Potentiale i positiv psykologi

Alle er enige om, at psykologisk forståelse er væsentligt i erhvervslivet, men alligevel finder moderne psykologi først og fremmest anvendelse i behandling af syge eller kriseramte mennesker. De senere år har dog set fremvæksten af en ny, såkaldt positiv psykologi, der ikke drejer sig om at behandle syge eller svage, men om at skabe endnu bedre trivsel for mennesker, der i forvejen er velfungerende. Positiv psykologi er  ikke mindst nået ret langt i forståelsen af lykke (se for eksempel Martin Seligmans bøgerAuthentic HappinessogFlourish)

Et af forskningens resultater er, at der for de mere velstående er ringe sammenhæng mellem yderligere indkomst og lykke. Det sætter for eksempel erhvervslivets incitamentordninger i perspektiv. Et andet interessant resultat er, at der er flere elementer i lykke end umiddelbar glæde, selv om den også tæller. Andre faktorer såsom mening med tilværelsen, menneskelige relationer og personlige præstationer er i virkeligheden endnu vigtigere. Interessant nok er det at hjælpe andre en af de faktorer, der giver størst varige lykkeeffekt. Heller ikke det er tænkt ind i moderne ledelse.

I en velfærdsstat må det vække eftertanke, at mennesket i positiv psykologi i langt mindre grad ses som offer for omstændighederne. Hvordan ydre begivenheder som traumer, stress eller modgang påvirker den enkelte viser sig i høj grad at afhænge af personens modstandskraft. Forskningen viser, at mange mennesker vokser med opgaven, når de oplever modgang – og udvikler sig til bedre, mere velfungerende mennesker med bedre medmenneskelig forståelse.  Derfor er det vigtigt i opdragelse, uddannelse og virksomhedsledelse at danne karaktertræk, der styrker modstandskraften.

En grundlæggende  optimisme  er for eksempel en stor fordel, hvilket de fleste selvstændige og iværksættere vil nikke genkendende til.  Optimister er mere tilbøjelige til at udnytte de muligheder, der opstår, og de er mindre tilbøjelige til at lade sig gå på af modgang, der ses som udtryk for midlertidige omstændigheder snarere end fundamentale problemer. En vis realisme er naturligvis ønskelig for at undgå den jubeloptimisme, der uvægerligt fører til bobler og bristede forventninger. Men overdrevet realisme kan omvendt føre til handlingslammelse. En del undersøgelser tyder på, at pessimister er bedre til at skønne realistisk over fremtiden, men er dårligere at udnytte mulighederne og derfor klarer sig  dårligere end optimisterne.  Selv patienter med alvorlige sygdomme viser sig at have bedre overlevelseschancer, hvis de har et positivt livssyn.

Et klassisk eksempel er forskellen på offentlig og privat virksomhed. Offentligt bureaukrati er helt overvejende fokuseret på at undgå fejl og kritik, hvilket nemt medfører ”tillært hjælpeløshed” og handlingslammelse. Det bedste er i virkeligheden, hvis der ikke sker noget, eller hvis man kan udsætte noget. Den grundholdning fremelsker et pessimistisk livssyn, der kun bliver stærkere, hvis man kan tiltrække flere ressourcer ved at påpege problemener, der skal løses, eller ofre, der skal hjælpes. En tilsvarende passivitet er en katastrofe i den private sektor, hvor man er nødt til at agere før alting er planlagt i detaljer og må acceptere risikoen for fejl. Det fører til mange ukoordinerede eksperimenter, som hen ad vejen korrigeres af markedsmekanismerne.

Vi kan på den baggrund diskutere, om vi i Danmark har valgt den rigtige grænsedragning mellem offentlig og privat, og om der med fordel kan blødes op på nogle af karikaturerne i offentlig og privat ledelse. For eksempel om der er brug for flere eksperimenter og et mere positivt livssyn i det offentlige, eller om den private sektor kan blive bedre til at skille klinten fra hveden i overoptimistiske vækstbrancher som bioteknologi.

En stor statslig organisation som det amerikanske forsvar valgt at satse på positiv psykologi. Erhvervslivet burde også kunne se potentialet.