Nordisk God Selskabsledelses-model er i vælten

Nordic Governance Modellen bliver i diverse rapporter og undersøgelser fremhævet som en fremtidens model. Det skyldes sikkert at den vedvarende globale krise har skabt en forretningsadfærd som er ret forskellig fra stakeholder synsvinkel og ønsker.

Et spørgsmål som drøftes hos investorerne, i bestyrelseslokalerne og hos akademikerne er: Hvordan skaber man et globalt Governance fundament med perspektiver, der skaber værdi for virksomheden og samfundet?

Det er her at den Nordisk Governance model bliver påpeget som på toppen idet den opfylder en række ønsker.  Det skyldes sikkert at, i hele Norden har vi fremgang i politiske, sociale og velfærdsstrukturer. Vi har politisk stabilitet, kontrol over bestikkelse og korruption, vi har en effektiv offentlig sektor, og vi støtter åbenhed, transparens, ansvarlighed og retssikkerhed som elementære standarder.

Governance på lykkepiller

At vi samtidigt kan gøre det uden at gå på kompromis med den personlige frihed og den ofte diskuterede ytringsfrihed er sikkert et vigtigt forhold som får de danske borgere til at anse sig selv som de lykkeligste folk i verden, trods et højt forbrug af lykkepiller.

På samme måde som Nordisk mad er på mode, navnlig på grund af sin naturlige enkelhed, kan Den Nordiske Governance Model blive stadfæstet som model for god selskabsledelse i hele verden.

Homogene normer og social kontrol

Den nordiske tradition respekterer forvaltningsordningen på grund af de fælles træk, men til trods for de landespecifikke forskelle. Der er Governance komponenter som kontrollerende kapitalandele, uafhængige nævn, beskyttelse af minoritetsinteresser og en høj grad af selvregulering for at håndhæve kontrol med forretningen. Yderligere har vi relativt stærke homogene normer og et værdisystem med en høj grad af social kontrol, som er typisk for små samfund som de nordiske.

Men i verden omkring os er det anderledes. I USA ser bestyrelserne oftest sig selv som rådgivere for den øverste ledelse af selskabet og ikke som kontrollanter for de regulatoriske processer i hele organisationen. I Europa tror vi ofte, at hvis et bestyrelsesmedlem i USA er uenigt med den administrerende direktørs strategi, så er den sædvanlige reaktion fratræden af bestyrelsesmedlemmet i stedet for udskiftning af den administrerende direktør. Sådan var det også i Danmark i de gode gamle dage, hvor direktøren havde ’sin’ bestyrelse. Nu er det omvendt.

Forandringer

Der er også en række andre Governance emner i den Nordiske Model som holder os udenfor de værste skandaler. Et af de vigtige emner er bestyrelsesevalueringen, som stadig er i sin vorden. Bestyrelsens næstformand er også ved at forandre sig og nærmer sig måske rollen som Senior Independent Director som man kender fra den engelske Governance model.

Andre emner som bestyrelsesvederlag eller de ganske høje bonusandele er ganske klart sundere end de er i andre steder udenfor Norden.

EU’s aktionærrettighedsdirektiv

For at opretholde vore Nordiske Governance suverænitet er vi nødt til at følge med tiden. De store danske virksomheder og organisationer var ganske voldsomt imod EU’s aktionærrettighedsdirektiv og transparens omkring handel mellem nærtstående parter. Disse to forhold er kendte fra mange andre lande.

Danske virksomhederne mente at det var nogle overflødige beskyttelsesværn i en velfungerende nordisk kontekst og at den påtvinger generalforsamlinger som den øverste myndighed en kompetence som bedst kan varetages af den daglige ledelse. Men de er blot nogle små sunde skvulp i den danske Governance debat som blot udvikler modellen.

Kersi Porbunderwalla holder forelæsning om The Nordic Governance Model på Georgetown University I Washington DC i serien: Good Governance and Capable States, The School of Foreign Service Faculty.