Giver du en skærv til valutakrigen?

authorimage
BLOGS
Af: Per Hansen
23. jan 2015

I går var det ECBs pengebazooka på 60 mia. EUR månedlige støtteopkøb, som stjal de fleste overskrifter. Sidst på torsdagen kom der dog også andre opsigtsvækkende finansielle nyheder. Nationalbanken sænkede for anden gang å få dage renten på bankernes indskudsbeviser, så den nu er på rekordlave minus 0,35 %. Det betyder meget for bankerne og kan reelt medføre, at de danske indlånskunder inden længe bliver præsenteret for en regning, hvis banken skal opbevare dine kontanter. Spørgsmål er hvem som tør tage det første skridt og bære ”first mover” omkostningerne på imagekontoen?

Kronen under pres

Siden Schweiz i sidste uge ”frivilligt” valgte at nedlægge deres valutaforsvar og den faste relation og nedre grænse overfor EUR, har der været større bevægelser på valutamarkederne. Historier fra England/USA om at ”efter Schweiz er Danmark næst i rækken”, og kan tvinges til at løsrive sig fra EUR tilknytningen med en opskrivning udover de tilladte udsvingsbånd, har påkaldt sig betydelig spekulativ interesse. Det er sket i en sådan grad, at analytikere mener valutareserven er vokset med 50 mia. den seneste uge. Nationalbanken har nu 2 gange og senest i går sænket sin indskudsrente med 0,15 %, så den aktuelt er på minus 0,35 %. Det koster altså bankerne 0,35 % af have penge stående i bankernes bank.

Valutaskattekisten fyldes

Et spekulativt pres mod en valuta plejer normalt at være beregnet på at angribe en svækket part. I tilfældet med Schweiz og nu også med Danmark, gælder det den anden vej rundt. Investorerne betaler en præmie for at drage fordel af, at der er grænser for hvor meget udenlandske valuta der kan være i valutaskattekisten (valutareserven), og at Nationalbanken på et tidspunkt giver efter. Aktuelt er den danske valutareserve på omtrent 500 mia. DKK.

Sammenbrud i fastkurssamarbejde utænkeligt

Hvis man spørger politikerne, er et sammenbrud i tilknytningen til EUR utænkeligt. Siden 1982 har den danske politik ligget helt fast og ingen politiker har seriøst forsøgt at udfordre denne situation. En fast relation er nemlig en af de faktorer der disciplinerer netop de selvsamme politikere til at undgå at begå om ikke økonomiske dumheder, så dog at foretage mindre heldige dispositioner. Økonomer og politikere står last og brast med den danske Nationalbank om at forsvare kronen mod en opskrivning og for at bevare den troværdighed, som mange mener Schweiz netop har mistet.

Schweiz forskellig fra Danmark

Schweiz har og havde ikke den samme tradition som Danmark for at forankre deres valuta til netop EUR, som Danmark, og derfor kan disse størrelser ikke sammenlignes, selv om udlandet flittigt forsøger at gøre det.

Negativ Indskudsrente med konsekvenser

Den negativ rente for indskudsbeviser i Danmark har flere konsekvenser. For det første er bankerne forpligtet regulatorisk til at holde en del af deres reserver i ultralikvide aktiver = indskudsbeviser. Sagt med andre ord, har bankerne ikke, som private og virksomheder, et reelt valg for nogle af deres reserver til at placere dem til negative indskudsrenter. Det er en del af de udenlandske investores gameplan, at pengeinstitutterne bliver mere end blot trætte af det.

Når bankerne ikke kan få forrentet deres indestående positivt, men sågar med negativ renter og samtidig mangler sunde udlånsprojekter, tvinges de måske til at sende regningen for valutaforsvaret videre til private. Det kan ske igennem negative indlånsrenter, hvilket også udgør en del af spekulanternes ”gameplan”. Hvis negative indlånsrenter bliver en del af dagligdagen, må det i det mindste i en mindre udstrækning forventes, at danskerne enten trækker deres penge ud eller placerer dem anderledes.

Koster det penge at parkere indlån i banken?

Spørgsmålet er nu om presset på kronen varer længe nok til at bankerne overvejer at sende regningen videre til kunderne og annoncere at det koster penge at få lov til at have penge stående i bankerne? Det vil være et harsk træk og være forbundet med en noget nær umulig pædagogisk opgave at argumentere for det fornuftige heri. Ingen bank ønsker at løbe med den første stafet i det løb.

Negative indlånsrenter kan ikke udelukkes

De lave renter har ikke kun den konsekvens at investorer søger mod aktier. Nu kommer turen til at også private, som ikke er investormindede, kan blive tvunget til at vælge bankindlån fra, hvis turen er kommet til negative renter. Vi er der ikke. Bankerne vil nødig gøre det, men udelukkes kan efterhånden intet i en verden som i mange henseender fortsat ikke kan siges at være i en ligevægt.

Profil
Per Hansen authorimage Jeg har arbejdet med investering i mere end 20 år. Primært med aktier og virksomhedsforhold. Men også med de forhold som skaber forudsætninger og rammebetingelser for virksomhederne og som påvirker investorernes lyst til at investere.

I mere end 10 år har jeg intensivt beskæftiget mig med perspektivering af udviklingen på de finansielle markeder og samspillet mellem investorerne, medierne og virksomhederne. I starten som analytiker og de seneste fem år som aktiestrateg.

Hos Nordnet kommer jeg som Investeringsøkonom til at fortsætte perspektiveringen af finansielle forhold og samspillet med investorerne. Udgangspunktet vil være at stå på de private investores side og forsøge at guide dem igennem og afmystificere investeringsprocessen.

Privat bor jeg i Århus; er gift og har 2 børn. Jeg er uddannet Cand. Merc. I Finansiering.

Tidligere bloggere på borsen.dk