Rig med ligtorn

Det kan godt være, at jeg skriver for Børsen, men jeg abonnerer på Weekendavisen og Dagbladet Information. Sidstnævnte har denne uge bragt en del artikler med afsæt i en rapport fra Oxfam, der viser, at 80 enkeltpersoner ejer det samme som halvdelen af jordens befolkning. Oxfam præsenterede mandag rapporten til World Economic Forum i Davos. Mange er bekymrede over, at de superrige blive færre og får mere magt. For vil de det godt, for andre end dem selv?

Og så er det, at jeg tænker på, om disse mennesker interesserer sig for kunst og kultur. 

I min verden er kunst og kultur dét, som hjælper os til at være mere menneskelige. Menneskelighed handler om at bruge sit intellekt og handle rationelt i en kvantificérbar og moderne virkelighed, men det handler også om at kende følelser og stemninger som angst og usikkerhed, kærlighed og omsorg. Det handler også om dét, vi ikke kan se, men som individer og civilisationer fører frem; værdierne. Humanismen.

Kunst arbejder med disse værdier, for kunst (og kultur) præsenterer forskellige perspektiver og horisonter. Kunst skaber rummelighed.

De 80. Mon de kender hinanden? Jeg tænker, de fungerer i en slags parallelverden. At det er rigtigt, hvad man ser i James Bond-filmene og kender fra historien. De har sikkert mundskænke, ligesom faraoerne i det gamle Egypten. Egne øer. Flyver i helikopter til møder.

Det kan godt være, at de ikke arbejder på fabrik og slider kroppen eller sidder på hektisk kontor og får stress. Det kan godt være, at når de bliver syge, så bliver de behandlet af de bedste læger og helt uden ventetid. Men de kan også få ligtorne og tynd mave. De kan også vågne med mareridt. De er hverken mere eller mindre menneske end vi.

Lad os få noget på det rene. Dette handler ikke om jalousi eller om, at de skal pilles ud af deres privilegerede virkelighed. Når mennesker har tjent mange penge, så er det nogle gange fortjent, og fred være med det. Jeg vil bare gerne holde fast ved tanken om, at vi alle er menneskelige. Og at mennesker grundlæggende er gode. En godhed, som ikke kun handler om egen fremdrift og opretholdelse, men som også handler om at have omtanke for noget større, som for eksempel mennesker, man ikke kender og tider, man ikke kommer til at leve i.

Kan man se en film, læse en bog, høre et stykke musik eller opleve et billedkunstværk – som kan ændre ens opfattelse af tilværelsen? Jeg vil tro det.

Kunst og kultur er allestedsnæværende. Også de 80 har adgang til kunst og kultur. Nuvel, de investerer sikkert i kunstværker, hvoraf nogle måske aldrig forlader de toldfri zoner (freeports), i Luxembourg, Monaco, Schweiz eller Singapore. Her kan man opbevare værdigenstande i svært bevogtede bokse. Til ingen gavn og glæde, andet end som en registrering i et regneark.

Kald mig bare jubelidiot. Men jeg tror på, at kunsten kan gøre en forskel, når vi gør os den umage at opleve den. Og når kunstnerne gør sig umage med, at der er noget at opleve.

Politiske systemer, -personer og transnationale organisationer taber indflydelse. Money talks. Selv i et velfungerende demokrati, har min stemme begrænset indflydelse. Tilbage er kun at sige, tag jer sammen, kunstnere, for det er op til jer.

Link til Oxfams rapport fra den 20. januar 2015 her og deres syv-punkts-plan her.

Still fra Only Lovers Left Alive, Jim Jarmusch' fantastisk fine filmatisering fra 2013 af Dave Wallis' bog fra 1964. Det er en æstetisk stærk og velskabt  vampyfilm(!), der på en måde mest handler om kultur og civilsation. Hun er storforbruger af litteratur og bor i Tanger, Marokko. Han er storforbruger af musik og bor i Detroit, USA. De tager natfly, for at undgå dagslys. Se trailer her.