bankernes rekapitalisering. Presses bankerne til på ny at forhøje udlånsrenterne som følge af indtægtstab på indlån, vil mange kunder opleve fornyede finansieringsudfordringer. Derfor kan der være god grund til at overveje implementering af peer-to-peer konceptet i banksektoren. Her er det nemlig markedet, der bestemmer renten uden hensyn til bankernes udfordringer, mens bankens aflønning hentes gennem gebyrindtjening uafhængig af kreditkvaliteten på de formidlede lån. Dertil vil navnlig de store banker kunne udnytte deres omfattende datagrundlag i kreditvurderingen, der i højere grad bliver vejledende for långiverne end direkte afgørende for banken. Endelig kan der skabes diversificerede produkter i forskellige kreditklasser til långiverne, der i stigende omfang oplever udfordringer med at finde placeringsmuligheder i såvel obligations- som aktiemarkederne.

Det bliver ikke mindre spændende at følge udviklingen den kommende tid!