At lede generation next

Min datter på knap 14 år har ondt af mig. Det er der i hendes øjne mange gode grunde til at have – hun er jo teenager, og er der noget værre eller mere overflødigt end forældre, når man er teenager? Men den primære grund til hendes medlidenhed er, at jeg først fik en mobil, da jeg var 34 år – og at jeg kun brugte den til at ringe på. For hende er mobilen et epicenter. Og hun er ikke unik. Hun er en del af generation next – og de er radikalt anderledes end tidligere generationer.

De er ambitiøse, tager ansvar for egen udvikling, er født til teknologi og er konstant koblet op til venner og informationer. De er gruppen af unge, som lige nu går i folkeskolens ældste klasser og de første år på de videregående uddannelser.

Men hvordan leder vi en generation, der er bedre til at navigere i den digitale verden end os selv og ikke har naturlig respekt for traditionelle autoriteter, som fx chefen? Hvordan får vi det bedste ud af deres særlige kvaliteter og kompetencer?

Feedback – masser af feedback

For generation next er mobilen en naturlig forlængelse af kroppen, sociale medier er uundværlige - de kommunikerer alle sammen, altid og til alle. De er vant til at blive set og hørt, og de efterspørger store mængder feedback og anerkendelse. Og så er de opvokset i en tid og med en kultur, hvor der har været tid og økonomi til at imødekomme deres individuelle behov.

Jeg tror, vores allerstørste udfordring som ledere netop er forventningen om konstant personlig feedback – masser af feedback - og individuel opmærksomhed.

Det stiller store krav til lederen om konstant at se, høre og anerkende sine medarbejdere - det kræver øjne på stilke, store øre og måske også en sjette sans. Jeg tror, der bliver et stigende behov for, at nærmeste leder er tættere på medarbejderen - det kræver udlicitering af ledelsesansvar. I den forbindelse tror jeg også, at mentorordninger kan være vejen frem for at stille behovet om personlig feedback, anerkendelse og individuel opmærksomhed.

En leder der guider

Generation next er også kendetegnet ved et anderledes autoritetsbegreb. Autoritet og respekt kommer ikke naturligt med titler, løn og særligt ikke med alder - vi skal gøre os fortjent til respekt. Men hvad stiller vi som ledere da op, når en generation, der er vant til at have indflydelse på alt lige fra ”hvad skal vi spise i aften” til ”hvor skal vi på sommerferie”, møder vores krav og forventninger?

Jeg vil bekæmpe trangen til at være ung med de unge, for der er da intet mere kikset end en 50-årig, der forsøger sig med et IMMD (It Made My Day). I stedet er svaret nok, at forlade rollen som chefen der udstikker ordre og i stedet træde ind i rollen, som lederen der guider. Vi skal ikke fortælle de unge, hvad de skal gøre, men stille de rigtige spørgsmål som kan facilitere de unges egne svar på, hvor de skal hen.

Ledelse kan ikke sættes på formel

Vigtigst af alt er måske, at generation next også er meget forskellige - mere differentieret end tidligere generationer. Front runnerne er fx anti-autoritære, mens den store middelgruppe er mere autoritære end tidligere. Det skal vi bide mærke i som ledere.

For når den enkelte forventer mere individuel opmærksomhed, samtidig med at vi skal gøre os fortjent til deres følgeskab og accept af os som ledere, ja, så bliver vi nødt til at slå hele vores følelsesmæssige register til og være langt mere fintfølende. Kun på den måde kan vi imødekomme den enkelte medarbejders særlige behov og krav – og forløse deres potentiale.