Karaktermordet på mobilselskabet 3

BLOGS Af

En del medier er for tiden naturligt og helt legitimt optaget af dokumenter om multinationale selskabers skatteforhold gennem skatteaftaler i Luxembourg, - så optaget at det jævnligt kammer over og går galt.

Politiken bragte i går en kritisk historie om mobilselskabet 3. Historien skulle angiveligt påvise, at 3's overskud på 1,5 mia. kr. de seneste fem år ikke er blevet beskattet i Danmark på grund af en særlig skattelykonstruktion i Luxembourg. Men det er forkert.

Sagen kort: 3 har i de seneste fem år genereret et overskud på 1,5 mia. kr., mens selskabet i årene forud - fra 2003-2008 akkumulerede et underskud på 6-7 mia. kr. 3 har med andre ord samlet set slet ikke tjent penge endnu i Danmark efter sine massive investeringer, der har gjort enorm gavn i det danske samfund i form af infrastruktur, konkurrence på teleområdet, vækst og arbejdspladser.

Faktisk mangler 3 stadig at tjene et betydeligt milliardbeløb, før man skal betale skat i Danmark. Det er nemlig sådan her i landet - hvad politikere, journalister og forbrugere øjensynligt ikke aner eller har sat sig ind i - at virksomheder kun bliver beskattet af penge, man har tjent efter, at man har indhentet de tab, man tidligere har haft. Den manglende skattebetaling af de tjente 1,5 mia. kr. er derfor fuldstændig efter bogen og helt normalt. Selve præmissen i Politikens historie var således fundamental forkert.

Men det er en helt normal forretningsmæssig praksis, at virksomheder bruger penge til at investere i at opbygge en forretning, og at det giver underskud i en årrække, hvorefter der går endnu en årrække, inden tabene er tjent hjem. Og indtil det er sket, betaler man selvfølgelig ikke skat, men det véd almindelige danskere ikke. Det er mere overraskende og uheldigt, at heller ikke journalister og politikere véd det, og det er én af de alvorlige problemer ved de åbne skattelister: At uvidende mennesker kan tjekke, om virksomheder betaler selskabsskat uden at vide, hvilke konkrete forhold der er årsag til det.

Politikens historie er snedigt opbygget. Den starter med helt korrekt at fortælle, at 3 har tjent 1,5 mia. kr. de seneste fem år, og at ingen af disse penge er kommet til beskatning i Danmark og undlader her at redegøre for årsagen til den manglende beskatning i Danmark.

Herefter følger i stedet en detaljeret beskrivelse af Hutchison Whampoas luxembourgske skattekonstruktion, og selvom Politiken behændigt undlader eksplicit at hævde, at denne konstruktion er selve årsagen til den manglende danske beskatning, så efterlades læserne ikke med nogen tvivl om en sådan sammenhæng. Reaktionerne udebliver ikke fra politikere og ministre, der farer hårdt ud uden dels at sætte sig ind i den lovgivning, de selv har vedtaget, dels at sætte sig ind i de konkrete skatteforhold omkring 3 - hvad der ville have taget 10 minutters banal research.

Den opfattede sammenhæng mellem den luxembourgske skattekonstruktion og 3's manglede skattebetaling er således en vildfarelse, og den fortsætter igennem hele dagen. Politiken gør hen over dagen ingenting for at rette misforståelsen, selvom det må stå klart på Politikens redaktion, at de voldsomme reaktioner ikke kan bæres af dét materiale, Politiken sidder inde med. Heller ikke på andre medier foretager man sig skyggen af selvstændigt journalistisk arbejde - bortset fra at skrive efter Politiken - selvom det ikke ville kræve nogen stor indsats at gennemskue vildfarelsen.

På Politiken siger redaktionschef John Hansen:

"Jeg vil selvfølgelig fastholde, at vi - så vidt det nu er muligt ud fra tilgængelige regnskaber, selskabsregistre samt det indblik, som skatteaftalerne i Luxembourg giver - sidder med et korrekt billede af forholdene," idet han også erkender, at "langt fra alt er taget med." Det gælder altså tilsyneladende også den centrale oplysning om, at det akkumulerede underskud er den reelle, lovlige og fuld legitime årsag til den manglende skattebetaling og ikke skattelyet i Luxembourg.

Hen over dagen fulgte både BT og Ekstra Bladet trop uden selvstændig research, og selv TV 2 og TV-avisen tog historien, selvom 3 på dette i øvrigt alt for sene tidspunkt havde fået sendt en meddelelse ud, der fjernede historiens præmis.

Tilbage står endnu et eksempel på, hvordan medier og politikere/magthavere i en særdeles uskøn symbiose kan skabe en dagsorden, hvor offentligheden direkte vildledes, og hvor læserne, forbrugerne og vælgerne er dummere, end da de stod op om morgenen. Borgerne havde været bedre tjent med, at alle der bidrog til "festen" var blevet hjemme i sengen i går.

Tilbage vil der alligevel stå, at nogen leder efter et strå at klamre sig til: "Jamen, det er jo umoralsk."

Hutchison Whampoas skatteforhold omkring Luxembourg kan naturligvis diskuteres ud fra en moralsk målestok, men det vedrører bare på ingen måde det danske selskab. Her har man ikke betalt skat af årsager, der er fuldt lovlig, helt normale og som både er juridisk og moralsk uangribelig, idet selskabet uanset den "afslørede" skattekonstruktion ikke skullet have betalt skat i Danmark under nogen omstændigheder.

Det er imidlertid under alle omstændigheder en særdeles uheldig glidebane for medier at gøre sig til dømmende magt i spørgsmål om moral i virksomheders skattebetalinger i det omfang, disse i øvrigt ligger inden for gældende lovgivning. Virksomheder må holde sig til den juridiske lov, mens en moralsk lov er problematisk, den er demokratisk illegitim, idet den er hemmelig, den er ikke vedtaget i Folketinget efter Grundlovens forskrifter, og vi aner ikke, hvilken moral der er et demokratisk flertal bag. Så hvis moral skal virksomheder så egentlig følge? Din, kære læser? Din nabos? Eller journalisters?


 

Se flere blogs



Profil