Super Mario på nye eventyr

I sidste uge slog Super Mario (Draghi) til igen, da han på ECB’s rentemøde i Frankfurt annoncerede et storstilet kvantitativt lempelsesprogram (QE), som skal sætte gang i den økonomiske vækst og ikke mindst inflationen. Hele 60 mia. EUR vil ECB købe værdipapirer for hver måned fra marts i år og til mindst september 2016. Det er markant, og programmet kommer endda på ryggen af historiske lempelser af pengepolitikken over de seneste flere år.

Årsagen til, at ECB nu kommer på banen med det, der må betragtes som det sidste værktøj i kassen, er at inflationsforventningerne er begyndt at aftage i takt med, at den faktiske inflation gennem længere tid er faldet og i december nåede ned i det negative territorium for første gang siden 2009.

Og eftersom ECB kun har et eneste mandat, nemlig at holde inflationen tæt på men under 2%, har banken altså set sig nødsaget til også at lade seddelpressen køre på højtryk for derigennem at få inflationen tilbage til målsætningen.

I praksis vil ECB købe obligationerne i den finansielle sektor, som derved får øget sin likviditet. Men eftersom der i forvejen er rigelig likviditet i banksystemet og renten er ultra lav, er det langt fra sikkert, at operationen vil sætte gang i den svage udlånsaktivitet i euroområdet. Det skyldes, at den såkaldte transmissionsmekanisme (hvordan en ændring i renten eller likviditeten i bankerne påvirker den økonomiske aktivitet og inflationen) er brudt sammen som følge af svag lånelyst og ny regulering af den finansielle sektor, som besværliggør bankernes mulighed for at låne ud til især små og mellemstore virksomheder.

Det er derfor mere sandsynligt, at programmet vil virke gennem en omplacering af den finansielle sektors aktiver – fra statsobligationer til f.eks. aktier eller til værdipapirer i udenlandsk valuta. Sidstnævnte vil føre til en svækkelse af euroen, hvorved den importerede inflation stiger, samtidig med, at konkurrenceevnen styrkes. Det skaber altså både umiddelbar inflation og øger væksten og beskæftigelsen i euroområdet.

Risiko for bobler

I den forbindelse er det på mange måder betryggende, at programmet ikke løber over en på forhånd fastsat. Draghi & Co. stopper først, når inflationen er tilbage ved målsætningen. Det skulle være sikkerhed for, at der gives maksimal støtte til det økonomiske opsving via de finansielle markeder. Til gengæld er det bekymrende, at operationen måske varer så længe, at der i mellemtiden bliver pustet bobler op på de finansielle markeder - og måske også på boligmarkedet i en række lande i euroområdet. Bobler, som i sidste instans kan føre til ny finansiel ustabilitet, når og hvis de brister.

Så det er dybest set en farefuld kurs, som Super Mario, har begivet sig ud på for at få inflationen tilbage til 2%. Også selvom han selv og ECB nu har overtaget tilsynet med den finansielle sektor i euroområdet, hvilket skulle sikre, at nye potentielle finansielle kriser fremover bliver opdaget og taget hånd om i tide.